SIDSTE NYT 

D. 12/12 - 2018

Så blev der endelig tid til at få hjemmesiden opdateret og få skrevet lidt her i dagbogen, der er nemlig sket en hel del de sidste par år, men kig gerne rundt på hoved siderne, der skulle gerne være opdateret med lidt billeder hele vejen rundt

Her, næsten ved årets afslutning, er det blevet tid til at efterrationalisere årets begivenheder på ”pony fronten”, og det gør vi vel bedst ved at dele disse store øjeblikke i vores dagbog – som desværre har stået lidt stille de sidste par år, men lad os håbe at det bliver lidt bedre med tiden

I 2018 har et af årets helt store højdepunkter for os været det Internationale show, hvor Danmark var værtsnation. Vi (Serina & jeg) havde nogle rigtige hyggelige og sjove dage, hvor der både var tid til muntert selvskab, seriøse snakke, samt selvfølgelig fremvisning af vores 3 medbragt ponyer. Udvælgelsen af vores ponyer var egentlig utrolig svær…. Faktisk havde vi mest lyst til at vise 10 af vores eget opdræt, men nok ikke helt realistisk for os denne gang… en ting var dog et must ! vi ville gerne vise vores medium avl, have minimum 1 hingst med, og selvfølgelig vise afkom efter Skattes Creol – ud fra de kriterier, ja så blev det altså Aarupgaards Yanqui og Aarupgaards Dilemma som fuldte med os til Herning – med følgeselskab af Hesseldals Gelinde, som selvfølgelig også var et absolut must at vise frem ! Tiden skulle vise at det ikke var helt så dumt at vise netop disse 3 ponyer for den internationale dommerring.

Resultater er som følger:

Hesseldals Gelinde:

Class winner with GOLD – 1/9

Senior Reserve Champion mare standard black

Aarupgaards Dilemma:

Class winner with GOLD – 1/3

Senior Reserve Champion mare medium coloured

Aarupgaards Yanqui:

Class winner with GOLD – 1/1

Senior Champion stallion medium coloured

Champion stallion medium coloured

Champion medium coloured

Over All Champion Coloured

Reserve Best in Hand (out of 206)

Denne weekends overdådige resultater er selvfølgelig for os enormt stort for os som avler og udstiller, og man vil nok være utrolig arrogant anlagt om man nogensinde har forestillet sig at kunne placere sig blandt de 2 bedste ekstriør bedømte ponyer, til et internationalt show, med rigtig mange store og velkendte profiler i kataloget.

Derfor er vi selvfølgelig også både overrasket og overvældet – som ifølge os selv, er vores til dato største avler præstation (Aarupgaards Yanqui) - det bliver nok lidt svært at skulle ”toppe” og overgå disse resultater i fremtiden – men vi skal da nok forsøge ;)

Vi vil gerne ønsker alle tillykke med de flotte resultater, og takke for alle de flotte ærespræmier og flotte rosetter – der kommer en personlig tak senere :)

Og selvfølgelig også en kæmpe tak til styregruppen af international show i Herning 2018 – hvilken pragtpræstation I har udført og udrettet som arrangerører af dette fantastiske show! Well done !

Tilbage i september tog vi endnu engang turen til Sverige for at deltage til den svenske hingstekåring… Denne gang havde vi fået selskab af Anna Gamsgaard, Ida og Papaya, hvilket selvfølgelig gjorde turen noget hyggeligere og en del sjovere :o)

Til denne kåring havde vi taget 2 brune 2 års hingste med, herunder Aarupgaards Aliano (Skattens Creol x Alinia v.d Zandhoeve)  og Aarupgaards Monsiur Milano (Aarupgaards Yanqui x Aarupgaards Morgiane).

Milano faldt ikke i dommeres smag, måske fordi han lige var rigeligt udviklet for alderen og havde lidt for mange kg på sidebenene… så det blev til 7-7-7-8-8 for hans vedkommende, hvilket vi ikke er helt enige i, så han må selvfølgelig med igen :o)

Noget bedre gik det for Aliano, han passerede nåleøjet med 40 point – 9-8-7-8-8 og en rigtig positiv beskrivelse… ja så endte han faktisk også som ”ringetta” eller klassevinder som vi siger her i Danmark  :o)

 

Aarupgaards Aliano - nygodkendt  2 års hingst

Aliano er i øvrigt den 2 søn som vi får licens på efter Skattens Creol, ud af 2 mulige, hvilket selvfølgelig i sig selv er ganske tilfredsstillende… vi har stadig 1 brun hingst efter Creol som vi håber vi kan matche frem til licens i løbet af det nye år… Meeeeen, hvad der måske er mere interessant, så er Aliano 2. afkom ud af vores fine sorte avlshoppe Alinia v.d Zandhoeve – som altså på bare få afkom (2 stk/ud af 2 bedækninger) har imponeret os, og selvfølgelig også de svenske dommere som mor til 2 hingste med svensk licens, herunder Aarupgaards Aliano og Aarupgaards Alano Lee, 43 point – vist som 3 års med 10 for trav! Hvilken avlshoppe Alinia er ! Alinia er i øvrigt i år bedækket ved vores sorte hingst Jazz v.d amstelhof… Vi tænker det nok er ved at være tid med et hoppeføl efter hende, om det bliver et hingsteføl, ja så skal han være velkommen også, endnu en licens hingst ud af hende, må man nok kunne antage.

I weekenden d. 3/11 - 2018 deltog vi ved årets sidste udstilling Solvesborg i Sverige. Denne gang havde vi Aarupgaards Rhiannon (Skattens Creol x Rikie v. d. Bennendijk) med i slæbet. Rhiannon er aldrig tidligere vist, så af den årsag var vi selvfølgelig ekstra spændte på hendes bedømmelse. – I vores øjne er hun en af vores fineste hopper.

Rhiannon blev klassevinder ( 1/8 ) med GULD i holdet for 4-14 års farvede gold hoppper, som gav hende en adgangsbillet til hoppefinalen senere på dagen. Her blev hun 2. bedste hoppe og rekommanderet videre af dommeren til at deltage i den meget eftertragtet BIS finale. Her travede Rhiannon sig til RES. BIS titlen og inkasserende fine 43 points (9 9 7 9 9) og modtog desuden titlerne: bedste farvede og bedste gangarts pony.

Aarupgaards Rhiannon - RES BIS med 9 9 7 9 9 points

Som om denne glæde ikke var nok, så blev denne udstilling også et glædeligt gensyn med vores avlshingst Aarupgaards Yanqui, som står på station hos Sandbacka stutteri i Sverige.

Yanqui blev på fornemmeste vis fremstillet af Camilla, hvilket rakte til en klassevinder ( 1/3 ) med GULD – (9 9 8 8 8) = 42 points og senere på dagen CHAMPION hingst.

For os var det selvfølgelig en enorm følelse at være opdrætter til 2 ponyer som sidst på dagen stod i top 4 i den endelige finale.

Aarupgaards Yanqui - 42 points & CHAMPION hingst

En stor tak til shetland syd for et virkelig vel arrangeret show med fantastisk stemning, og selvfølgelig også en kæmpe tak til vores danske venner for sublimt selskab..og den største TAK til Hasselbo Stutteri for overnatning i utrolig hyggelige omgivelser, lækkert mad, gode og inspirerende samtaler – vi kommer gerne tilbage.

Og kæmpe tillykke til alle udstillerne med resultaterne særligt til Stutteri Stellagården med BIS vinderen.

Årets gang har selvfølgelig også budt på nogle sørgmodige øjeblikke.  Vi har desværre måtte tage afsked med vores brune Champion hoppe, Mosbækmindes Gry. Gry tager virkelig en stykke historie med sig for os, da hun var en af de hopper som var startskuddet til vores nuværende stutteri og interessen for shetlandsponyer. Gry kastede sit føl i januar 2018, hvilket var 3 år på rad, og med en diagnose på begyndende gigt, ja så lod vi hende få den varme sommer med, hvor hun har hygget sig med vores anden veteran hoppe, som vi altså også har taget afsked med.

Mosbækmindes Gry - 1. klasse X som 3 års RIP.

Heldigvis så lever Gry videre hos hendes 3 døtre, herunder 2 hopper som stadig indgår i vores avlsprogram – Aarupgaards Galliana og Aarupgaards Galina Lee… Galina står jo stadig i Sverige, hvor hun blev BIS på hendes første udstilling, og har siden da fået den ene flotte bedømmelse efter den anden.. Hun har været på sto.prem. hvor det blev til 41 point, og er senest udstillet med en klassevindst og 43 point, bedømt af Torsten Jeppeson, hvorfor hun nu er berettiget til at modtage sit SUCH – altså svensk udstillings champion… en sådan titel er uhyre stort for os… for at kunne ansøge om en sådan titel skal en hoppe være udstillet 3 gange, alle med guld, og et minimums resultat på 41 point, plus et sto nr., hvorfor hoppen skal være svensk ”kåret”… alt dette har Galina Lee opnået hvorfor hun er SUCH 2018!

Galina Lee ankom jo til Sverige på lidt tragisk vis, grundet hendes utrolig lave score til den danske hoppekåring 2016… Det ville faktisk ha´ været det letteste for os at trække Galina Lee hjem til Danmark efter hun blev belønnet med BIS og 42 point, men sådan spiller violinen altså ikke – i hvert fald ikke her hos os! Skulle der virkelig være noget om sagen, og skulle Galina virkelig være 6 på typen, ja så måtte det jo bevises, derfor lod vi hende blive i Sverige, og hun er pr d.d. vist foran 5 forskellige dommere, flere internationale, hvor hun altid har fået 9 for sin fine racetype, 1 dommer har sågar givet hendes 10 for type! Dette må så være afslutning på historien :o)  

Tilbage i april måned 2017, fremstillede vi vores 2 hingste Aarupgaards Alano Lee og Aarupgaards Yanqui i Sverige, da deres ungdoms licens var udløbet. Vi havde i øvrigt rigtig godt selskab af Martin & Kathrine Skov, samt 4 års hingsten Hesseldals Lamborghini, som vi fremstillede for hans ejer Betina Retvig stutteri Hesseldal :o) 

Alano Lee og Yanqui gik i holdet for ældre EU hingste, som omfattede hingste med tidligere licens, hvad enten det er i Sverige eller det øvrige EU. Holdet udgjorde EU tophingste fra såvel UK samt Holland. Af den årsag var glæden hos os selvfølgelig også ekstra stor, da vi oplevede at vores fine Aarupgaards Alano Lee vandt klassen med flotte 9-8-8-9-9=43 point, efterfuldt af vores egen Aarupgaards Yanqui med fine 9-9-8-8-8 = 42 point. De gennemgik i øvrigt en meget grundig veterinær undersøgelse, uden anmærkninger – dyrlægen kommenteret i øvrigt også at hingstene var meget velhåndteret, og udviste et absolut prima temperament.  Vi håber at kunne fremstille begge hingste til den danske hingstekåring om nogle år.

Aarupgaards Aleno Lee 43 points & Aarupgaards Yanqui 42 points

Hesseldals Lamborghini ( Liggle of shetlane x Sibrand v. Hoogeland) fandt også nåde hos de svenske dommere og indkasserede fine 41 point, fordelt på 9-9-7-8-8, hvilket giver ham licens til at han fylder 9 år, hvorefter han skal vises på generalmønstring. Kæmpe tillykke med ham Betina – vi håber at vi begge får mange dejlige oplevelser med din fine hingst i fremtiden. 

Hesseldals Lamborghini - godkendt med 41 points i Sverige

I april  2017 måned bød vi også vores nye hoppe velkommen her på stutteriet, og det er altså ikke en ”frøken” hvem som helst ! Dilane of shetlane hedder hun, og er det sidste hoppeføl efter vores store favorit Liggle of shetlane. Dilane er dermed søster til de to topbedømte champions og  helsøstre Utopia of shetlane og Boyana of shetlane, og ja faktisk også nygodkedte Hesseldals Lamborghini – altså ikke værst. Dilane er efter hingsten Clipper v.st de hoeve som er ”Rosson/Newton” fri, hvilket giver os flere gode muligheder når hun skal bedækkes. Vi glæder os til at få hendes vist frem samt sætte hende ind i vores sorte avl.

    

Dilane of Shetlane - sommer 2018

Årets følsæson blev for alvor skudt i gang da Diva leverede et længe ventet stort brunt hoppeføl… Hun har fået navnet Aarupgaards Davina Claire og har Skattens Creol som far, dernæst kvitterede Hesseldals Bella med det fineste brunbroget hoppeføl, Aarupgaards Bambina hedder hun og er efter vores egen Aarupgaards Yanqui - yderligere er det også vores føl efter vores fælles hoppe Hesseldals Bella.

Dette føl er for os noget helt specielt og ganske særligt, dels da hun selvfølgelig er brunbroget, og er første datter af Aarupgaards Yanqui. Ligeledes synes vi Bambina er et rigtigt fint symbol på vores nære og tætte venskab med Betina Retvig, som er opdrætter af Hesseldals Bella. Bambina er uden sammenligning vores absolutte bedste føl i 2017.

Aarupgaards Morgiane sluttede følsæsongen af med et rigtig fint brunt og velstillet hingsteføl – også han er efter Aarupgaards Yanqui., og bliver sparet som hingst.

Aarupgaards Bambina & Aarupgaards Morgiane med føl 2017

I Juni måned tog vi turen til Holland, sammen med Martin og Kathrine Skov, for at hente deres hoppe som gik til bedækning i Holland, og i sammen ombæring kunne vi hente vores nye sorte unghoppe hjem. Koningen v.d amstelhof hedder hun, og er i øvrigt en helsøster til Over All Champion International show i Finland – Gorgeous v.d Amstelhof, og selvfølgelig også helsøster til vores egen unghingst Jazz v.d amstelhof. Vi glæder os meget til at følge hendes udvikling, og håber og tror at hun med tiden vil udvikle sig til at blive en tro ”kopi” af hendes mor – smukkeste Utopia of Shetlane.

Koningen v.d amstelhof med sin meget smukke mor Utopia of shetlane

I juni måned 2017 løb en af årets hele store begivenheder også af stablen – nemlig den årlige hoppekåring. Dette års dommerteam udgjorde Mrs. Jane Berry & Mr. Peter Tindale.

Vi havde selv valgt at fremstille 2 hopper, herunder Dewayne of Shetlane, som sidste år måtte nøjes med beskedne 39 point, samt dennes søster Ellora of Shetlane.

Ellora of shetlane var første hoppe i ”ilden”, og indkasserede tilfredsstillende 42 point og 1.klasse, som nr. 2 i holdet. Ellora tog sig tidlige af titlerne som standard Res Champion, samt Over All Res Champion Jylland 2017.

ellora 2017 kaaring 1ellora kaaring 2017 2

Ellora of Shetlane - 1. klasse  - standard Res Champion, samt Over All Res Champion Jylland 2017.

Dewayne of shetlane fik ligeledes fornemme 42 point og dermed 1.klasse – yderligere blev hun klassevinder, og blev senere på dagen udnævnt til Medium Champion Jylland 2017 samt bedste 5 års og ældre medium hoppe.   

Dewayne of Shetlane - 1. klasse X - Medium champion 2018

I august måned blev der afholdt Golden Crown show i Sverige. Vi havde desværre ikke selv mulighed for at deltage til showet, men det betyder heldigvis ikke at der ikke er noget at glæde sig over.

Camilla Kjellman viste nemlig Aarupgaards Galina Lee, i følhoppen klassen, som udgjorde den uovervindelige Almnas Ullvide og  Dalsgårds Penny Lane – to topbedømte sorte hopper, som har taget flere BIS titler gennem tiden , samt vores egen Galina Lee… Ullvide blev som forventet klassevider med utrolige point og 10 på typen. Derefter fuldte Aarupgaards Galina Lee, som lidt af en overraskelse for os, og sluttelig Dalsgårds Penny Lane.. Holdet blev bedømt af to meget anerkendte internationale dommer, Mr Molenkamp og Mr. Alderkamp, som kvitterede med 42,5 point til Galina Lee, med 10 for type bedømt af Mr. Alderkamp! Hvilken bedrift det er for en mindre dun hoppe, i et sort følhoppe hold, og dermed ”vinde” 2. pladsen – altså ikke hver dag at man ser en dun hoppe som kan placere sig lige bag bedømte Almnas Ullvide !  Galina Lee blev i øvrigt rekommanderet videre til at deltage i BIS finalen og skridtede sig her til en meget flot of fornem BIS 4…! 

Som om dette resultat ikke var nok !

Galinas fine cream dun hoppeføl Sandbackas Zirkon (Aarupgaards Galina Lee x Aarupgaards Yanqui) – tog også et guld med hjem, og var i øvrigt et af de kun 2 føl på udstillingen som opnåede guld. Det andet føl som fik guld var hingste føllet Gedsagergårds Griffin, en søn af vores egen Hesseldals Garfield.. Champion føllet på denne store udstilling skulle så alene findes mellem afkom af hingste som begge er i vores stald – altså ikke helt værst J Gedsagergårds Griffin trak det længste strå, og modtog derfor titlen som Champ føl på golden crown 2017 – kæmpe stort tillykke med ham Hanna :o)

Tilbage i september måned 2017 tog Serina & Jeg (Steffen) – den efter hånden velkendte tur til den svenske hingstekåring… Denne gang havde vi vores 2 års sorte import hingst Jazz v.d Amstelhof i ”slæbet”, og faktisk også Aarupgaards Gabbie Gail som er solgt til en svensk avler…vi ønsker alt mulig held og lykke med hende :o)

Jazz v. d. Amstelhof  - nygodkendt 2 års hingst i Sverige 2017

Jazz faldt i smag hos de kritiske svenske dommere og inkasserede fine 40 point fordelt på 9-8-7-8-8.. ganske tilfredsstillende resultat synes vi… Det blev desværre til et 7 tal i ben, men eftersom Jazz har gået med en hovvægsforskydning fra sidste vinter, grundet for meget fugt på folden, og synede derfor en anelse fransk for, hvilket vi bestemt ikke mener han er, men ganske fair på dagen :o) I dag er han heldigvis helt korrekt, og vi glæder os derfor til at vise ham frem igen :o)

Senest i oktober måned fik vi endnu engang beriget vores nuværende hoppemateriale med 2 prægtige hopper fra Stutteri Hesseldal, som vi har overtaget, grundet deres ejers længere sygdomsforløb og svingende helbred.. Her er tale om de to 1.klasses hopper Hesseldals Gelinde & dennes lillesøster Hesseldals Gabbana – begge kåret i 1.klasse med 9-8-8-9-9 = 43 point… de er begge hopper lige efter vores hoved, og med deres store og taktfaste bevægelse samt fine type, ja så er det med stor ydmyghed at vi sætter dem ind i vores avlsprogram… vi har i øvrigt allerede planlagt at de begge skal bedækkes i 2018 – se evt. mere under vores bedæknings planer for sæsonen 2018.

Betina vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at værne og passe på dine stoltheder..vi håber at vi i fremtiden kan glædes sammen om de resultater dine hopper formår at skabe for såvel dig som os…

Hesseldals Gelinde & Hesseldals Gabbana - netop ankommet  

 Slutteligt så er vi begyndt at planlægge dette års udstillinger… vi håber og satser på at deltage med 3 ponyer til det internationale show i Danmark… vi må se hvordan det bliver når vi nærmer os tilmeldingsfristen.. Yderligere håber vi at kunne deltage til den svenske hingstekåring i september måned med vores 3 brune unghingste af egen avl.. vi får se om de bliver klar :o)

Angående den svenskehingstekåring, så kan vi forstå at vores arrangement for den svenske kåring har givet anledning til en hel del sladder og rygter blandt danske medlemmer - ordet ”dobbeltmoralsk” har vist også krydset vores øregang… Utrolig nok, at man som avler skal til at ”redegøre” og retfærdighed gøre sine valg og fravalg på egen hjemmeside, for at der altså ikke skal komme ”ugler i mosen” – så at sige…

Det er i givet fald rigtig at vi er  medlemmer af den svenske avlsforening, på lige fod som vi er medlemmer af den danske forening, vi har altså ikke valgt nogen forening ”fra” til fordel for en anden – men rigtig nok så har vi valgt den svenske forening ”til” som et supplement til den danske avlsforening – og ligeledes for at understøtte vores eget interne avlsmål…

Som ”intern avlsmål” arbejder vi ud fra en retning, som gerne skal understøttes af internationale resultater, omkring en international shetlandspony type, særligt for vores hingste, som altså på sigt SKAL kunne kåres i både Danmark og Sverige med et tilfredsstillede resultat..   

Yderligere ser vi at svenskerne har været helt utrolig dygtige og målrettet i deres avl, samt det system de har bygget op, f.eks., omkring deres hingste, og deres forening generelt.. Svenskernes store dygtighed omkring avlen, kan blandt andet ses på de mange eksporter til henholdsvis Finland og Norge… Ja i vores optik så er svensk avl for alvor med til at ligge grundsten for både Norsk og Finsk avl… Der er altså meget stor sammenhæng mellem hvad der er godt i Sverige og hvad der er godt i andre lande… og sammenholdt med vores eget ”interne” avlsmål, ja så ønsker vi selvfølgelig også at få vores hingste vurderet i andre lande en blot Danmark.

MEN – vi er danske avlere og ønsker OGSÅ at vise ALLE vores ponyer i Danmark til danske kåringer…Den nuværende dommer konstruktion giver nok anledning til at vi viser vores ponyer i Sverige, indtil der kommer nye dommere til…

Men at ”nogen” kan få den tåbelige ide og sige at vi har fravalgt den danske forening, er ganske enkelt en gang vås, og pureste opspind! Vi har faktisk aldrig kendt mage til sludder!

Særligt når vi i 2016 havde 3 hopper med til den danske hoppekåring, og ligeledes havde 3 hopper tilmeldt den danske hoppekåring i 2017.. Skattens Creol blev kåret i Danmark 2 gange, og Aarupgaards Yanqui blev fremstillet til dansk avlsgodkedelse, på trods af at han havde opnået svensk licens året inden.. 

Ja vi har ganske enkelt svært ved at se hvordan vi har ”valgt” den danske forening fra – og ligeledes hvordan medlemmer har, kunne udlede dette ud fra ovenstående og vores handlinger! Vil I være så elskværdige at stoppe med jeres pjat!

Vi håber at denne ”mindre” redegørelse kan være med til at kaste lys over hvad der er rigtigt og hvad der ganske enkelt ikke har fundet eller finder sted..!

Året er så småt ved at gå på hæld og de sidste dage i 2018 er ved at være talte. Vi vil derfor gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Yderligere vil vi gerne takke for de mange timer og sjove stunder vi har tilbragt sammen med jer. Vi ses i 2019 - et nyt år, med nye muligheder. :o)

D. 12 / 12 - 2016

!!!!!!!!!!!!!!! We have a concept and we are NOT changing it !!!!!!!!!!!!!!!

Ja som overskriften lyder, så avler vi efter et concept, som vi altså ikke har tænkt os at lave om på – hvorfor kan selvfølgelig læses her i dagbogen :)  

Vores fine Aarupgaards Galina Lee, som fik en noget hård medfart  til den danske hoppekåring, står i dag i det dejlige Sverige, hvor hun er udlånt på ubestemt tid, hos en meget dygtig avler… og hun er netop vist i Sveride d. 5/11-2016, hvor det altså blev til en titel som klassevinder med hele 42 point (9-9-8-7-9), guld, bedste hoppe, bedste gangartspony og sluttede dagen med at løbe med BISet, foran en ellers meget smuk sort hoppe Dalsgårds Take Me – en datter af Waint and See of Shetlane.

Denne udstilling blev afholdt af shetland syd, og var den største svenske udstilling i 2016, med 85 tilmeldte ponyer, plus et par danske, som ikke har svensk registereings nr, hvorfor de selvfølgelig ikke fremgår af webstambogen… det føles selvfølgelig ekstra stort for os, som opdrætter af Galina Lee, at hun går til tops i Sverige på denne store udstilling, hvor man nok må sige at kvaliteten af de fremstillede ponyer ganske enkelt var imponerende…Vi havde da også inden udstillingen ”håbet” på blot et GULD til Galina, da det nok for selv den bedste pony kan være svært at slå de store sorte hopper som altså befinder sig i sverige, og som også blev vist med topresultat til denne udstilling – bedømt af en meget kendt international dommer.

Det blev blandt andet guld til den fine hoppe Xtra Donna v.d Amstelhof, samt medalje af samme karat og 42 point til den flotte Ayesha v.Amstelhof. Yannick v. Bundswaard tog sig af fløjen i det sorte følhoppehold også hun fik Guld. Der blev også givet 42 point til den flotte og veltravende hingst Almnäs All The Best, som vi altså havde den store fornøjelse at se, da vi overværede den svenske hingstekåring i sep måned.

Når ”regnskabet” skal gøres op, så synes vi selvfølgelig at det er ekstra stort at vores ”dansk opdrættede pony” – som oven i købet er avlet på en dansk mor, går i SÅ hård konkurrence i udlandet, hvor nogle af de bedste og mest hæderkronet stutterier er repræsenteret, herunder Amstelhof, Bundswaard, Shetlane, Dalsgård og Almnäs – samtlige stutterier har eksisteret noget længere tid end os, hvorfor dette resultat også føles lidt som en ”milepæl” i vores avlsarbejde, og ligeledes en ”guideline” til hvordan vi kommer til at agere og operere med vores avl i de kommende år.

 

Galina Lee som BIS & under bedømmelse.

Yderligere synes der at være stor enighed blandt udstillerne samt flere internationale dommere, at Galina Lee ganske enkelt var den pony som altså skulle løbe med BIS´et sidst på dangen…! 

Apropos Galina Lees mor (Mosbækmindes Gry), så kan man vel næppe sige at hun har imponeret med afkom til kåring i DK… det er blevet til 2 x 39 til både Aarupgaards Galliana samt Aarupgaards Gabbie Gail – og ja så sluttede Galina Lee på sparsommelige 35 point…

Disse resultater må vi nok ”tage på vores kappe”… det er jo på ingen måde Grys skyld, at vi matcher vores hopper på en mere eupæiske  måde, som altså ikke altid passer til Danmark.. Vi glæder os dog over at brune gry, nu er aktuel som avlshoppe på international plan..Herunder et par billeder af hende, da hun selv var aktuel som showhoppe… I dag synes vi hun er mindst lige så aktuel som hun var for 10 år siden, men måske aktuel på en anden måde..    

    

Mosbækmindes Gry ( mor til Galina Lee ) til kåring som 3 års.

Galina Lee, blev iøvrgit flot fremvist af Camilla Kjellman fra Sandbecka stutteri i Sverige, som altså har lejet Galina i de kommende år..Camilla har vi kendt i flere år, og har altid været ganske imponeret over hvilke shows samt avlsresultater hun har formået at skabe for sig selv og sit stutteri.. Camilla har blandt andet haft ganske stor succes med danske Hesseldals Isa, som har fået 44 point flere gange, 10 på type, og indehver af flere BIS titler.… Sidste år vandt Camilla i øvrigt også BIS´et med sin egen opdrættede hingste Sandbeskas Paul Newman – også han var i utrolig hånd konkurrence.. Sidste år vandt han også generalmønstringen med flotte 43 point til den svenske hingstekåring  - selvsagt så havde vi altså ingen spekulationer om Camilla var den rigtige til at matche Galina frem i showringen.. Galina er i øvrigt ifol med vores egen Aarupgaards Yanqui... Føllet kommer selvfølgelig til at tilhøre Camilla, på trods af, at det er et match som vi ellers har udtænkt og planlagt… men der går altså ingen ”skår i glæden” om Galina nedkommer med et ”mycket” fint føl til sommer… vi vil så glæde os over at der findes afkom i Sverige, avlet på to ”Aarupgaard forældre” – vi holder tomma for et fint føl :)   

D. 1 / 11 - 2016

Meget lang tid er gået siden hjemmesiden er blevet opdateret, som alle andre gange, ja så har det været et spørgsmål om tid.. siden sidst er der sket en hel del, jeg (Steffen) har blandt andet afsluttet min kandidat uddannelse på Aalborg universitet, og kan nu kalde mig Master of science in economics and buisness administration :o)

Årets føl er også ankommet… det blev til 2 stk, begge brune og begge hingsteføl, leveret med 1 dags mellemrum… Jeg (Steffen) er jo vældig glad for arbejdet med hingstene, så helt perfekt for os.. de bliver begge gemt i vores efterhånden større ”unghingstetank”… 

Vi skulle jo have haft 3 føl i år, men Mosbækmindes Gry kastede desværre et brunt hoppeføl efter vores egen Aarupgaards Yanqui, i det tidlige forår… Rigtig ærgerligt synes vi, dels da det var Yanquis første årgang, og dels da Gry er noget svær at holde huld af, hun er til tider lidt for trivelig…:)  men hun er igen i år ombedækket ved Yanqui, og formodes også at være drægtig, så vi håber for bedre held til hende næste år..

Resultat blev som nævnt tidligere to brune hingsteføl leveret af vores egen Aarupgaards Morgine x Aarupgaards Yanqui og Alinia v.d Zandhoeve x Skattens Creol…

Yanqui føllet er vores første føl efter ham, og her er vi ualmindelig godt tilfreds.. yderligere er det også Morgianes første føl, og vores 1 opdræt, hvor vi har avlet begge forældre.. Han har fået navnet Aarupgaards Monsiur Milano, og er selvfølgelig også blevet hele familiens ”kæledække”.. :o)

Aarupgaards Monsiur Milano

Creol føllet har fået navnet Aarupgaards Aliano, og er for mig (steffen) et rigtig ønskeføl… det var netop hva jeg håbede ville komme ud af denne kombination… Creol er efterhånden ved at være en ældre herre, og selvom at vi håber vi kan bruge ham mange år endnu, så er det altså bedst at have sikret fremtiden gennem hans sønner, hvilket vi mener vi har nu… med dette sidste føl har vi 3 brune sønner efter Creol, i hver deres brune nuance og med forskellige blodlinjer på mor siden, og også forskellige størrelser..

Aliano synes vi rent afstamningsmæssigt er helt utrolig spændende, da hans mor Alinia v.d zandhove blev hingstemor i en ringe alder, til vores egen Aarupgaards Alano Lee, godkendt i Sverige som klassevinder med 42 point, og 10 på traven…af den årsag har vi jo nok en hel del forventninger til denne ”lillebror”..:)    

Aarupgaards Aliano

I det tidligere forår sagde vi også farvel til Aarupgaards Divana, som er solgt til en rigtigt sød familie… Divana skal være brugspony, hvilket vi tænker er helt ideelt for sådan en glad og arbejdsvillig pony som hun nu er.. det forlyder også at hun er faldet godt til, og familien er rigtig glade for hende..:)

I samme ombæring sagde vi også farvel til Hesseldals Garfield – men altså kun for en stund…Garfield har nemlig været lejet ud til Lene & Michael, stutteri Marbæk på fyn, og her forlyder det også kun rosende ord om Garfield og hans opførsel… det kommer selvfølgelig ikke helt bag på os, for Garfield er nemlig ekstremt sød, uanset om han går med hopper, føl, eller hingste, der er aldrig ballade med ham.. :o)

Det er jo altid lidt ”nervepirrende” at sende sine ponyer ud, men her har vi altså kunne sove ”trygt om natten”, velvidende om at Garfield har været i de bedste hænder, hvor der i den grad virkelig er styr på detaljerne… Tak Lene & Michael, fordi I har passet så godt på ham..

Garfield  2016- netop hjemvendt fra Fyn

Garfield har så i år bedækket flere dejlige hopper hos stutteri Marbæk, herunder flere 1.klasses hopper.. og har yderligere har Garfield også fået fint besøg fra sjælland af den dejlige røde Over All Champion Nana v.d Browereij, som også er scannet drægtig… vi glæder os rigtige meget til at følge Garfields næste årgang, hvor vi altså ikke har fantasi til at forestille os andet, end der må være nogle ”stjerner” imellem.. Vi forventer at Garfield bliver hjemme næste år, hvor vi selv har planlagt hopper til ham.. vi får se hvordan det bliver.. 

Her i foråret har vi også afsluttet to meget lange ”forløb”, begge omhandlende vores fine avlshingst Aarupgaards Alano Lee… Det ene forløb omhandlende hans DNA, har vi valgt at redegøre for her på siden, da vi ikke ønsker at dette bliver en ”sladre historie” eller en historie hvor ” en fjer bliver til 5 høns”…

Efter Alano blev godkendt i Sverige, fik vi ligeledes taget DNA på ham… alt dette foregik gennem det svenske blodtypelaboratorium, som ligeledes behandle Yanquis DNA til hans danske 3 års kåring…vi skrev det til svenske blodtype laboratorium om dna på vores hingste snart var klar i foråret 2015, da Alano Lee var lejet ud og Yanqui skulle stilles til den danske kåring… vi fik hurtigt svar tilbage at de havde lavet begge dna, og de var ok, hvorfor vi kørte Alano Lee ud til Jessica som havde lejet ham for sæsongen…. Yanquis DNA kommer hurtigt efter, men Alanos er ikke med… vi skriver igen til svenskerne som undskylder, og fortæller at de sender den med det samme.. der går yderligere et par uger inden vi har svaret fra DNAen i hånden… og hvilket chok vi fik da vi åbnede det..!

I brevet stod der at Alinia v.d zandhove (mor til Alano Lee) ikke kunne have Friso v d heuvelshof som far og heller ikke Lobelia v. Geldersoord som mor…! Vi var ganske enkelt rystet, og måtte da også lige ”sunde” os i adskillige dage, før vi kunne tænke klart… Heldigvis har vi nogle rigtige gode venner i det svenske og det hollandske som har stået os bi, med informationer og givet gode råd til hvordan vi skulle bære os ad, for også at lave mindst uorden…

Yderligere er opdrætteren af Alinia afgået ved døden, hvorfor han jo ikke liiiiige er sådan at komme i kontakt med, andet med et eventuel medie – den vej valgte vi så ikke at gå… :o)

MEN vi fik fat i nogle oplysninger at der i A årgangen på Zandhoeve stud både var født føl efter Balade v.d Römer samt Friso v d heuvelshof… Ganske enkelt så kunne vi teste Alinia mod Balade, for at se om han skulle være far til hende… det gjorde vi så, og kunne med glæde konstatere at Balade ER far til vores hoppe, og derfor også morfar til Alano Lee… !

Så gik jagten ind på at finde frem til Alinias mor… Fra den Hollandske database kunne det blandt andet udledes at der var født 2 hoppeføl efter Balade (vi tænker at der må være sket en forbytning mellem to føl under chipning)… disse to hoppeføl er meget tæt beslægtet idet deres mødre er helsøskende.. Jeg (steffen) har jo nok efterhånden fået opbygget mig en god portion viden omkring stamtavler og blod, og sætter lynhurtigt navnene i forbindelse med en hoppe som jeg har set i Tyskland på et tidspunkt -  og her er goodle altså din bedste ven.. Ganske kort tid efter finder jeg hoppen, som stadig er i live, og som stadig opholder sig i Tyskland.. Ejeren forstår ikke engelsk, og efter som mit tyske efterhånden er lidt rusten, tager Jessica (Havens Shetlandsponyer) over… Af hjertet TAK Jessica..:) Jessica er lynhurtigt på tasterne, og inden længe får vi hår til Danmark, fra en af de hopper som vi mener kan være mor til vores hoppe…

Jeg har selvfølgelig ikke ligget på den lade side imens Jessica har stået for alt kommunikationen med ejerne af hoppen fra Tyskland… Jeg har selv begyndte at opspore den anden hoppe, som også kunne tænkes at være Alinias mor… Jeg finder hurtigt ud af at hoppen er død, og at der heller ikke forelægger DNA på hende nogen steder… lidt et slag i maven, for er den tyske hoppe ikke mor til vores hoppe, så skal vi i gang med at rekonstruere DNA på den døde hoppen gennem slægtninge… Jeg havde faktisk også fundet de slægtninge vi skulle bruge via den svenske webstambog, men da vi i sammenspil med dette allerede havde sendt håret til NL på den tysk ejet hoppe, ja så blev det ikke nødvendigt… !

Den tyske hoppe ER nemlig mor til vores egen Alinia v.d Zandhoeve !!! Alinia er derfor efter hingsten Balade v.d Römer, med friso v d heuvelshof som morfar – mor linjen er Transy B linjen – altså ikke værst! Balade er jo som bekendt en hingst med et gevaldigt renommé, og er min (steffen) helt store favorit…! Hvis vi skal forsøge at se lyst på denne lidt tragiske historie, ja så har vi fået udvidet blodet i vores hoppebestand med en Balade hoppe… Transy R linjen har jo heldigvis stadig gennem Hesseldals Mathilda samt vores fine gamle veteran hoppe Jetske v. korenschoof. 

Alt dette har taget et år at finde frem til, der er rigtig mange små processer som skal overholdes, og post frem og tilbage, og mails som skal besvares… og denne lille ”eftersøgning” har jeg (Steffen) altså haft ved siden af mit kandidat speciale… Gudskelov at begge er afsluttet med Succes…. ! Sikke en omgang…

Som om denne historie ikke var dramatisk nok, ja så blev Alano Lee springhalt under vinteren… hjem på boks, og fat i dyrlægen, som konstaterede en hovbyld i kroneranden… sæbevand, og smertestillede flere gange dagligt, behandlet af Serina i 7 uger, men på trods af det skete der absolut ingen forbedring…! Nå dyrlægen ud igen, som udviste bekymringer omkring betændelse i kodeleddet… til dem der bare ved lidt om det, er altså klar over at betændelse i kodeleddet hos en hest, er en sikker dødsdom…! Vi blev selvfølgelig utrolig bekymret, og på dette tidspunkt var både Serina jeg sendeliggende grundet en voldsom influenza… Men os op af sengen, og afsted til Aalestrup med Alano Lee i ”slæbet” for at få taget røntgen af hoven.. Heldigvis viste billederne et fremmedlegeme under huden, som han sandsynligvis har trådt op på fold… Vores ekstremt dygtige dyrlæge Kim Samuelsen, kunne ved at ligge Alano i lokal bedøvelse, få åbnet huden, og få fremmedlegemet ud… efter 7 dages indlæggelse kunne vi igen køre til Aalestrup for at hente Alano hjem, glade og trætte selvfølgelig..

Denne ”lille hovbyld” har medført en noget deform hov, hvorfor vi ikke kan stille Alano for licens før til foråret, hvor hoven er groet ud på ny…og grundet hans mange måneders boks ro, har han tabt meget af hans sædvanlige masse og volume, heldigvis så er han i dag rigtig nydelig at se på… og vigtigst af alt, så har han få gnisten tilbage i øjnene… denne sommer har han hygget sig i ”hagen” med hans ”kompiser”… 

  

Alano Lee på sommergræs 2016

Nå nu til noget som er noget mere glædeligt…

I maj måned fremstillede vi Skattens Creol til omkåring… Creol fik sidste år 41 point, bedømt af samme dommer… selvom at vi ikke synes han var 100 % i orden sidste år, så synes 41 point altså lige at være knapt nok til en hingst som ham…

Tilsyneladende var dommerne enige, de belønnede ham med hele 46 point fordelt på 10-9-9-9-9 = 46 point… Han sluttede i øvrigt dagen som standart champion, samt over all champion… Yderligere blev han udnævnt som dagens bedste klargjorte hingst, og jeg (steffen) modtog prisen for bedste fremviste… !

Dette blev så også den absolutte sidste udstilling for Creol, og dejligt at han slutter på toppen… I Norge hvor han har boet største delen af sit liv, har han 1 x 46 og 2 x 44 point med sig.. lidt svært at gøre kunsten efter, men det skete heldigvis 

    

Skattens Creol til Hingstekåring i maj 2016

I år fremstillede vi også 3 hopper til den årlige hoppekåring… det må vist siges at være en blandet fornøjelse… de 3 hopper udgjorde 4 års hoppen, Aarupgaards Gabbie Gail, samt de to 5 års og ældre hopper Dewayne of shetlane & Aarupgaards Galina Lee..

Både Dewayne og Gabbie Gail kunne lige skrabe sammen til beskedne 39 point, hvilket altså ikke harmonerer med vores egne opfattelser af dem… og som altså heller ikke harmonerer med de resultater som Dewayne tidligere har opnået i NL, hvor hun blandt andet fik 1. præmie som 3 års i ellers hård konkurrence.. Dewayne bliver selvfølgelig stillet om på et senere tidspunkt..

Deewayne of Shetlane -39 points ( 8 - 7- 8 -8 -8 ) 

Gabbie Gail var tydeligt mindre i huld end de øvrige 4 års, hvilket vi tager på vores ”kappe”… vi synes hun synede som en ung hoppe – ikke unghoppe ej heller en ældre følhoppe… efter vores mening skal en 4 års hoppe nemlig stadig se yngre ud end de 5 års og ældre hopper… dette års 4 års standard hold bestod at nogle meget veludviklede hopper, hvilket altså ikke stemmer overens med vores opfattelse.. Gabbie Gail bliver selvfølgelig også stillet om når hun er færdigudviklet..   

Aarupgaards Gabbie Gail -  2A - 39 points ( 8 - 8 -7 -8 -8 )

Slutteligt fik vores søde Galina Lee bare 35 point med bare 6 på typen…! Vi har en forståelse for at hun måske rent typemæssigt kan være lidt for ”vild” for Hr savsmuldstapet og Fru Kakkelbord… Galina synes vi er uhyre udtryksfuld, og meget vellinieret hals samt kropsbygning.. Det var dette års dommere altså ikke enig i… !

Selvom at en kåring i 2B med et 6 tal i type nok burde give anledning til tanker til efterretning, så er det nu ikke noget der imidlertid har strejfet os… vi avler en internationale type, som kan og SKAL gøre sig i udlandet… af den årsag er Galina også udlejet til en rigtig dygtig svensk avler, som altså viser hende om… Hun kommer så hjem til Danmark igen når hun har noget på CV´et..

Aarupgaards Galina Lee - 2B - 35 points  ( 6 - 7- 7 - 7- 8 )

En anden årsag til at vi ikke ændrer vores retning pga. af en 2B kåring, skyldes gangske enkelt den meget forvirrende dommerpræstation, som altså fandt sted til dette års hoppekåring…

Tilsyneladende så havde dommerne et stort fokus på hoveder, hvorfor stort set alle ponyer kun fik 8 i type karakter.. De efterfølgende mundtlige udtalelser fra dommerne bevidner dette… vi tænker selvfølgelig ”fair nok”, og at dommerne ønsker et hoved af en bestemt form og udtryk for at give et 9 tal, hvilket der var 3 ponyer i Jylland som fik… Omvendt så har vi også ret svært ved at forstå hvorfor dommerne kvitterede med to 8 taller til 2 minier, som altså fik af vide at hovedformen var fór konkav, men de fik altså typekarakter som resten af hopperne, som altså havde en normal hovedform.. Ja kloge på denne sammenhæng kan vi næppe blive ;) 

Særligt når den mandelige dommer var med til at smide flere hingste ud af ringen til forårets hingstekåring, netop pga af hovedformen.. til hoppekåringen trak det altså ikke ned, da konkav hovedform udløste den samme type karakter som størstedelen, på trods at at dommere havde særligt fokus på udtryk og hovedform…! Ja godt forvirret blev vi altså :)

Yderligere fik et par af hopperne i Jylland beskrivelsen, ”vid bag i skridt, samme i trav” …dette udløste 7 i skridt og 8 i trav, hvilket var ret uforståeligt for os, om beskrivelsen er ”lige god” eller ”lige ringe” så burde karakterer da være den samme, altså 8-8 eller 7-7… !

Et andet element som undre os meget var karaktererne omkring bevægelsen… alle hopper uden undtagelse, fik 7 eller 8… Sidste års hoppekåring fik rigtig rigtig mange hopper sparsommelige point på bevægelsen, bl.a. blev der givet 6 taller i stor stil… ! Er vi i Danmark blevet så meget bedre på bevægelsen af vores ponyer på blot et år? Vi tror det næppe… !

Til dette års hoppekårig var der i øvrigt også tilmeldt en hel del importer, alle med topresultater i bagagen, herunder flere 1 præmie hopper fra NL, samt diplom hoppe fra Sverige… ikke en eneste af dem fik en rød roset, hvilket egentlig illustrerer at danske resultater ikke harmonerer med de udenlandske… Vi har det egentlig rigtig ”svært” med at vi i Danmark ikke har en ”avlsretnig”, som vi ser de har i Norge, Sverige, Holland, Finland m.m… I Danmark handler det efterhånden mere om at få fremstillet ”det rigtig år”, hvor dommerne altså synes bedre om en type frem for en anden…

Det er vel klart for de fleste at vi spejler os rigtig meget i de Hollandske samt svenske resultater, og tillægger disse langt større betydning, end hvad vi kan formå i Danmark… Den ”klygtige dansker” vil hurtige påpege at vores ponyer klarer sig noget bedre foran svenske dommere…Og ganske rigtigt… men må vi her henvise til den svenske wedstambog, hvor eksport ud af Sverige kan udledes… rigtig mange svenske ponyer er eksporteret ud af Sverige og solgt til blandt andet, Finland, Norge, Holland, Østrig, Slovakiet osv… Hvorfor eksporteres SÅ mange ponyer ud af Sverige, samme med Holland, når vi i DK nærmest aldrig eksporterer, til trods for at Danmark ligger godt rent geografisk for eksport? …tilsyneladende falder de svenske resultater også i god smag hos stort set alle andre shetlænder nationer… Af den årsag kommer vi selvfølgelig også til at nedpriotere de danske kåringer, og udstille mere i Sverige i årene fremover… i hvert fald til at der kommer andre dommere til…

Egentlig rigtig ærgerligt, da vi i Danmark virkelig forstår at skabe god stemning omkring vores kåringer, og det er altid en ”fest”… Dette kunne svenskerne måske godt lære lidt af  :o)

Til dette års hoppekåring var der selvfølgelig også flere resultater hvor vi synes point summen passede til ponyen, men det er vel hvad der sker når der skydes med ”spredehagl”, så rammes der jo rigtig engang imellem… de fleste hopper fik jo også point mellem 38-40 point, så ”skydes” der nok gange på middelværdien, ja så rammes en fuldtræffer nok på et tidspunkt  ;o) 

Tilbage i oktober måned deltog vi også til det årlige ”oktobershow”, som altid er veltilrettelagt.. egentlig havde vi besluttet ikke at deltage, men bestemte os om i sit øjeblik, og altså godt vi gjorde det… vi havde denne gang valgt at fremstille vores røde avlshingst Hesseldals Garfield samt Dewayne of Shetlane, som altså fik en lidt hård medfart til dette års hoppekåring…

Til dette års oktoberhow var det svenske Maria Jansson som dømte shetlænderne… at Maria udmærket ved hvordan en shetlænder skal se ud, kan blandt andet illustreres ved at hun tidligere har ejet nogle af de smukkeste hopper i Sverige, herunder Smevalles Glory & Furunäs Orchidé som begge har høstet den ene BIS titel efter den anden samt fået 10 på type på adskillige shows.. Glory blev for år tilbage eksporteret til Holland, hvor hun ligeledes er indehaver af flere 1.præmier, samt champion titler… Ene og alene af den årsag finder vi Maria Jansson yderst kompetent til at bedømme.. Yderligere har Maria selv opdrættet flere sorte tophingste, imponerende show hopper, samt eksporteret til udlandet af sin egen avl, hvor ponyerne også har gjort sig bemærket i toppen..!

Billedresultat for smevallens glory 

Smevalles Glory & Furunäs Orchidé

Nå tilbage til oktobershowet

Først i ringen var Garfield…. Han blev fremvist i holdet for 4 års og ældre licens hingste, som blandt andet bestod af ny godkendte Mac Cloud samt tidligere Over All Champion Sønderskovs Disvorey… Garfield fik dog charmeret sig ind hos dommerne og indtog fløjen med en imponerende beskrivelse med ordene ”ecellent model”.. Senere på dagen dystede han i konkurrence ”hingste senior champion”, hvor han i hård konkurrence modtog titlen RES hingste senior champion, og sluttede i øvrigt også dagen med at blive bedste klargjordte shetlænder samt  RES BIS på tværs af racer, og dermed også den bedst placerede shetlænder til showet... 

 

Hesseldals Garfield til Oktober show 2016  

Godt gik det også for vores søde Dewayne of shetlane… Hun vandt ligeledes hendes klasse, og modtog, ligesom Garfield, RES Senior hoppe Champion.. Hun fik ligeledes en super beskrivelse, hvor de efterfølgende mundtlige kommentere fra dommeren beretter om noget højere point, end hvad hun kunne skrabe sammen til hoppekåring… Dejligt med en anden bedømmelse på hende, som er tilsvarende vores egen opfattelse, og som ligeledes afspejler hendes egne resultater i Holland..

 

Dewayne of Shetlane til Oktober Show

Vi ønsker stort tillykke til alle med resultaterne, særligt til stutteri Fjordglimt med Best In Show.. vi ses igen næste år 2017 :o)

Der kan ses flere billeder fra Oktobershow 2016 ved at klikken HER

D. 28/2-2016

Lang tid er gået siden hjemmesiden sidst blev opdateret… efter eksamenerne nu er veloverstået er der heldigvis lidt tid og ro på, til at få hjemmesiden støvet af… på grund af denne tidsmanglen har hjemmesiden kun været repræsentativ det sidste års tid.. der er nemlig sket en hel del frem og tilbage..

I November måned blev et 7 årige langt ønske endelig indfriet… Serina og jeg tog nemlig den lange tur til Holland for at hente 3 sorte hingsteføl fra det berømte Amstelhof stutteri i Holland.. forhandlingerne om disse føl har været længe undervejs, da Amstelhof gerne selv havde beholdt alle 3, men lange telefoniske snakke, og mails frem og tilbage betød alligevel at vi kunne trække disse ind i vores stald d. 25/11-2015..

Vi synes de alle har så ekstremt gode blodlinjer, at selvom at vi i princippet ”kun” havde behov for én, så endte vi alligevel med at tage alle 3.. Vi havde ikke mulighed for at se hverken billede eller video inden købet, hvilket for os, også var totalt underordnet – godt blod fornægter sig altså ikke, og vi kan vist godt afsløre at de alle til fulde lever op til vores forventninger.

Johnson v. d. Amstelhof - Foto: stutteri Amstelhof

Årsagen til at netop disse hingsteføl har været et stort ønske for os, er selvfølgelig pga. af deres intet mindre end eminente moderlinje.. moderlinjen på 2 af dem er ”shetlane” blod, hvilket vi værner ganske stærkt om, men udover dét så er moderen til den ene (Jazz) – Utopia of shetlane, som har vundet stort set alt i NL, og vi har igennem 7 år forsøgt at købe tætte slægtninge til netop hende.. Vi har blandt andet hørt på Utopias datter (Balou v.d Amstelhof) hvert år siden hun var føl, og aldrig har hun kunne købes.. af den årsag er vi selvfølgelig ualmindelig glade og lidt stolte over at vi kunne købe hendes søn Jazz v.d amstelhof, og faktisk også Johnson v.d Amstelhof, som jo er søn af Utopia datteren - Balou v.d amstelhof… Begge disse føl er i øvrigt efter tophingsten Perigueux v. isala, som mildest talt har domineret den svenske avl og showring på afkom… Sidste føl som tog rejsen til Danmark sammen med os er ligeledes en Perigueux søn - denne har dog Xanadu v.d amstelhof som mor. Xanadu er selv 1. præmie hoppe og champion, og så er hun faktisk helsøster til vores egen Wild Rose v.d amstelhof – 1.kl 44 point og klassevinder. Meget spændende blodlinjer synes vi..

Jazz v. d. Amstelhof med sin smukke mor Utopia of Shetlane - Foto: stutteri Amstelhof

Der kan læses meget mere om disse hingste på deres egne sider under ”unghingste”.

Disse nye unghingste er reelt ikke de eneste nye ponyer som har fundet vej til vores bopæl.. det er blevet til en ny godkendt hingst, og 2 nye hopper… vi har så i den forbindelsen også solgt 2 hopper :)

På ”hoppefronten” er den brunbroget Hesseldals Bella og hollandske Jetske v.d korenschoof trukket ind i vores avl…

Både Serina og jeg har et ”soft spot” for de brunbrogede ponyer - måske fordi vores tidligere rideponyer begge var brunbroget… På den måde er det faktisk lidt ”walk down memory lane”.. :)  Bella skal selvfølgelig bedækkes med vores egen Aarupgaards Yanqui i 2016.. Resultatet af denne kombination glæder vi os selvfølgelig ualmindeligt meget til..

Hesseldals Bella - netop ankommet til Aarupgaard

Store, sorte hollandske Jetske v.d korenschoof er også trukket ind i vores avlsprogram… Jetske er en ældre, men meget velbevaret hoppe, med nogle gamle stærke blodlinjer bag sig, og 1. præmie på CV´et… I øvrigt har ”korenschoof hopperne” haft ganske stor succes i Danmark.. Tamara v.d korenschoof blev bl.a. over all champ i Jylland 2014, Tebby v.d korenschoof kåret i 1.klasse X med 43 point, junior champ samt standart res champ.. samt Tanja v.d Korenschoof kåret i 1.klasse med 43 point.. Tanja er i øvrigt en datter af vores egen Jetske..

Jetske havde selv et fint brunt hoppeføl ved siden i 2015, som er ejet af hendes tidligere ejer stutteri Hesseldal.. vi glæder os til at matche hende frem med hingste og senere afkom..

Jetske 21 år - septemper 2015

Senest i efteråret indfandt vores nye avlshingst sig.. Hesseldals Garfield, kåret i 1.klasse som klassevinder til den danske hingstekåring… Garfield har tidligere været i vores eje, så vi er endnu engang glade for at have ham ”hjemme” igen.. Garfield er lejet ud i 2016, han kommer derfor ikke til at stå hjemme den kommende bedæknings sæson..

Med Garfield i hingsteflokken, vores ny importerede sorte hingsteføl, vores egne godkendte hingste samt årets hingsteføl fra 2015 burde vi om ganske få år være ”selvkørende” med hingste… de seneste år har for os været en stor udfordring mht. hingste valg og bedækninger… der findes selvfølgelig et stort udvalg af gode hingste i Danmark, men for at kunne drage fordel af vores hoppers egne kvaliteter og blodlinjer, har vi været nødsaget til at hente i udlandet.. det er jo ikke kun eksteriøret som skal passe sammen, det skal blodet også..

Garfield fotograferet på aarupgaard 2012

Af samme årsag har vi ikke ifolet så mange hopper.. 3 stk er det blevet til, og de ser alle drægtige ud.. Her i 2016 kommer vi nok til at i fole lidt flere hopper, men stort set alle ved vores egen Aarupgaards Yanqui.. vi vil gerne have ham ”testet” af i avlen, og det er nu engang lettere når en gruppe afkom kan sammenlignes.. yderligere har der været stor interesse for Yanqui fra både Norge, Sverige og Holland, og såfremt den rigtig aftale kan indgås, kommer han til at virke i udlandet nogle år.. Derfor er vi selvfølgelig også nød til at ”sikre” os selv afkom efter ham inden han ”smutter”..

I 2016 tager vores hingste ikke imod fremmede hopper… De hoppeejere som tidligere har booket, eller har fået ”ja” til bedækning, er selvfølgelig velkommen.. I 2015 fik vi desværre slæbt noget ”utøj” ind til vores besætning, hvorfor vi desværre måtte aflyse de bedækninger som allerede var booket.. Dette betyder at fra 2016 og frem står vores egne hingste ikke til rådighed for fremmede hopper.   

2015 var også året hvor vi for første gang i 11 år udstillede til et dansk skue… vi skulle slå 34 point for at være i stand til at slå vores egen rekord fra 2004.. og det skete heldigvis :)

Vi havde taget 3 ponyer med til Hurup.. et rigtig hyggeligt og velorganiseret plagskue..  de 3 ponyer udgjorde Dilemma – 2 års hoppe, Tratezza – 1 års hoppe samt Rimfaxe – 2 års hingst.. alle eget opdræt..

Resultatet blev vist det man kalder ”la-la”… ingen først, ingen sidst.. 38 point til Tratezza og 37 point til henholdsvis Dilemma og Rimfaxe..

Vi kan glæde os over at alle heldigvis fik rigtig gode beskrivelser i bevægelse.. typen og bygningen faldt ikke rigtig i dommernes smag… vores ponyer ligner, og SKAL ligne ungdyr, især når de blot er 1 og 2 år.. Det var dommerne Ivan Tovgård og Bent Christensen bestemt ikke enig i .. for os er det jo ganske naturligt at en stor 1 års hoppe som f.eks. Tratezza er lidt smal i bringen.. og yderligere synes vi også at det er helt naturligt for en 2 års hoppe ,som Dilemma, ikke bærer den samme muskelmasse som en 4 årige gold hoppe.. !

Det var tydeligt at det var den meget tunge og udviklede type som faldt i smag i Hurup, hvilket slet ikke stemmer overens med vores eget avlsmål, ej heller foreningens race beskrivelse… ifølge racebeskrivelsen er en shetlandspony nemlig langsom voksende, og sent udviklet… Vi ved desværre ikke hvorfor ”man” i Danmark synes 1 års skal ligne 3 års, og 2 års skal ligne goldhopper.. men såfremt det er sådan de to dommere vurdere de bedste, så er det sådan.. vi kommer igen til kåring når de er klar, så skulle resultatet gerne blive et andet :)  

   

Aarupgaard Dilemma - 2 år - 37 points

På grund af for lidt finalister i forhold til ærespræmier, fik Tratezza lov til at gå med i hoppefinalen.. Her skridtede hun sig til en bis 4 … For os en meget mærkelig bedømmelse.. alene Tratezzas ”smalle bygning” udgjorde hendes lidt smalle bevægelse, som ellers var særdeles god (ifølge dommerbeskrivelsen), hvorfor hun stod 3 ud af 4 i 1 års holdet.. på trods af beskrivelsen og ditto observationerne fra dommerne, så var det ogdå alene Tratezzas store og taktfaste skridt som udgjorde en 4. plads i BIS (hoppe) finalen.. meget mærkeligt for os, da Tratezza jo ikke er vokset 10 cm i bringen over de sidste 2 timer… !  Vi har heldigvis ikke nogen dommeruddannelse at skulle stå til regnskab for, men lidt sjovt synes vi altså det er.. det gav gode grin og store smil på vej hjem.. vi kommer nok igen om 11 år :)

På trods at vores egne ponyers sparsommelige point, så vi flere smukke ponyer… I vores egen var den bedste pony på dagen, Vadehavets Ice Fire, 2 års hoppe… hun blev helt fortjent klassevinder med dagens højeste point, men måtte se sig slået i BIS finalen lidt uforståeligt for os….  

Serina sikrede ”familie stoltheden” med en rigtig flot ærespræmie fra Stutteri Øster Skårup til Tratezza, som vi gerne vil sige 1000 tak for.. Jeg (Steffen) kunne godt kigge langt efter en ærespræmie til mine egne to ponyer, så jeg måtte i stedet ”løbe” mig til en ærespræmie, som en delt bedste fremviste.. denne ærespræmie vil jeg selvfølgelig også gerne takke for..   

I 2015 blev det til 4 velskabte føl… 2 hopper og 2 hingste.. første føl blev leveret af Wild Rose v.d Amstelhof – et stort og reelt sort hingsteføl efter Waulkmill Jupiter Over all Champion.. Dette føl var imødeset med meget stor spænding da det er vores første føl ud af Wild Rose.. Føllet har fået navnet Aarupgaards Wild Card, og bliver gemt som kommende hingsteemne..  

Aarupgaards Wild Card - sommeren 2015

Derefter folede gamle Rikie et rigtig drømmeføl… vi har endnu ikke en stor sort aflægger for Rikie, så glæden var meget stor da Aarupgaards Rhivanzza blev født.. også hun er efter Waulkmill Jupiter..

 

Aarupgaards Rhivanzza - Sommeren 2015 

Herefter leverede Diva et pragt eksemplar af et brunt hingstføl efter Skattens Creol.. Føllet har fået navnet Aarupgaards Donovan, og ham gemmer vi selvfølgelig også som hingst..

Aaruparrds Donovan - sommeren 2015

Og så blev Aarupgaards Miranda endelig mor.. !

Det har været rigtig svært, at få Miranda ”slået i gang” som avlshoppe.. Hun leverede for et par år siden et smukt brunt hingsteføl, som desværre døde natten efter han blev født…siden da er hun ikke blevet ifol..Af den årsag var det selvfølgelig glædeligt at vi kunne konstatere hende drægtig i det tidelige forår.. spændingen blev udløst i august hvor Miranda kvitterede med et fint rødt hoppeføl efter Skattens Creol.. Hun har fået navnet Aarupgaards Mirana, også hun er en ”beholder”, og er i øvrigt vores første 2. generations opdræt.  

Aarupgaards Mirana - sommeren 2015

Og så til en af årets store begivenheder.. nemlig den årlige hingste kåring..

Vi havde valgt at fremvise vores egen 3 års hingst Aarupgaards Yanqui samt dennes far Skattens Creol på 17 år…

Resultaterne blev ikke helt som håbet, til gengæld synes vi bedømmelsen var fair på dagen..

Skattens Creol fik 41 point fordelt på 9-9-8-8-7.. Han viste desværre en noget vid forbens bevægelse, hvilket vi ikke synes han har haft tidligere.. Det er heller ikke noget som fremgår af hans norske beskrivelser, men sådan er ”gamet”… enten må man være tilfreds eller fremvise igen  :)

Skattens Creol - maj 2015

Vores egen Yanqui havde ikke hans bedste dag, og vi skulle nok ha trukket ham allerede hjemmefra.. Yanqui har stået på stald i 3 måneder, og han er en rigtig energisk pony som elsker at være ude i alt slags vind og vejr.. pga. af kedsomhed har han skrabet sine forhove meget skæve, hvilket resulterede i et 7 tal for ben.. også hans skridt var noget spændt.. til gengæld kan vi glæde os over at han vandt hans klasse med 39 point, og med 9 i type, som eneste 3 års hingst.. Yderligere var Yanqui den eneste 3 års medium hingst som gik igennem kåringen… Vi tænker at han kommer stærkt tilbage… Nu er han både godkendt i DK samt SWE, hvilket han i øvrigt er den eneste 3 års som har opnået…  :)

Aarupgaards Yanqui -  AG &  klassevinder i 3 års medium

 ______________________________________________________________________________________ 

 D.22/ 3 - 2015

I går d. 21/3-2015 tog vi turen til Egtved ved Vejle for at deltage til det årlige hingsteshow… Et ualmindeligt flot show, hvor ordet professionalisme nok er det ord der dækker bedst, lige fra informationer, ærespræmiebord, dommere, deltagere, stemning osv. … Til dem der endnu ikke har oplevet dette show kan vi kun anbefale det på det varmeste

Nå, med os denne gang havde vi vores store sorte 2 års hingst Aarupgaards Rimfaxe, efter vores store sorte hoppe Rikie 1.kl og med Cumliebank Cariamatic 1.kl som far… Rimfaxe er ganske stor (103 cm), og vi må også erkende at tiden til træning, har ganske enkelt måtte blive ned nedprioriteret i denne gang, da Serina bor i Aarhus, og jeg Steffen har min bopæl i Aalborg – ca 1 times kørsel fra der hvor ponyerne står.. med alt dette i mente ja så skulle vi faktisk være nogle ”skarn” hvis vi da ikke var tilfredse med gårsdagens resultater og ”høst” .

Rimfaxe blev vist i 2 års holdet samme med 5 øvrige 2 års hingste, og endte som nr. 2 i holdet, og dermed en adgangsbillet til junior finalen – og som det fremgik af hans beskrivelse, ja så stod han som nr. 2 i dag og ikke nr. 1 pga. hans lidt smalle forparti, hvilket er helt forståeligt og okay for os… Vi synes vi har et ganske klart billede af vores ponyers styrker og svagheder, og dette gælder selvfølgelig også Rimfaxe, men som 2 års synes vi det er helt okay at være lidt smal i bringen, da dette jo er ”tidens tand”, og ikke noget som kan fodres eller trænes væk… Beskrivelsen kunne vi ærligt talt ikke have lavet mere præcis selv, så ”ingen sure miner” hos os.

Aarupgaards Rimfaxe til bedømmelsen

Senere på dagen skulle vi ind og dyste i Junior Championatet med de øvrige placerede Welsh og shetlændere.. Dette championat bestod af dagens bedste ung hingste …6 shetlændere og 6 welsh..  Disse 12 unghingste blev i championatet igen vist frem i bevægelse, for senere at dyste om de eftertragtede ”medaljer” nemlig Guld, Sølv og Bronze… Da Rimfaxe ”kun” stod nr. 2 i holdet i den indledende runde, havde vi ikke de helt store forventninger til ham, alligevel fik han lov at gå med rigtig længe, og smed ved denne lejlighed flere meget smukke unghinste ”ud” , som tidligere havde vundet deres klasser..Til stor overraskelse for os, blev Rimfaxe udnævnt til BRONZE MEDALJE VINDER og dermed 3. bedste unghingst på hele dagen, ud af i alt 30 unghingste, og ligeledes 2. bedste shetlænder junior, kun slået af svensk fødte MacCloud som blev tildelt en rigtig flot sølvmedalje… Stort tillykke med ham Martin og Kathrine Skov, og ligeledes stort tillykke til Stuttei Fakla med guldmedalje til deres flotte Sec A 1. års..

Rimfaxe som netop har modtaget sin flotte bronzemedalje

Rimfaxe har vi gemt som hingst, da vi synes han kunne være spænende at sætte ind i vores egn avl, pga. hans fine kvalitet, men selvfølgelig ligeledes pga. blodet som ligger bag ved ham.. at han rent afstamningsmæssigt er utrolig spænende, kan blandt andet forklares ved, at han er kombinationen af Over all Champ (Vihrsgårdens Pearl-Plato)  samt Over All Res. Champ (Stjernens Lucky Luke) hingstekåring 2014..Rimfaxes far (Cumliebank Carismatic) er bor til Platos mor – Kerryston Pyana, og ligeledes er Rikie (Rimfaxes mor) søster til Shadow v. Drioka – far til Stjernens Lucky Luke… Om Rimfaxe kommer til at gøre det lige så godt, er næsten for meget at håbe på, men han burde have gode forudsætninger

Til slut vil vi gerne ønske alle et stort tillykke med resultaterne, og tak for den gode og glade stemning som var både blandt ”shetlænder folket” samt ”welsh folket”.. og selvfølgelig også et stort tillykke til dagens vindere - stutteri Gribsvad samt Stutteri Fakla..

Og selvfølgelig også en stor tak til avlsforeningen for shetlandsponyer i Danmark for den flotte ærespræmie for Bronze medalje vinder, og ligeledes stor tak til Martin og Kathrine Skov, for den dejlige ærespræmie vi modtog for bedste klargjorte shetlænder :)

 På gensyn til alle arrangørerne, udstillere og tilskuere   – vi ses til hingsteshow 2016

______________________________________________________________________________________ 

 D. 1/3-2015 

Inden længe står foråret for døren, og vi kan rent faktisk godt begynde at mærke solens stråler, som nogle dage lige netop kigger frem fra de mørke skyer.. :) Ja her hos os glæder vi og rigtig meget til at foråret for alvor kommer til Danmark ..:)

Vi er selvfølgelig også gået i gang med overvejelser omkring årets bedækninger, disse overvejelser har reelt stået på siden jul, men det er ligesom at det kommer tættere og tættere på.. :) En ting er jo i hvert fald sikkert, vores egne to nygodkendte hingste skal selvfølgelig have hver deres hoppe, så vi forhåbentlig i 2016 kan vise de første føl efter dem.. :)

Vi har egentlig flere muligheder til begge hingste, men vi forstiller os på nuværende tidspunkt at Alano Lee kommer i stod med Mosbækmindes Gry og Yanqui kommer i stod med Søgaardens Gry.. Disse to hopper har vi haft gennem flere år, og det er begge hopper som vi ved hvad laver, og så har begge hopper tidligere lavet afkom som vi selv har været begrejsteret for.. :) I øvrigt så har Mosbækmindes Gry jo tidligere avlet virkelig godt sammen med Verano Lee v.d Zandkamp.... Dette match har bl.a. givet Aarupgaards Galliana, som har gjort det særdeles godt som unghoppe, og seneste udstillet med BIS og 43 point i 2014...  vi tænker derfor at vores "Verano søn" får chancen med hende.. :)

Vi har jo egentlig ikke noget ønske om at drive hingstestation, men vi tager gerne imod fremmede hopper til bedækning i 2015, selvfølgelig i det omfang det er os muligt.. Der er på nuværende tidspunkt reserveret bedækning ved begge hingste, men der er stadig ledige pladser hos begge hingste, så I er meget velkomne til at forhøre jer, om I påtænker at bedække ved én af vores hingste ...:)

Begge hingste er godkend i hele EU, og afkommet efter dem, får derfor rødt pas, på lige fod med dansk kåret hingste... eneste forskel er at føllet i passet får landscenteret logo og ikke avlsforeningens.. i vores øjne ikke så interessant, da foreningens logo ikke er = god kvalitet.. men til information, så kan vi godt afsløre at vi forventer at begge hingste også skal kåres herhjemme i Danmark :) 

Denne bedækningssæson er reelt også første gang vi skal være "hingsteholdere" og evt. modtage fremmede hopper.. Vi har derfor lavet en side med bedækningsbetingelser, som kan ses ved at klikke HER.. Disse betingelser er selvfølgelig kun grundlæggende, da vi tænker at vi langt hellere foretrækker at være i dialog med eventuelle hoppe ejere, frem for at opstille urimelige krav og regler.   

Inden længe står showsæsonen også før døren.. For os så starter sæsonen d. 21/3 til hingsteshow i Egtved...Her har vi tilmeldt vores sorte unghingst på 2 år Aarupgaards Rimfaxe... Vi ser frem til en hyggelig dag i godt selskab.. :)     

___________________________________________________________________________________

D. 8/2-2015 

"Danskrna kom, sågs och segrade i Laholm" - eller det er i hvert fald hvad det svenske medlemsblad skriver om os, i en rigtig fin artikel :) 

Ja hvor skal man lige starte.. vi har været til den svenske hingste kåring i Laholm i weekenden (d.7/9-14).. med os i ”slæbet” havde vi vores to hingste Aarupgaards Alano Lee på 3 år, og Aarupgaards Yanqui på 2 år.. De modtog begge resultater som vi sent vil glemme og som vi nærmest aldrig havde turde at håbe på..!

I Sverige er det sådan, at de hingste som vises første gang uden licens, skal vises om formiddagen, hvor de bliver rekommanderet videre eller ikke… vi var jo så ”heldige” at begge vores hingste faldt i de svenske dommers smag, og blev derfor rekommanderet videre til at skulle vises igen, efter de havde gennemgået et meget grundigt og omfattende dyrlægetjek… veterinærtjekket bestod begge hingste med glas, som selvfølgelig var som forventet… efter dette skulle begge hingste så vises igen foran dommeren, for derefter at vises på fast underlag… så alt i alt bliver alle ”nye hingste” fremvist 3 gange, før de sidste på dagen kan få deres point, og dermed få at vide om de får licens eller ej.. I Sverige er det i øvrigt sådan, at for at en hingst kan indgå i avlen i det svenskesystem, så skal den opnå 40 point eller derover, på nær hvis hingsten er godkendt i et andet land inden for EU..  Vores hingste var jo ikke vist før, så for os var det jo et ”must” at de begge kun ”skrabe” minimum 40 point sammen..

Efter at de hingste som er rekommanderet videre er fremvist alle 3 gange, afholdes der en mindre pause, hvor dommerne sætter sig sammen, og diskuter alle hingstene, ud fra hele dagens præstationer, hvor alle 3 fremvisninger tages i mente… Det er også her hvor hingstene får deres definitive point, og senere oprangseret efter kvalitet…

Yanqui til bedømmelsen

Yanqui er jo kun 2 år, så han var ”første mand i ilden”.. Holdet bestod af seks 2 års hingste, hvoraf 50 % af holdet fandt nåde hos dommernævnet, og gik videre, herunder vores egen Aarupgaards Yanqui. Yanqui var desuden suverænt den mindste i holdet med hans blot 91 cm, i stor kontrast til alle de andre 2 års hingste som  alle uden undtagelse målte i nærheden af 1 meter. På trods af hans ”ringe” størrelse, så havde han absolut ingen problemer med at følge med.. Yanqui blev sat på fløjen eller som man siger i Sverige "årgangsetta", og med helt fantastisk 42 point fordelt på 9-9-8-8-8, og helt utrolig mange rosende ord fra de svenske dommere om hvilken prima prima hingst han er..! Ja vi havde ganske enkelt svært ved at få armene ned J

Kort efter blev det så turen for Alano Lee… som ovennævnt blev alle de nye hingste fremvist hele 3 gange – altså alle hingste - på nær Alano Lee..! Han blev nemlig alene i trav vist hele 6 gange, og var alle 6 gange helt utrolig flyvende… Hans helt igennem excellente bevægelse medførte - ligesom Yanqui, at han blev klassevider - også med helt utrolig 42 point og et helt utrolig 10 tal for hans enorme travbevægelse…! Hvilken bedrift det er at stå i Sverige med to hingste som begge er født hos os, og begge er et match som vi har udtænkt, og at de begge går hele vejen til licens endda med utrolig point og Alano Lee med 10 for traven..! Som dommerne udtalte, før en hingst kan få 10 på trav i så tidlig en alder, så skal den alle gange gå hjem til et klart 10 tal – og det gjorde han.. så dommerne var ganske simpelt nød til at ”overgive” sig og smide 10 tallet på bordet..! J

Yes Alano ! Du og jeg - vi gjorde det - 10 i trav ... !

Med disse flotte point er både Yanqui og Alano Lee reelt også de to danske hingste som er højest kåret i Sverige… !

Alano Lee får her mange rosende ord, og et bemærkning om at dommerne vil glæde sig til at gense ham :) 

At det er helt utrolig svært at få en hingst igennem i Sverige, er vel kendt for de fleste.. Dette kan blandt andet illustreres ved at Stutteri Stjernens meget dejlige Stjernens Mini-Paschal fik 43 point i DK, mini champ, og senere Over All Res Champ.. til sammenligning fik Paschal flotte 40 point i Sverige samme år.. Yderligere kan det nævnes at både Dalsgårds Onedin og Discorvery af Jaborüder begge blev afvist i Sverige og senere fik en kåring i 1.klasse i DK… dette siger vel reelt hvor svært det er, og hvor stolte vi også er over vores hingste præstationen…  

Disse flotte keramik heste blev tildelt til fløjen i begge hold

Som om disse resultater ikke var nok..!

Sidst på dagen blev Yanqui kaldt ind i ringen igen, ret uforståeligt for os… men det skulle senere vise sig, at han var blevet udnævnt til ”bedste nygodkendte hingst på hösten i Laholm 2014”… til den flotte pris fik han et utroligt flot dækken sponseret af Angria forsikring..:) Helt utrolig var det også at denne titel skulle findes alene blandt vores egne to hingste… !  J

Yanqui får her tildelt prisen for "bedste nygodkendte hingste i Laholm 2014"

Som ovennævnt er vi selvfølgelig helt utrolig stolte af vores hingste, og nok også lidt af os selv..:) begge hingste opførte sig eksemplarisk under hele dage, stod bom stille under opstillingen, og sponserede der ud af, når de fik besked på det..

2 x klasse vinder - 2 x 42 point - Ja glæden var stor :)

Men noget andet vi selvfølgelig også er utrolig stolt af, er vores dejlige Alinia v.d Zandhoeve, som jo er mor til Alano Lee… Alano Lee er hendes første og indtil videre eneste afkom - hvilken avlshoppe hun er.! Alinia er blandt andet en af de hopper som vi kommer til at satse på i fremtiden, og hun har jo netop bevist hvorfor..:)

På trods af at vi havde nok at se til, så havde vi heldigvis også tid til at følge vores "landsmænd"... :)

Vi må også kunne konstatere at Skattens Creol har vist sig at være et uovertruffen match til vores hopper, da Yanqui er fra Creols første årgang her i Danmark.. vi glæder os også meget over at vi har hele 7 unghopper gående efter ham, som vi synes ser meget lovende ud.. vi håber at kunne stille én af disse hopper til næste års hoppekåring, som 3 års.. vi får se hvordan de ser ud til foråret..:)

Med 2 x licens med hjem fra Sverige, betyder det jo også at vi nu skal til at matche vores egne hingste frem med hopper og senere afkom.. helt utrolig spændende synes vi… vi tænker at vi har flere muligheder i vores allerede nuværende hoppe materiale til hvordan disse hingste skal matches frem, for at det optimale ud af både hoppens men også hingstens egenskaber og kvaliteter..:)

Yanqui og Serina i flot stil på æresrunden

Alano Lee & Yanqui er jo egentlig også et resultat og et produkt af vores gode og nære venskab med Betina Retvig, da begge fædre har været ejet af stutteri Hesseldal, og Creol er det stadig.. et venskab som har eksisteret i over 10 år, og som er bygget op omkring en fælles interesse, men ligeledes en gensidig respekt for hinanden.. et venskab der er kommet for at blive..:) Ja, Betina har jo nærmest set Serina og jeg (Steffen) vokse op… Gennem avl med shetlandsponyer har det kastet flere meget værdifulde venskaber af sig, dette er et af dem, og jeg glæder mig over Betina, at vi nu i fællesskab kan nyde disse hingste i fremtiden..:)

Trætte men glade :)

En helt anden årsag til at dette resultat har ekstra stor betydning for os, er fordi vi lige netop i 2014 har 10 års jubilæum som avler, hvorfor vi også synes at det måtte være hingstenes tur til at gøre en rigtig fin figur for vores stutteri… det gjorde de jo heldigvis… :)

Til sidst vil vi ønske alle stort grattis med deres hingste - nygodkendte eller dem som blev fremvist for at forlænge deres licens... :) og yderligere en kæmpe tak til alle dem som gav os en hjælpende hånd på dagen - uden jer var det nok ikke gået ..:) og selvfølgelig også en kæmpe tak til Lena, Carina og Anna for dejligt selskab, og efterfølgende de dejlige billeder vi har modtaget..:) 

Som om det at kunne ”sole” sig i vores egen succes ikke var nok…! Så kan vi rent faktisk også ”sole” os i andres..! :)

Aarupgaards Galliana fortsætter nemlig med at gøre en rigtig flot figur for hendes ejere Stutteri Sønderskov.. Galliana fik hele 43 point og tildelt BIS titel til Fynboskuet 2014, i et meget stærkt hold at følhopper… I holdet var blandt anden super hoppen Fie Hagenstrup, som jo indtil d.d. har været så godt som uslåelig.. Det kan næppe benægtes at Fie er en utrolig tiltalende hoppe, og hun høster da som regel også 24 point, og har flere fløj pladser bag sig, senest i UK, derfor synes vi selvfølgelig også at netop dette resultat er ekstra stort for os som avler af Galliana..:)

Aarupgaards Galliana og Lene Sønderskov i flot stil :) 

Stort tillykke med hende Lene, Stutteri Sønderskov, og tak fordi I tager så godt hånd om hende… J

______________________________________________________________________________ 

D.  6/7-2014

Så er vores hjemmeside, atter opdateret.. faktisk er det så godt som et år siden den sidst blev opdateret.. dette skyldes at vores tidligere hjemmeside er udarbejdet i et program som hedder ”frontpage”, som altså er udgået i produktion, derfor har hele den gamle hjemmeside skulle flyttes over i det nye program manuelt.. sikke et arbejde, det har været, men nu skulle hjemmesiden meget gerne være noget lettere at opdatere fremover…:)

 Omvendt betyder den noget mangelfulde opdatering ikke at der ikke er sket noget her hos os… der er faktisk sket en hel del, såvel godt som ondt… heldigvis så overskygger det gode heldigvis..

Alle årets føl er kommet, og også alle velankommet.. det er blevet til 1 hingst, leveret at Søgaardens Gry og 2 x hoppeføl efter Skattens Creol, mødrene er henholdsvis Mosbækmindes Trafalga 42 point samt Ekskogens Diva 45 Point… folings sæsongen afsluttede vores nyindkøbte Dewayne of Shetlane med maner og leverede uden problemer et meget smukt sort hoppeføl efter den hollandske 1.præmie hingst Black King v.d Belschuur… dette føl har en exceptionel spænende afstamning, så vi bør med rette kunne stille tårnhøje forventninger til hende…

Vi har desværre mistet vores smukke mørkerøde hoppe Mosbækmindes Trafalga, som altså måtte give op for en sekundær fedtlever.. Det var så tydeligt at mærke at hun kæmpede, med alt hvad hun havde i sig, og Serina og undertegnede kæmpede ligeledes side om side med hende… det har været nogle rigtig hårde 14 dage, og vi besluttede d. 5/6-14 at vi måtte se os slået, hvorfor vi fik vores dyrlæge ud, hvor efter Trafalga sov stille ind.. vi var ved hende til det sidste, og hun var rolig og stille under hele forløbet…

 Tabet af Trafalga har været rigtig svært at skulle acceptere, ikke mindst for Serina… og hvor er det utrolig at vi har haft 3 mørkerøde hopper, som vi alle har mistet.. først Alice, derefter Mosbækmindes Tonja, og sidst Trafalga..det synes simpelthen så uretfærdigt.. ! Vi havde meget gerne set at Trafalga havde blevet langt over 30 år… Hvilken hoppe hun var, og hvilken personlighed.. hende glemmer vi altså aldrig..Som en svensker skrev til os tilbage i januar måske, så var Trafalga for hende et rigtig ”drömsto”, som hun håbede vi ville sælge.. det ville vi naturligvis ikke, da hun også for os var en rigtig drømmehoppe… heldigvis efterlader hun sig to meget smukke ”piger” herunder Aarupgaards Trapezza, som i år er 2 år samt Aarupgaards Tratezza, som er fra i år.. begge helsøstre efter Skattens Creol..

 Ovenfor ses en mindre billed kavalkade af vores altid smukke Trafalga, som vi husker hende, og de dejlige oplevelser vi heldigvis nåede at få med hende. Tak for alt Trafalga, du betød så meget

Tratezza var kun 1 måned da hun mistede hendes mor… heldigvis har hun fået en ”reserve mor” og ditto en lillesøster, idet vores søde Ekskogens Diva har adopteret lille Tratezza, divas eget føl og Tratezza er derfor blevet bedste veninder og sover i ske om natten, mens diva vogter over dem begge som en høg… Selvom at Diva uden tvivl er klar over hvem som er hendes ”rigtige” føl, så har hendes moderfølelse også kunne udstrækkes til at omfatte Tratezza.. Diva nusser hende, beskytter hende for fare, og for de andre i flokken.. Heldigvis så er Tratezza slet ikke mærket af at hendes mor altså har måtte være nødsaget til at forlade hende i en alt for tidligt alder..;(

 At jeg (Steffen) alle dage har været helt utrolig glad for Diva, er vist ikke nogen hemmelighed, og noget de fleste ved.. men altså, man kan næsten ikke undgå at blive endnu mere glad for hende – hvis det da overhovedet er muligt, når hun sådan helt frivilligt tager Tratezza til sig.. Hvilken hoppe hun er.. !

 Nå. nu tilbage til noget glædeligt..:)

 Tilbage i marts måned udstillede vi for første gange vores cream dun unghingst, som altså er 3 år i år… Vi havde valgt at tilmelde ham til hingsteshowet i Egtved, som altså skulle løbe at stablen for første gang...

Det er i givet fald ikke sidste gang vi udstiller til dette skue.. Vi har egentlig tænkt at vi kunne gøre dette til en årlig tradition, at vise de unghingste frem, som vi kommer til at satse på i fremtiden, og på den måde få dem vurderet inden de stilles for licens om nogle år..

Alano Lee har vi gemt som hingst, og derfor var vi selvfølgelig også ekstra spændte på hvad den svenske dommer Torsten Jeppeson synes om ham.. Alano Lee faldt heldigvis i smag og indtog fløjen med en rigtig flot, men fair beskrivelse… en beskrivelsen vi selv er utrolig enige i.. Alano fik i øvrigt som den eneste shetlænderhingst på pladsen kommentaren, ”særdeles god” type og ditto hans bygning… Vi synes selv vi har set ham være en del bedre gående end han lige var på dagen, men det var tydeligt at dette var hans første gang i showringen, men hvor er vi stolte af ham alligevel.. :)

 Han endte i øvrigt som 3 bedste shetlænder hingst på dagen, og modtog også ærespræmie.

Vi vil gerne ønske de øvrige udstillere et stort tillykke med dagens resultater. Specielt tillykke skal lyde til Siv Nyland med BEST IN SHOW, samt Stutteri Fjordglimt med BEST IN SHOW Reserve.

Og yderligere en stor tak til ”happy Horse” for den flotte ærespræmie.

 Helt tilbage i december måned 2013 fik vi endelig vores 3 nyindkøbte hopper hjem… Ja vi havde ganske enkelt ikke ”mod” til at offentliggøre hvem de var, før de stod på vores gårdsplads - tænk om noget skulle gå galt… men de ankom som de skulle, og hvor er vi glade for dem alle.. Her er nemlig tale om 3 hopper fra det berømte Shetlane stutteri i Holland..

Vi besøgte selv stutteriet helt tilbage i 2011, hvor samtlige ponyer på stutteriet gjorde et virkelig stort indtryk på os.. vi måtte på daværende tidspunkt tage ”skuffet” hjem da, der på dette tidspunkt ikke var mulighed for at købe en eneste pony, men heldigvis har en rigtig hyggelig snak med stutteriets Ejer Piet v.d Laan, rundt om bordet ”banet” vejen for os, da vi i efteråret 2013, får uventet mulighed for at trække 3 super hopper hjem til Danmark fra dette suveræne stutteri… At Shetlane hopperne er i utrolig høj kurs i Holland, og de fleste andre lande, er de fleste vel klar over, derfor er vi jo selvfølgelig også ualmindelige stolte af at vi et blevet udvalgt til at føre disse linjer videre, da stutteriet er ophørt pr 2014..

Det bliver selvfølgelig helt utrolig spænende hvad vi får ud af disse hoppe i fremtiden, dels hvad angår showresultater, men ditto, afkom, hingstevalg m.m… Omvendt så føler vi os godt rustet til at ”løfte” denne opgave, ud fra den viden vi har tilegnet os de seneste 10 år, hvor vi har haft med shetlænderen at gøre, og særligt har haft et stort fokus på blod og afstamning.

Disse 3 hopper udgør en 4 års hoppe (Dewayne of shetlane) en 3 års hoppe (Ellora of shetlane) samt en 2 års hoppe (Falisha of shetlane)… yderlige så blev Dewayne indkøbt med det føl hun på daværende tidspunkt havde i maven.. som tidligere nævnt her i dagbogen, så folede hun helt problem frit, et meget skønt og tiltalende sort hoppeføl, som har fået navnet Aarupgaards Dee Lane, efter den hollandske super hingst Black King v.d Belschuur..

 Falisha of Shetlane - Ellora of Shetlane - Dewayne of Shetlane ( alle billeder er taget oktober 2013)

Disse 4 hoppe går alle - uden undtagelse tilbage den berømte og velkendte Barones v. Veldzieht, som vi længe har ”sukket” over, og meget gerne ville have ind på vores hoppelinjer… Hun har ganske enkelt gjort det fantastisk i den hollandske showring samt avlsboks.. det samme har hendes mange velkendte døtre..! Hun går i øvrigt selv for at være en at de smukkeste hopper der nogensinde er set i Holland..

Apropos velkendte døtre, så hunsker mange måske at der blev givet 43 point og en kåring i 1.klasse til Liggle of Shetlane til den danske hoppekåring i 2011… at Liggle er helt ufattelig smuk, er vel næsten in diskuterbart, og hun er bare én af ”Baronessens” velkendte døtre…. Liggle ligger i øvrigt som mormor til vores egen Falisha of shetlane…

Der kan læses mere om vores nye hopper ved at klikke på navnene her: Dewayne of shetlane, Ellora of Shetlane og Falisha of Shetlane.

D. 26/6-2013 

Som det fremgår af forsiden er årets hoppekåring overstået og for os også meget veloverstået, hvilket gælder resultater for både lørdag & søndag. ;)

Lørdag to vi turen til Kallehavegård i Randers for at se bedømmelserne af de ”unge hopper”, hvor vi ligeledes kunne glæde os over at gense to ponyer som er købt hos os.

 Jessica (stutteri staldhaven) fremviste nemlig på fornemmeste vis hendes dejlige sortbroget 3 års hoppe Daisy v. Ziek, som vi selv importerede til Danmark som 1 års.  Vi er ikke selv spor overrasket over at Daisy imponerede dommerne med hendes særdeles smukke og feminine udtryk og hendes imponerende hårpragt samt tilsvarende bevægelse, som inkasserede hele 43 point samt en fløj plads… et kæmpe stort tillykke til dig Jessica, du fremviste hende så flot, og hvor er vi stolte af jer begge..;)

Vi valgte at sælge Daisy til Jessica helt tilbage i februar måned, netop fordi Jessica havde et brændende ønske om at komme til at eje netop denne hoppe, hvilket vi altså ikke kunne sige nej til, til trods for at Daisy er en hoppe lige efter vores hoved, og besidder alle de kvaliteter som vi finder nødvendige i en kommende avlshoppe.. Hendes helt igennem eminente blodlinjer vil vi selvfølgelig stadig gerne have ind i vores avl, hvorfor vi har aftalt med Jessica, at vi kan trække et par føl på hende, når den tid kommer, hvilket vi selvfølgelig glæder os til…;)   og så er det jo endnu mere dejligt at vores ”kommende føl” efter hende kan ”prale” af at have en ”mor” som altså må regnes for at være den bedste stambogsførte 3 års hoppe i DK 2013, såvel Jylland som Sjælland, da Daisy vandt hendes klasse i Jylland, og ingen medium eller mini hopper i 3 års holdet i Jylland kom i 1.klasse.. og slet ingen 3 års hopper kom i 1.klasse på sjælland.. ergo Daisy må altså være den bedste 3 års hoppe i landet her 2013…! ;) 

Daisy v. Ziek  1. klasse X - 43 points 

Det kan i øvrigt ”undre” os, hvordan danske udstillings resultater stadig ikke harmonere med de engelske dommere… Daisy har altid set helt fantastiske ud gennem hendes opvækst, hvilket hun ligeledes gjorde her i foråret hvor hun blev fremvist til Løgstør dyrskue med kun 22 point… vi har ret svært med at forstå at dommer Henning Lund kan give denne hoppe kun 22 point, hvor Daisy godt 4 unger senere modtager 43 point fra de engelske dommer, og som tidligere nævnt bedste 3 års til kåring i 2013…ja vi forstår det ganske simpelt ikke… grinagtigt er det i hvert fald…! Dette eksempel er stærkt demotiverende for os som avler og udstiller.. !

Senere på dagen blev også Aarupgaards La-Belle fremvist, også af Jessica… La-Belle havde 40 point af ”forsvare” fra hendes 3 års kåring, og blev fremstillet igen fordi hun ikke var optimal på dagen sidste år.. vi synes da også at hun så noget bedre i år, men resultatet blev det samme = 40 point.. dette er måske reelt fair nok da vi synes varmen tog en del af hendes power i bevægelse.. så helt igennem en fair bedømmelse… stort tillykke med hende Jessica..;) 

Aarupgaards La-Belle fik lov til at beholde sine 40 point fra sidste år. Dog for mig med en bedre karakteropdeling end sidste år.
2.kl.a med 40 point 9-8-7-8-8

Aarupgaards La - Belle, 2A - 40 points 

Efter bedømmelsen af de 4 årige standard hoppe, måtte vi desværre køre hjem for at vaske vores 4 hopper, som skulle stilles til kåring om søndagen.. Disse 4 hoppe udgjorde vores nyindkøbte Wild Rose v.d Amstelhof, Alinia v.d Zandhoeve, Aarupgaards Morgiane, samt Hesseldals Gabbana, som vi har haft i træning for Stutteri Hesseldal.. de modtog i øvrigt resultater som vi kun turde drømme om..!

Vores smukke og udtryksfulde Alinia v.d Zandhoeve fik desværre ”kun” 38 point hvilket slet ikke harmonerer med vores egen opfattelse af hende.. vi kan dog kun glæde os over at hendes bedømmelse var det mest omdiskuterede emne på hele kårings dagen.. hendes kritik kan vi heller ”nikke genkendende” til.. dommerne beskrev hendes smukke lille udtryksfulde hoved som: ordinært hoved og mangler udtryk.. Vi stiller hende selvfølgelig om på et andet tidspunkt.. men som flere engelske dommere sagde til os på dagen, så er det en hoppe som burde stå i finalen, og dette er fremtiden inden for avl…  noget vi kun kan tilslutte os.. Alinia var før hendes kåring og er det stadig efter hendes 38 point, en af vores absolut smukkeste hopper.. så vi har ingen ”bekymringer” omkring hende.. ;) 

Alinia z. d Zandhoeve - 2A 38 points 

Også Aarupgaards Galliana blev flot fremvist af hendes ejer Lene Sønderskov.. det rakte til ”kun” 39 point denne gang… Galliana er lidt i samme ”båd” som vores egen Alinia.. hvis dommerne ikke ”er til” det feminine og udtryksfulde, ja så skal hverken Alinia eller Galliana have flere points denne gang.. men stort tillykke med hende Lene, vi håber at se jer igen..;)

Hesseldals Gabbana debuterede med hele 43 point og megen ros for hendes store og taksfaste bevægelse… et kæmpe stort tillykke med hende Betina… vi ved hvad netop denne hoppe betyder for dig..;)  

Hesseldals Gabbana - 1. klasse 9 8 8 9 9 = 43 points 

Foto: venligst udlånt af Joan Grit Andersen 

Vores egen Wild Rose v.d Amstelhof havde vi virkelig set frem til at fremvise i Danmark.. Hun er en hoppe som nok ligger de fleste dommere på sinde og falder i god smag hos de fleste.. det gjorde hun tilsyneladende også hos dommerne, da de valgte at placere hende som nr 1 i hendes hold med hele 44 point… hendes point samt beskrivelse var som forventet… Hver aften inden en kåring ”tipper” vi altid på ponyens bedømmelse, og her hjemme var vi ret enige om at denne hoppe altså ikke kan få under 44 point.. så en bedømmelse vi selv er utrolig enige i..;) Wild Rose har desuden en gudsbenået stamtavle, som vil komme ind på hendes egen side, så snart tiden byder sig..;)

Sidst på dagen og måske størst af alt skulle vores eget opdræt Aarupgaards Morgiane ind og få hendes bedømmelse.. Hun er for os noget helt speciel, og hendes bedømmelsen har også været ventet med stor spænding, måske fordi vi selv synes hun er utrolig fin at se på, og har i vores øjne en af de bedste bevægelser set på en medium hoppe.. dommerne var tilsyneladende enige i vores egne observationer og tildelte hende med hele 44 point samt en fløjplads.. hendes fornemme point førte hende videre til medium championatet som hun ligeledes vandt.. dette betød at Morgiane sidst på dagen skulle ind og dyste samme med de øvrige champions i de forskellige størrelser, om at blive årets Over All Champ samt Over all Res Champ.. efter lang tids votering mellem dommerne, udråbte dommerne Rachel Bown samt Ian Spence den dejlige Stubbens Eugine til Årets Over All champ… Vores egen Morgiane tog sig tidlige af titlen som årets Over All Res Champion, og høstede dermed nøjagtig de samme titler som hendes 2 årige ældre søster (Aarupgaards Miranda) fik tilbage i 2011..

Vi vil gerne benytte lejlighed til at sige 1000 tak til Stutteri Brøis ved fam. Dahl for den meget flotte ærespræmie,  HF foder og Brænsel for vandrepokalen til medium champion og avlsforeningen for de flotte ærespræmier . Yderligere en stor tak til Stutteri Virhsgården for det lækre dækken & vase for bedste klargjorte hoppe. 

Aarupgaards Morgiane 1. klasse X 44 points 9 9 8 9 9 = 44 points 

Bedste 5 års og ældre medium hoppe

Medium champion Jylland 2013 

Bedste dansk opdrættet medium hoppe  

Over All Res. Champion 

Bedste klargjorte hoppe Jylland 2013 (søndag)

Glæden over Morgianes flotte kåring har i år været ekstra stor, da vi for første gang har haft vores storesøster (Malene) med. Dette både til klargøring aftenen før samt på selve dagen.. Malene har ikke selv nogen pony på stutteriet, men hun er da udmærket selv klar over hvem som er hendes store favoritter og ultimative darlings - nemlig vores egne Miranda og Morgiane… af denne årsag er det jo selvfølgelig ekstra dejlig at kunne dele glæden over dette resultat sammen med hende..;) 

Efter at medium champion pokalen er ”hjemme” igen, så kan vi konstatere at vores tidligere avlshoppe Mosbækmindes Minnie netop har fået sine 2 døtres navne indgraveret i denne pokal.. hvilken avlshoppe hun er… ! vi tænker lidt tilbage, faktisk helt tilbage i 2006 hvor vi selv fik Minnie kåret som nr. 3 i hendes hold og 42 point… tilsyneladende ser det ud til at Minnie avler en del bedre end både nr. 1 og 2 i hendes hold - dette afslører ”pokalen” i hvert fald.. og vi tænker at vi hellere vil stå på en 3 plads med en hoppe som laver 2 x champions end at blive fløj og champion med en hoppe som ser ud til ikke at avle nær så godt som Minnie.. Minnie må på hendes afkoms resultater vurderes til at være godt på vej til ELITE hoppe…! 

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige 1000 tak til Mette Thorshøj for en hjælpende hånd med mønstring på selve dagen. Hvor er det dejligt at vi kan hjælpe hinanden og vi værtsætter det utroligt meget, at nogen vil " springe til" med ekstra hænder. Vi håber, at vi en dag kan gengælde hjælpen... :o) Og ligeledes en stor tak til Martin Skov, som ydede en kæmpe hjælp hele dagen med et par ekstra hænder, når vi havde mest brug for det.. Stor tak for det, Mette & Martin - Det havde nok ikke gået uden jer ;o)

Vi vil gerne sige tak for nogle rigtige hyggelige dage til hoppekåring, og vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle stort tillykke med resultaterne. 

Inden længe vil hjemmesiden gå i gennem en større opdatering som vil omfatte nye billeder af alle ungdyrene, samt føl og 1 års vil få deres egne sider..

  __________________________________________

D. 18/06-2013

Så har alle føl meldt deres ankomst her på Aarupgaard. Alle folingerne har været nemme og  ukompliceret, og føllende er kommet som perler på en snor. 

først var det Mosbækmindes gry som folede et meget stor hingsteføl i samme smukke brune farve som hende selv.  hvilket herligt syn, når mor og barn løber rundet på marken i samme  smukke brune farve   :o)  Han har fået havnet Aarupgaards Galiano. 

Dernæst var det Ekskogens Diva som valgte at nedkomme med et meget smuk og feminint hoppeføl efter Skattens Creol. Vi havde egentlig " bestilt" en brunt hingsteføl, da Diva desværre mistede sådan et sidste år - men vi tager så til takke med et hoppeføl ;o) Diva bedækkes atter med Skattes Creol i år .. 

Ekskoges Diva med Aarupggards Dilemma 2013

Rikie leverede det sidste føl først i juli måned og  dette blev til et stor sort hingstføl, som vi forventer at beholde med håb om, at han kan blive en kandidat til et hingsteemne.. 

_______________________________________________________________________________________  

D. 27/4 - 2013

Tiden mellem opdateringerne bliver kun lægere og længere, det er faktisk lidt som vinteren som vi synes har været helt utrolig lang, men det lader til at den har fået sin ende..;) Nu lysner det, både i vejret, men også her hos os.. Jeg (Steffen) har afsluttet 5 semester på HA- almen i dec, hvorfor jeg nu er i gang med 6 semester, og kun mangler en eksamen for at kunne kalde mig beachlor - hvor det føles skønt, og sommerferien er da også længe tiltrængt efter et par hårde semestre...;) 

Forhåbentlig er foråret langt om længe kommet til Danmark og dette betyder for os her på Aarupgaards at bedækningsplanerne er i fuld gang -  hvilke hopper skal ifoles med hvile hingste samt hvilke hopper som skal gå gold. Vi har reelt 12 hopper som er 3 år og derover og derfor kan ifoles, men vi er jo nød til, som alle andre at begrænse os lidt.. hvor er det dog virkelig svært når hver en hoppe er indkøbt for at kunne bidrage med noget helt særligt i vores avl.. et par af bedækningerne er dog 100% fastlagt... Sidste år valgte vi at lade 2 af vores 1.klasses hopper gå gold.. den ene af disse var Mosbækmindes Trafalga som altså leverede et virkelig lovende hoppeføl i 2012 AarupgaardsTrapezza, som vi synes ser særdeles lovende ud.. Trafalga er i år 14 år, og selvom at hun meget gerne må blive over 30 år, så synes vi selvfølgelig det er vigtig at få sikres os nogle afkom efter hende, selvfølgelig gerne med hendes egen helt specielle mørkerøde farve.. ;) Søgaardens Gry gik også gold sidste år efter at have leveret et meget dejligt hoppeføl, som vi altså også er nød til at beholde.. Gry skal derfor bedækkes i år... for at se nærmere på årets bedækninger kan der klikkes ind på bedækningssiden, og som det fremgår af siden så er nogle af bedækningerne "kun" tanker og derfor ikke definitivt... siden vil blive ajourført eftersom den enkelte hoppe er bedækket... 

Vores gamle veteran hoppe Yvonne er netop solgt til Sverige og hun er oven i købet også rejst, sammen med det føl hun har i maven efter Hesseldals Garfield. Hun er derfor ikke at finde på vores side længere, men vi håber at gense hende over sommeren, hvor hun forhåbentlig går med et meget smukt føl ved siden, i det dejlige Sverige.. 

Unghopperne samt hingsteplagene udvikler sig virkelig for tiden, og de har alle virkelig trives hele vinteren.. Svensk fødte Latoya bliver 4 år i år og har tilbragt vinteren i "børnehaven" sammen med vores føl og 2 års hopper... det har tilsyneladende gjort hende ganske godt...Latoya er endnu ikke så "ranghøj" og i denne flok har hun altså stået først og har ledt den unge flok med autoritet, hvilket også har været godt for føllene... Yanqui som også har fået lov at gå med "pigerne" har i den grad også nydt det gode selskab...Han har jo alle dage været utrolig stærkt knyttet til hans lillesøster Rhiannon, som han altså ikke viger fra...han får så lov til at gå med hopperne indtil de kan blive sluppet på græs, hvorefter han bliver lukket på hingsteføl sammen med Alano Lee.. 

Aarupgaards Gaiya & Aarupgaards Gabbie Gail - begge 1 år og efter Skattens Creol

Inden vi byder vores føl velkommen her på stutteriet, kan vi lige nå at hilse vores nye hoppe velkommen...Det er hollandsk fødte Wild Rose v.d amstelhof - en stor sort dame på 105 cm, med en helt igennem eminent afstamning.. hendes mormor er den berømte Paeony of marshwood, en virkelig gedigen hoppestamme.. Wild Rose er yderligere helsøster til Exandu v.d amstelhof som blev bedste ungdyr til ESG i 2008 samt bedste hollandsk fødte hoppe  i 2009...som noget helt specielt så er Wild Rose også linjeavl på Friso v.d Heuselhof, som er far til vores egen Alinia v.d Zandhoeve, og som regnes for en af de mest betydningsfulde avlshingste i Holland.  

Wild Rose v.d Amstelhof - netop ankommet til DK

_______________________________________________________________________________________  

D.26/12-2012

Inden længe er dette år ved vejs ende og det er derfor ved at være tid til at gøre status over det år som har passeret, næsten uden at vi har opdage det..;) hvor tiden dog flyver af sted, men dette betyder måske at vi i hvert fald ikke keder os..;) 

Vi har ikke fået udstillet i 2012, men det håber vi at kunne lave lidt om på i det kommende år, hvor vi bl.a. har 4 hopper i tankerne til den kommende hoppekåring i juli måned.. også Alano Lee håber vi på at kunne vise lidt frem.. vi synes at han ser ganske nydelig ud til at kun være et år, så skal han vises frem inden han er 3 år skal det næsten til at være, da vi i DK ikke har mulighed for at vise og showe en 3 års hingst.. og hvorfor har "man" så ikke det..?? måske dette var et emne at tage op til den kommende generelforsamling.. I Sverige har man bl.a. i flere år afholdt en lille udstilling for ikke godkendte hingste, hvor de bliver bedømt uden point, og kun med beskrivelsen.. herefter bliver  de bedste hingst rekommanderet videre til deres hingste kåring.. dette show er ikke definitivt, så man kan i princippet vise en hingst som ikke er vurderet til at gå videre.. her har man mulighed for at kunne få fremvist sin unge eller ældre hingst uden licens og få en objektiv bedømmelse på den, inden den evt. fremstilles til avlsgodkendelse eller kåring... dette kunne vi godt savne lidt i DK, da når hingsten er fyldt 3 år er der ingen mulighed for at vise den frem.. 

Nå nu tilbage til noget rigtig glædelig..;) 

Selvom at vi ikke selv har kunne finde tiden til udstilling i 2012, så betyder det jo slet ikke at vi ikke har noget at glæde os over..;) 

Skattens Creol, som vi havde på station sidste år, følger vi med stor interesse, særligt da han har flere virkelig lovende afkom i Norge hvor han har virket som avlshingst i flere år.. I august måned fik Creol sønnen Victorias Brown Gypsy hele 44 point til en udstilling i hjemlandet... som om det ikke var nok, så gik han videre til BIS finalen og hjemtog Res.Best.In.Show titlen... vi ønsker hans ejer Stall Savelund stort tillykke med dette flotte resultat..! 

Victorias Brown Gypsy

Dette resultat er jo set med vores øjne helt utroligt glædeligt da vi i år har fået 5 dejlige føl efter Creol, 4 hopper og 1 hingst, og yderligere (forhåbentlig) venter 2 føl efter Creol til sommer 2013.. vi håber at de føl vi allerede har fået om et par år kan gøre sig lige så bemærket i showringen som deres mange smukke brødre og søstre...;) 

Som om dette resultat ikke var nok..!

I Finland er det nemlig gået godt for en "gammel kending" nemlig Verano Lee v.d Zandkamp, som vi har haft rigtig meget glæde af i hans tid i Danmark.. I Finland har Verano altid gjort en rigtig god figur med flere "1 præmier" og i år gik han nemlig hele vejen og modtag titlen champion hingst, og yderligere så blev hans datter Millereeks Euphoria champion føl ved samme udstilling... Stort tillykke Leena, du jobber så bra med honom..;)   

Vi har stadig 3 afkom efter Verano, som alle bliver 2 år her til årsskiftet - dem håber vi at kunne vise lidt frem i det nye år..;)  

Vi er så småt også begyndt at lægge det årlige puslespil, hvilke hopper skal bedækkes og hvem skal gå gold... i år har vi 14 hopper som kan bedækkes, altså hopper som alle er fyldt 3 år.. det er selvfølgelig ikke realistisk at bedække dem alle, selvom at vi gerne vil se føl efter hver og en... En ting er i hvert fald sikkert - både Aarupgaards Morgiane og Alinia v.d zandhoeve bliver bedækket i 2013...og de begge forventes også kåret.. Alinia har jo før gået med føl som 4 års men for Morgiane vil det blive hendes første gang, og for os helt utrolig spænende da hun er født og opdrættet her.. Morgine er i øvrigt noget at det sødeste over for de nye føl og plejer hvert år når hopper foler "at hjælpe lidt til" med at slikke føllet indtil hoppen selv kommer på benene.. jeg forestiller mig at hun må blive en rigtig god føl mamma..;) 

På siden bedækningen vil der kunne ses nogle af de planer og overvejelser vi kommer til at gøre os hen over foråret, ligeledes er salgssiden opdateret... flere ponyer end dem der ses på salgssiden kan tænkes at være til salg... så ring, skriv eller mail os såfremt der er noget som har fanget din/jeres interesse.. ;) 

Til slut vil vi ønske alle et rigtig godt og lykkebringende nytår... vi ser frem til at se jer i det nye år 2013..;) 

_______________________________________________________________________________________  

D. 7/8-2012

Inden længe er sommer atter på held, og ponyerne er så småt ved at bygge den ”frakke” som skal holde dem varme hele vinteren… Vi synes egentlig at det var i går at vi bød vores føl velkommen her på stutteriet, men når man ser hvor meget de alle er vokset forstår man bedre at adskillige måneder er passeret..

Inden længe starter vi begge (Serina & Steffen) på vores studier. Serina påbegynder 8 semester på sin kandidat og jeg (Steffen) begynder på 5 semester, hvilket betyder at jeg gerne skulle have en bachelor  i økonomi allerede til næste sommer.. ;)

På ponyfronten er hopperne færdig bedækket… ikke alle bliver bedækket i år, da vi prøver at begrænse antallet, hvorfor flere af vores 1.klasses hopper går gold… det gør bl.a. Mosbækmindes Trafalga, idet  vi synes hun har givet os et virkelig godt rødt hoppeføl i år med Skattens Creol som far… Yderligere så ligner Trafalga lidt en ”træt spædbarns mor”, og hun skulle jo gerne holde mange år endnu, så hun får altså lige et fri år, og bliver derfor først bedækket næste sommer…

I år har vi været så heldige at vi har indgået aftale med Gustav Larsen stutteri Hola, om at have Hesseldals Garfield på station, hvorfor han har bedækket 3 af vores røde hoppe… Garfield er i vores øjne helt utrolig smuk, meget typefast, og en udstråling og sind udover det sædvanlige… Yderligere så er han den definitivt sidste røde søn efter den berømte avls matador Jolly Roger af Marshwood, som i år har gjort det rigtig godt set i forhold til afkom fremstillet i DK… der har nemlig i år været fremstillet 2 stk. afkom efter Jolly Roger, hvoraf Garfield er den ene.. den anden er den smukke og velgående Fie Hagenstrup, som fik 43 point samt standard RES CHAMP til dette års hoppekåring, og yderligere blev klassevinder til det internationale show i Holland 2012. Vi glæder os til at se hans først årgang i 2013.

Hesseldals Garfield - sommeren 2012. 

Rikie er i år også sendt ud af huset for at blive bedækket…. Angående bedækning af Rikie så har der været flere rigtig gode sorte hingste som kandidater til hende… dette års hoppekåring har så været med til at tage den endelige beslutning for os, da vi i år har set flere afkom efter en af disse hingste som var at finde på vores liste, nemlig Cumliebank Charismatic. Til dette års hoppekåring så vi nemlig de to første fremstillede afkom efter Charismatic, nemlig Veggerbys Isla og Veggerbys Flotta – Flotta fik 41 point og Isla fik hele 45 point og senere udnævnt til medium champ jylland – begge hopper fik i øvrigt 9-9 for deres bevægelser. Tilsyneladende så er Charismatic i vores øjne en ”breeding stallion”, hvilket betyder at han bidrager betydeligt til afkommet, og disse to afkom som vi så til hoppekåringen, er da også blevet bedre end deres mødre. Dette er noget vi vægter utrolig højt, at hingten kan forbedre afkommet set i forhold til moderen.  Det mener vi Charismatic kan, men får forhåbentlig syn for sagen allerede næste sommer..;)

Apropos hoppekåring..;)

Vi havde ikke selv hopper med, da vi prøver at begrænse bedækninger i år, hvorfor vi så valgte at lade vores hopper blive hjemme… både Morgiane og Alinia som begge var tiltænkt at skulle vises i år, er ikke med i dette års bedækningsplaner, så vi lader dem begge få endnu et år, iden de vises.

Men tilbage til hoppekåring.

I år blev der fremvist to brune hopper som er født her, og det er selvfølgelig altid med stor spænding at vi følger dem..;)

Aarupgaards La-Belle blev flot fremvist at hendes ejer Jessica fra stutteri stald haven, og fik samlet 40 point og en rigtig posetiv beskrivelse… Vi synes måske hun manglede lidt i udvikling set i forhold til de øvrige store 3 års hopper.. det vil sikkert komme med tiden, hvor vi også håber hun vil blive genfremstillet.. ;) men stort tillykke med et virkelig flot og velfortjent resultat til hendes ejer..;) 

Også Aarupgaards Gazell havde fundet vej til kåringspladsen.. Gazelle er lavet på to medium forældre, men er selv blevet mini size… det burde så ikke være nogen overraskelse for nogen, da der både ligger mini linjer på mors og fars side.. Gazell har fået hendes mors enorme power, og kan være lidt af en udfordring at vise, tiltrods for at hun er en virkelig sød og imødekommende pony. Hun fik på dagen ligeledes flotte 40 point med et flot 9 tal på type… Hun fik et 7 tal i skridt da hun desværre var noget spændt på dagen og ”oppe at køre” for at blive udstillet første gang.. dommerne gav hende desuden  en fin kommentar med på vejen, at hendes lidt tændte sind på dagen ”lod en hel del tilbage”… ingen mine hopper opnåede kåring i 1.klasse i Jylland, og fløjen i Gazells hold fik blot et point mere end Gazell.. så det er vi alt i alt meget tilfredse med.. Stort tillykke til hendes ejer Ida Møldrup Jensen – og hvor er vi glad for at Gazell endte hos dig..;) 

 Der er opdateret med nye billeder på følgende sider: Alinia, Nancy, Daisy samt Mathilda. 

_______________________________________________________________________________________  

D. 8/6-2012 

Sommeren er for alvor kommet til Danmark. Hvor bliver tiden dog af ?  Inden længe er der sankthans hvilket betyder at halvdelen af sommeren er gået. Vi synes egentlig at vi på denne årstid har rigtig svært ved at følge med tiden, og synes knap at sommeren er startet..;) 

Følhopper, goldhopper, unghopper samt plage er alle lukket i engen.. alt forløber helt uden den store ballade som kan opstå når man lukker flere flokke sammen... Ekskogens Diva har i år "trukket i ledertrøjen" og leder flokken med autoritet og holder sammen på tropperne.. 

Vores 2 unghingste er også kommet på sommer fold.. I år er vi så heldige at vi har fået et større areal stillet til rådighed som er yderst passende til disse to unge herre. Også her er der nul ballade.. Dorano Lee blev sidste år sendt ud af huset for at kunne gå med andre unghingste, men vi synes at vi ville prøve at lade ham gå med sin 2 årige yngre lillebror, da de begge på denne måde kunne blive gående tæt på vores bopæl.. dejligt at have dem alle hjemme i år..;)

Alle årets føl er også ankommet.. De kom faktisk som perler på en snor.. bum bum bum..;) En af disse er Aarupgaards Rhiannon, et brunt hoppeføl efter Rikie v.d. Benninkdijk og skattens Creol. Rhiannon er i vores øjne et rigtig kvalitets føl så hun er nok et af de føl som må blive boende, som en kommende avlshoppe.. ;) Efter hende nedkom Mosmækmindes Gry, Søgaardens Gry og Mosbækmindes Trafalga - alle med hoppeføl som resultat.. alle årets føl kan ses under FØL 

Aarupgaards Rhiannon 2012

Nogle gange går alt ikke lige som planlagt...;( Min ubetinget favorit hoppe Ekskogens Diva folede d. 22 maj et utrolig reelt brunt hingsteføl.. Denne har til dato været hendes bedste føl.. Denne glæde for dette smukke føl varede dog kort, da han døde dagen efter han var født... Hvad der var galt vides ikke.. Han virkede både frisk og kvik, og Diva plejer at tage  sig godt af sine føl hvilket hun ligeledes har gjort i år... Rigtig rigtig ærgerligt med dette føl..;( Diva bedækkes selvfølgelig atter ved Skattens Creol i år, sammen med vores egen Miranda, som altså har snydt os i år.. Hun vil blive scannet inden længe og derefter kørt til Hesseldal.. .. Mosbækmindes Gry er i øvrigt taget af sted til stutteri Staldhaven for at blive bedækket af vores tidligere hingst nemlig: Wilco v.d Meysberg... 

 

Diva med hendes 2 timer gamle føl 2012

Nå nu tilbage til noget glædeligt..;) 

En af årets helt store begivenheder har også været afholdt, nemlig den årlige hingstekåring... Da vi ikke selv skulle have hingste med, havde vi indvilliget os i at tage 3 års hingsten Caprice v. Gelre i træning. Han har derfor stået hos os siden han ankom fra Holland i november måned.. Til vores store glæde faldt Caprice i dommerens smag og fik flotte 39 point og dermed en 2 årige avlsgodkendelse med en virkelig smuk beskrivelse. Dommerne bemærkede hans smukke velformede hals og flotte bevægelser med et godt løft, og han fik i øvrigt også som den eneste i hans hold  beskrivelsen "en hingst i meget positiv udvikling og bør blive bedre med årene"... Vi glæder os rigtig meget til at gense Caprice om 2 år når han stilles til endelig licens.. Et stort tillykke fra os til hans ejer Betina Retvig stutteri Hesseldal.. ;) 

Caprice v. Gelre - 3 år - 8-8-7-8-8 = 39 point

Alle resultaterne fra hingstekåring kan ses ved at klikke HER

En anden meget glædelig nyhed er, at denne meget smukke 3 års hoppe flytter ind hos os. Hun hedder Latoya og er født i Sverige og har desuden helt eminente blodlinjer. Hun ses herunder hvor hun er 1 år gammel og stadig i Sverige. Der kan læses mere om Latoya ved at klikke HER 

Vi er så småt også ved at gøre os nogle overvejelser  til dette års hoppekåring. Som det ser ud nu så har vi to hopper i tankerne. Den ene er 4 års hoppen Aarupgaards Morgiane, som er lillesøster til Aarupgaards Miranda som blev udnævnt til Over All Res Champion 2011. Morgiane er efter Kristof v.d Bolster hvis afkom har gjort det rigtig godt, så vi glæder os til at se en kåring på Morgiane. 

Den anden hoppe som vi har med i vores tanker angående hoppekåring 2012 er hollandske Alinia v.d Zandhoeve, som netop er blevet 5 år i år. Vi må se hvad der sker. Der er heldigvis stadig et stykke tid til at bestemme sig om de skal med eller ej..;)

 _______________________________________________________________________________________  

D.21/4-2012

Så er der igen tid til en lille opdatering...;)

Årets første føl er født.. og dette er ikke bare vores første føl, men også det første dansk fødte føl efter Skattens Creol...  Resultatet blev et meget dejligt brunt hingsteføl leveret af vores veteran hoppe Yvonne V. Waterstraat... Han blev født 27/3 som lidt af en overraskelse og 5 uger før termin, men han er særdeles frisk og er på ingen måde påvirket af hans noget tidlige ankomst..;) 

Dette er i øvrigt også vores første føl efter Yvonne... Sidste år "snød" hun os nemlig til trods for at vi syntes at hun så drægtig ud... Så rigtig dejlig for os at Yvonne er i gang igen... Hun har før lavet godkendt hingste med 41 point i DK, så vi håber at ham her vil gøre sine smukke søskende kunsten efter når han engang ud i fremtiden kan stilles for licens.. Han har fået navnet Aarupgaards Yanqui og målte 61 cm første dag.. 

 

Selvom om  vi absolut ikke var på udkik efter flere avlshopper er der alligevel en ny avlshoppen, som har fundet vej her på Aarupgaard. Det er den mørke røde hoppe Mosbækmindes Tonja, som selv er kåret i 1.klasse med 43 point. Tonja et desuden hel søster til Mosbækmindes Trafalga. 1.klasse, som også er at finde her på os. 

Mosbækmindes Tonja- netop ankommet marts 2012  

Tonja har reelt været på vores ønskeliste siden 2007, da jeg (Serina) desværre mistede min eneste og høj elskede hoppe, Alice. Både Tonja og Trafalga ligner Alice utroligt meget. Dels deres smukke og usædvanlige mørkerøde farve kombineret med god type og tilsvarende bevægelse. Så med disse to hopper, er det "næsten" som om at få lidt af Alice tilbage her på Aarupgaard :o)  

Alice på Aarupgaard 2006

     

Mosbæksmindes Tonja 43 p. & Mosbækmindes Trafalga 42 p.

D. 4/3-2012

Endnu engang er vi lidt sent ude med opdateringerne....vi beundre virkelig dem som når det i denne travle tid.. ;) og vi havde da også sat det som et mål at få lavet siden "året der gik" inden vi trådte ind i det nye år, men alligevel har det været svært at finde tiden hertil.. Men her er den så... Året der gik kan læses ved at klikke HER 

Siden sidst har Serina blev BA Jur. og er nu startet på sin kandidat... Jeg "Steffen" har netop afsluttet 3 semester på HA Almen, med eksamener helt hen i februar måned, så også af denne grund har hjemmesiden måtte ligge stille..  

Vores to nye sorte unghopper Hesseldals Okzana og Hesseldals Phoebe hentede vi i december måned - de må så være julegaven til os selv fra os selv.. ;) Vi er meget tilfredse med disse to sorte perler som vi forventer os meget af i fremtiden.. de er faldt godt til i vores ungdyr fold, som pt. er bestående af Okzana, Phoebe, Divana, Alano Lee, Galina Lee, Daisy samt Mathilda.. 

Vinterfodring på ungdyr folden... 

Inden længe står foråret for døren, hvilket nok er noget alle os hestefolk glæder os til... slut med vinterfodring, og optrådte folde, og selvfølgelig det vigtigste af alt, årets føl begynder at melde sin ankomst, og et helt års spænding bliver udløst... Det er for os virkelig en daglig glade at se ud over folden med de drægtige hopper, hvor maverne vokser dag for dag, og for os så er det nemlig helt lige gyldigt om det er et hoppeføl eller et hingsteføl som kommer ud af den enkelt hoppe...!! 

Det skal ikke være nogen hemmelighed  at priser på heste er faldt gennem de sidste par år.. dette er dog ikke kun gældende for shetlænderen, men samtlige hesteracer i Danmark, og må vi her referere til en ganske udmærket artikel i magasinet "HEST", kaldet "Brug krisen til at få ryddet op på foldene"... Årsagen til at vi netop "føler trang" til at skive dette indlæg i vores dagbog, er fordi vi desværre oplever gang på gang at hingsteføl et til salg til meget små penge, og nogle vælger oven i købet at forære sine hingsteføl væk for et godt ord.. Dette er for os ikke acceptabelt, da vi anser shetlænderen som værende en seriøs avlsforening som bestræber sig på at avle nogle gode ponyer som kan gøre sig gældende i fælleskonkurrencer på diverse shows, men hvordan kan de øvrige avlsforbund anse shetlænderen for værende seriøs, når flere og flere i shetlænderforeningen giver hingste væk eller går til under spot priser...?

Der er selvfølgelig flere elementer i denne diskussion om hingsteføl, priser med videre... Men heste der er lette at anskaffe er også lette af afskaffe... og vi forestiller os at flere af disse hingsteføl vil ende på markeder rundt om i Danmark, da de ikke længere er "søde små pelsklumper"... Her spiller hestevelfærd en stor rolle, og dette er altså noget vi ikke vil bidrage til... Så "rydder" vi hellere op på vores folde - det er efter vores mening mere humant og værdigt for hesten...! 

At hingsteføl ikke er "populære" i den danske avlsforening kan man blot læse sig til på diverse hjemmesider samt facebook... Det har egentlig undret os rigtig meget, at man kan blive "skuffet" og "ærgre" sig over et hingsteføl, når man ved at der netop er 50% chance eller risiko for at få et hingsteføl.. vi tænker at når man vælger hingst til sin hoppe, og vurdere at netop denne hingst matcher denne hoppe, så må resultatet jo blive det samme om det er et hingsteføl eller hoppeføl.. Selvfølgelig kan man ønske sig et hoppeføl efter en bestemt hoppe osv., bare man ikke bliver skuffet over en hingst... Et alternativt til avlen er  de "farvede legoklodser", som kan købes i fætter BR  - her er der altså mulighed for at bygge og skabe lige det man vil have i form og farve...!

Som vi startede dette indlæg så er det helt underordnet for os om det er hingst eller hoppeføl der kommer... Vi har haft både virus abort samt hoppe med fedtlever som har kastet føl... så et levende føl, som er sundt og rask er en gave for os, og ikke bestemt ikke noget vi tager for givet..  Hvis vi i forvejen ikke værdsatte et hingsteføl tidligere, så har vi for alvor lært at sætte virkelig stor pris på det føl der kommer... Vi håber at nogen vil tage dette til overvejelse i den kommende folings sæson..;) 

Inden længe vil siden med bedækninger blive opdateret... samt unghoppernes sider...

_______________________________________________________...________________________________  

D. 4/12-2011

Det er ved at være længe siden, at vi har skrevet her i "dagbogen". Årsagen til dette er, at der desværre kun er 24 timer i et døgn, og når der både skal studeres, arbejde, og passes ponyer, så er næsten alle timerne i døgnet afsat..;)  men omvendt så betyder vores manglende opdatering dog ikke, at der ikke er sket noget nyt... der er faktisk sket en hel del frem og tilbage..

I efteråret havde vi et rigtig hyggeligt stutteri besøg af Martin og Katrine Skov fra Stald Skovgård i Vinderup. Vi tilbragte et par timer på de forskellige folde, og efterfølgende nogle timer om "bordet" hvor snakken gik lystigt, om avl, opdræt, pasning, blodlinier og meget andet.. Skulle der være andre, som har et ønske om at se vores hestehold samt ponyer, så kan vi kun opfordre til at tage kontakt - vi viser med glæde vores ponyer frem..

Vi har været så "heldige" at have godt med græs til og med november måned... Nu er ponyerne placerer på deres vinterfolde - hopper og gold hopper sammen, unghopper og føl sammen, og til sidst hingstene sammen.. alt forløber helt uden problemer.. nul ballade..

Nogle ponyer er flyttet andre flyttet ind..;) 

Først og fremmeste er Mosbækmindes Tikita flyttet til stutteri Stald Haven.... vi købte Tikita i sommeres sammen med hendes mor Mosbækmindes Traflaga, som i øvrigt fik 42 point ved dette års hoppekåring. Vi synes Tikita er en utrolig lovende unghoppe, med en bevægelsen som kan være svær at finde på en "farvet" pony.. Vi glæder os til at følge hende i fremtiden..

 

Mosbækmindes Tikita

Også vores lille mini hoppe Aarupgaards Morgana er flyttet...Hun er eksporteret til svierge, hvor vi håber hun vil gøren rigtig fin figur.. Morgana er efter hingsten Kristof v.d Bolster, hvis afkom har gjort det fantastisk på de svenske udstillinger.. I år fik Hesseldals Isa bl.a. hele 43 point samt DIPLOM til den svenske hoppekåring - virkelig godt af en mini hoppe.. spænende hvad fremtiden bringer for Morgana i den svenske showring samt avlsboks..

Flere ponyer er også rykket "den anden vej"..;) 

Vi har gennem en hel del år haft et stort ønske om, at tilføje vores pony bestand med en stor sortbroget hoppe. I maj 2008 leverede Søgaardens Gry et meget smukt sortbroget hoppeføl som skulle være vores kommende sortbroget alvshoppe. Lykken varede dog kort, da vi fandt hende ligge død på folden 3 måneder gammel. Af denne årsag er glæden stor, da det er lykkedes os, at finde en anden sortbroget unghoppe med eminente blodlinier, og desuden passer typemæssigt samme med vores øvrige hoppemateriale. 

 

Daisy v. Ziek 1 år gammel

Daisy er efter den sortbroget 1.præmie hingst Topper v.d Koretenhof. Topper har leveret afkom af rigtig høj kvalitet. Hans mor er desuden Belle donna v. st. Brammelo - en datter af Black Chiffon of Marshwood. Morfar til Daisy er den meget betydelig avlshingst Nelantines v.d Groote Woerd, som i øvrigt er i besiddelse af det højeste avlsindex i Holland... bliver altså ikke bedre.. ;)   

 

Topper v.d Koretenhof & Nelantines v.d Groote Woerd

Daisy er dog ikke den eneste som "rykker" ind hos os i det jyske... Inden længe flytter Hesseldals Okzana og Hesseldals Phoebe ind, så snart de kan tages fra deres mor.. Begge er efter Sibrand van't Hoogeland, som har 2 kårede hopper efter sig - begge i 1.klasse.. Både Okzana og Phoebe bringer ind On the Rocks of Marshwood via deres mødre - i vores øjne en meget værdifuld linje, som vi altså ikke kan være foruden..;) 

Hesseldals Okzana & Hesseldals Phoebe få dage gamle

Phoebe er søster (samme mor) til United Color v. Woudenstein som fik avlsdiplom og 41 points som 3 års. Hun vandt desuden Silverhästen ... det vil sige, at hun var bedste 3 års hoppe af alle racer på samtlige Nörre Älvsborgs udstillinger i 2007. I 2010 fik hun 9-9-8-8-8= 42 points på udstilling i Uddevalla - hun var á points med hoppen som blev Champion Sto og Reserve BIS (Best in Show).

Okzana kommer fra samme moderline som super hopper Sonnet og Sabatini v. Stepelo som begge er champions og udstillet med 10 på deres meget smukke racetype. Både Sonnet og Sabatini er efter den hollandske hingst Libero, som også er farfar til Okzana - altså tæt slægtskab mellem Okzana og disse prægtige hopper. 

D. 20/11-2011 tog vi turen til Holland sammen med Betina & Jan fra stutteri Hesseldal på stutteri besøg hos Stud Shetlane. Noget som har været ønsket i flere år. Og skuffede blev vi bestemt heller ikke. Det var en virkelig stor oplevelse at se den ene super hoppe efter den anden, og super afkom - alle på nær 2 stamhopper var eget opdræt. Flokken udgjorde i alt 12 ponyer, ikke mange men her må man konstatere at ordsproget "less is more" virkelig kommer til sin ret. Vi tog selvfølgelig en del billeder som kan ses nedenunder. 

Grace Jones of Shetlane 1.præmie

1,5 års hoppeplag - super mare in a making

3 års hingsten Be Strong of Shetlane - bedste 3 års hingst 2011

Avela of Shetlane ( Boss x Grace Jones) 

Elora of Shetlane (Zulani x Up to Date)

 

Rhiannon of shetlane & stamhoppen Flair v. Spuitjesdom

Rhiannon of shetlane 3 x Champion hoppe

Zulani of Shetlane (Rhiannon x Boss) med hoppeføllet Elora of Shetlane (Zulani x Up to dato)

 

Boyana of Shetlane - bedste 3 års hoppe 2011 - 1. præmie

Boyana of shetlane ( Liggle x No Fear) 

Et stykke historie - Barones v. Veldziect (mor til Liggle of Shetlane) - 24 år og stadig aktiv avlshoppe.

_______________________________________________________________________________________  

 

 D.4/9-2011

Denne weekend har stået i "hestens tegn".. Skattens Creol er nemlig vendt hjem til hans "vinter residens" på Stutteri Hesseldal...Vi håber selvfølgelig at de 9 hopper som er bedækket ved ham her i Jylland alle er drægtige.. 1 hoppe er scannet drægtig, de resterende 8 er endnu ikke scannet, men måske de bliver scannet inden for nærmest fremtid.. Vi vil gerne sige mange tak til dig Betina, fordi vi kunne få denne helt igennem fantastiske hingst på station...;) 

Skattens Creol sommeren 2011

I anledningen af at vi alligevel var på Sjælland, besluttede vi at tage vore ny indkøbte sorte 1 års hoppe med hjem - Hesseldals Mathilda. Mathilda har i vores øjne en SÅ spænende og stærk stamme at hende måtte vi bare havde med hjem.. Hendes mor er selv 1.præmie hoppe og Champion - og desuden helsøster til Lobelia v. Geldersorrd - mor til vores Alinia v.d Zandhoeve.. moderlinien går tilbage til bl.a. Rosepipit of Transy..

Vi synes at Mathilda er rigtig smuk og har mange af de ting som vi vægter rigtig højt, smukt hoved, stærkt køns præg, smukke lange linier og rigtig god bevægelse.. Ud over disse kvaliteter så udmærker hun sig også ved at have en enorm hårpragt.. Vi har aldrig nogensinde set en 1 års med så meget hår  - endda til begge sider...! 

Den egentlige årsag til købet af Mathilda er selvfølgelig fordi hun er efter den hollandske tophingst Helmut v.d Browerij - en søn af endnu en top hingst Balade v.d Römer. Balade har alle dage været at finde på 1.pladen over vores favorit hingst i udlandet og hans linie vil vi rigtig gerne have ind i vores avl. Vi mistede desværre vores egen Balade hoppe - Arabesque v.d Bloemhof i sommeren 2011 under en meget dramatisk foling og stod ikke til at redde trods et intensiv forsøg. Så også af denne grund og vi rigtig glade over denne unghoppe som vi har store forventning til. 

Helmut er desuden sin fars "udtrykte billed", og laver præcis ponyer af samme type og karakteristika Balade. Nogen foretrækker faderen andre sønnen...Her er der tale om samme mærke- anden årgang..  ;) 

Yderligere har vi fået lavet Trafalgas side færdig... Se siden HER...

_______________________________________________________________________________________  

 

D.28/8-2011

En større opdatering af hjemmesiden er nu afsluttet. Der er flere nye billeder på nogle af hoppernes sider, samt årets føl har hver især fået deres egen side under unghingste og unghopper m.m.

Sommeren og sommerferien er nu på hæld og inden længe må vi begge (Serina & Steffen) åbne skolebøgerne igen. Serina skulle gerne blive BA. Jur til jul og Steffen starter på 3 semester på HA Almen. Selvom at det bliver rigtig godt at komme tilbage på universitet i henholdsvis Århus og Aalborg så kan vi begge undres hvor sommeren dog er blevet af ;) 

D. 13 - 14/8 tog vi turen til Sjælland på Stutteri besøg på stutteri Hesseldal. Det var som altid helt utrolig hyggeligt, hvor der blev set ponyer, snakket og diskuteret stamtavler, blodlinier m.m. til langt ud på natten. Tusind tak til Betina og Jan for nogle rigtige hyggelige dage med god forplejning ;) 

 

Hesseldals Bella 3 år

Det er selvfølgelig lidt "risikabelt" at tage turen over broen for at se så mange smukke ponyer, for ikke at komme hjem med traileren fuld af ponyer ;) vores øjne faldt skam også for flere rigtige dejlige ponyer, som meget gerne måtte bo hos os i det jyske, bl.a. denne meget smukke brunbroget unghoppe Hesseldals Bella. Hun er da en fryd for øjet..;) 

I det tidlige forår, var gode råd dyre, da vi kun har en enkelt unghingst gående, og hvor skulle vi lige placere ham sommeren over. En ting var sikkert, han skulle ikke tilbringe sommeren på fold uden andre heste eller ponyer. Derfor var glæden stor, da vi fandt plads til ham på en hingste fold nær min (Steffen) bopæl i Aalborg, hvor han har gået siden starten af maj måned sammen med en flok unge islænder hingste. 

Vi var selvfølgelig lidt bekymret over om han nu kunne "klare" at gå med så store og stærke ponyer, og om han ville blive "tromlet" ned og underkuet. De bekymret kunne vi så godt have sparet os, det er forløbet helt uden problemer. Vi har jævnligt set til ham, og synes at kunne se at han stortrives i den store hingstefolk. Han er ikke den stærkeste ej heller den svageste når der skal deles "øretæver" ud.. ;) Det har hele tiden været meget betrykkende at have Dorano gående på sommergræs hos dette stutteri, da folden ligge med få meters gang fra deres stuehus samt ridebane så han har været under opsyn stort set hele tiden. 

Vi benyttede gårsdagen besøg til at få ham fotograferet... ikke det letteste med så mange hingste, som hele tiden søgte vores opmærksomhed, men herunder resultatet af vores besøg..;) 

Dorano har alle dage været en meget social hest, både som føl og 1 års og er det tilsyneladende stadig. Som det ses af billedet, så har han hverken skrammer, rifter eller sår på kroppen som disse unghingste altså får i kampens hede. Det er i givet fald ikke sidste gang vi sender vores unghingste ud af huset for at kunne gå på sommergræs med jævnaldrende.

Vi synes at han har udviklet sig i ganske positiv retning inden for de sidste par måneder, og håber at han engang i fremtiden vil kunne få licens.. hvornår det bliver er endnu ikke helt afgjort.. 

D. 20/8 tog vi turen til sommersted som tilskuer til M&M summer show. En rigtig hyggelig dag i godt selskab med glade shetlændere avlere og i det flottestes solskins vejr. Dommeren var Beverly Halls, som vi synes gjorde et godt stykke arbejde - ikke at vi er 100% enige i hendes bedømmelse, men der var den "røde tråd" gennem alle holdene. Hun vægtede meget en bestemt type, hvilket også gav udslag i point givningen. Mange fik meget sparsommelige point. Men alt i alt stod der nogle dejlige kvalitets ponyer i finalen på tværs af racerne, også blandt shetlænderen, som gjorde en rigtig god figur ved dette show, og det er vel det som "tæller" ved sådan et show.  Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske Martin og Katrine Skov stort tillykke med det flotte resultat, med 45 point til Belesta Bomlund og 40 point til Skovgårds Billinto, samt Maria Busk med Bento Bomlund med hele 47 point, som senere tog sig af titlen som BIS, og selvfølgelig også et stort tillykke til alle I andre med de flotte resulater. 

Vores "egne" unghopper Aarupgaards Galliana 3 år og Aarupgaards La-Belle 2 år var også at finde  på pladsen, og deres resultater er ikke ligefrem at "prale" med.. Galliana fik 33 point, hun var ret ugidelig på dagen og viste sig mildest talt ikke fra hendes bedste side - hun har nok også når alt kommer til alt nydt lidt for godt af det fynske sommergræs..;) Så måske reelt fair nok på dagen..;) 

La- Belle derimod fik  kun 32 point, og faldt bestemt ikke i dommerens smag.. og sådan kan det jo gå nogle gange, særligt når dommerens bedømmelse er subjektiv og ikke kan diskuteres.. nogen foretrækker moderen andre datteren... Noget vi dog kan undres over er La- Belles beskrivelse.. Dommeren anfægtede hendes foderstand, med beskrivelsen "fremvist i rigelig kondition", noget vi bestemt ikke er enig i.. Belle var betydeligt lettere i konditionen end de øvrige 2 års hopper, er var uden at være tynd eller mager, den slankeste shetlænder på pladsen.. Vi synes egentlig at hun godt måtte fylde lidt mere.. men smag og behag..  Herunder et billed af Aarupgaards La-Belle fra dagen. 

Aarupgaards La-Belle 2 år 

Heldigvis har La-Belle en ejer som altså ikke lader sig slå ud af et "nederlag"... La-Belle er netop vist (d.27/8-2011) til Vestbirk hvor hun fik meget flotte 42 point og nr. 7/17 i BIS finalen.. Stort tillykke til Jessica Stutteri Staldhaven med dette meget flotte og velfortjente resultat...

_______________________________________________________________________________________  

D.18/7-2011

Årets største begivenhed er nu veloverstået, nemlig den årlige hoppekåring. Vi nyder hvert år disse dejlige dage med ligesindede, som deler samme passion som os selv. ;)

Hvad resultaterne angår for vores egne ponyer, så kan vi bestemt ikke klage. 

Vores 4 års mini hoppe Aarupgårds Morgana fik en tilfredsstillende kåring i 2A med 37 point. Vi havde dog håbet at hun fik et par point mere, men ikke en eneste mini fik over 39 points om lørdagen, så det må i sig selv sigende at være ok. Vi forstår udmærket hendes kritik, og synes at hendes bedømmelse var ganske fair. 

Aarupgaards Morgana hoppekåring 2011

Vores ny indkøbte hoppe Mosbækmindes Trafalga imponerede dommerne med hendes feminine udtryk og gode bevægelse og fik samlet 42 point og en kåring i 1.klasse og opranceret som nr. 2 i hendes hold. Trafalga er indkøbt som værende en kommende avlshoppe for vores stutteri, så derfor var det selvfølgelig ekstra dejligt at to meget kyndige engelske dommere vurderede at hun er kvalitetsmæssigt i orden. Trafalga har aldrig været før været vist, og kan være en rigtig primadonna, med meget ego og vilje samt utrolig glad for hendes føl, som hun altså ikke viger fra. Så også af denne årsag er vi selvfølgelig rigtig glade over at hun på dagen viste sig fra sin bedste side, hvilket også resulterede i en meget smuk beskrivelse. Stort tillykke til stutteri Mosbækminde som er opdrætter af Trafalga. 

Mosbækmindes Trafalga - 42 point 1.klasse hoppekåring 2011

Størst af alt var selvfølgelig vores egen Aarupgaards Miranda, som viste hendes kvaliteter som showpony særdeles udmærket. Hun blev første klassevinder i hold 1 for 5 års og ældre medium hopper, hvilket betød at hun skulle dyste mod den anden klasse vinder, som blev den meget smukke sorte hoppe Virhsgårdens Muri-Millie, som fik samme points som Miranda. Til stor overraskelse for os vandt hun kampen, og fik tildelt foreningens ærespræmie for fløj pladsen. Senere på dagen skulle hun dyste med alle medium hopper kåret i 1.klasse, herunder vores egen Trafalga, Hedegårdens Queen og Virhsgårdens Muri-Mille om at blive Medium Champion samt Medium Res. Champion.  Virhsgårdens Muri-Mille tog sig af titlen som medium res. champion hvorefter Miranda fandt nåde hos dommerne og blev udnævnt til medium champion Jylland 2011.  Denne fornemme titel gav hende således en adgangsbillet til " det fine selskab " sammen med de andre champions i de respektive størrelser som bestod af 5 prægtige hopper. 

Fra venstra: Vestergårdens Frida, Virhsgårdens Muri-Millie, Aarupgaards Miranda, Elegance MS, og Højlunds Madifreya 

 Over all Champion Jylland 2011 gik til en overlegne og fuldt ud fortjent 3 års hoppe med 45 point Højlunds Madifreya, ejet og opdrættet på Stutteri Højlund. Vi ønsker et stort tillykke med denne helt igennem unikke hoppe. Endnu en gang overgik Miranda vores forventninger og modtog titlen som Over all res. Champion Jylland 2011. :o) 

 

Aarupgaards Miranda - 1.klasse x 43 point hoppekåring Jylland 2011

Medium Champion Jylland 2011

Bedste dansk avlede medium hoppe

Bedste dansk avlede medium hoppe efter dansk kåret forældre 

Bedste klargjorte hoppe Jylland 2011

Over All Reserve Champion 

Miranda er for os noget ganske særligt, måske fordi hun er vores første "hoppeårgang", og første datter af Mosbækmindes Minnie, som vi selv fik kåret i 1.klasse tilbage i 2006 med Miranda ved siden. Miranda er i øvrigt den 4 generation af 1.klasses hopper på modersiden. Vi har derfor en del forventninger til hendes kommende føl som bliver hendes første. 

Der har nu alt i alt været fremstillet 3 hopper til kåring som er opdrættet her, 1 i 2A, 2 i 1.klasse, begge som fløj og champions i deres størrelser, samt en Over All Reserve Champion. Det må vel vurderes til at være en meget pæn statistik på fremstillede hopper. ;) 

Vi vil gerne benytte lejlighed til at sige 1000 tak til Stutteri Brøis ved fam. Dahl for den meget flotte ærespræmie, Stutteri Virhsgården for det lækre dækken for bedste klargjorte hoppe, HF foder og Brænsel samt Stutteri Lille Rosendal for sænkelse af vandrepokaler, og selvfølgelig også publikum for den helt utrolig gode stemning under hele dagen...;) 

Udover vores egne resultater så havde vi også en hel del at glæde os over. Jeg (Steffen) havde indvilliget mig i at fremvise nogle ponyer for andre stutteri, hvilket er noget jeg nyder rigtig meget, og selvfølgelig ekstra sjovt når det går godt..

Om lørdagen fremviste jeg Hesseldals Mizzty for Stald Vedtofte ved Lisbet og Flemmning Knudsen. Mizzty fik meget flotte 42 point og dermed 1.klasse. Et kæmpe stort tillykke til ejerne Lisbet og Flemming samt til Betina Retvig, Stutteri Hesseldal som er opdrætter af denne smukke og velgående hoppe, som var en af de eneste som høstede et 9 i skridt.

Hesseldals Mizzty - 1.klasse 

Yderligere fremviste jeg Liggle of Shetlane i holdet for veteran hopper, hvor hun fik meget flotte 43 point. Liggle er i mine øjne en helt igennem fantastisk hoppe, med en hårpragt som er yderst sjælden set. Stort tillykke til hendes ejer Betina Retvig. 

Til slut var jeg (Steffen) sammen med Martin Skov ( Stald Skovgaard) med til at fremvise en helt igennem fantastisk familie samling for Stutteri Virhsgården. Samlingen bestod af moderhoppen Muri af Nørvang, hendes 3 døtre, og et føl. Alle hopper er stambogsført med 42 point eller derover, og 2 som champions, alle sorte og af den gode klassiske shetlænder type. Samlingen høstede meget velfortjent 24 point som resultat. Et imponerende og betagende syn af sorte avlshopper og et særdeles godt avlsarbejde. Stort tillykke til familien Virhs og særligt til Christina som er ejer og opdrætter af disse prægtige dyr. 

Vi kunne også glæde os over nogle flotte resultater på sjælland, idet Bækkeskovs Ronja fik 43 point og sidste på dagen blev udnævnt til Over All Champion, samt Enghavens Fie 1.kl. Både Ronja og Fie er efter Skattens Capsyl, som er bror til Skattens Creol som vi har på station i år. Vi håber at Creol vil give os afkom af samme gode kvalitet, som disse to smukke hopper. Stort tillykke til ejerne samt opdrætterne af disse to hopper. 

Billedet venligste udlånt af stutteri stjernen

Bækkeskovs Ronja

Også Tartans Orabella fik flotte 42 point. Hun er en datter af Ovette v.h. Zamenhof, som er en søster til vores egen Nancy v.d Menger. Stort tillykke til stutteri Tartan samt stutteri stjernen som er hhv. opdrætter samt ejer af denne smukke hoppe. 

Billedet venligste udlånt af stutteri stjernen

Tartans Orabella - 42 point

Vi vil gerne sige tak for nogle rigtige hyggelige dage til hoppekåring, og vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle stort tillykke med resultaterne. 

_______________________________________________________________________________________  

D.20/6-20118

d. 5/6-2011 blev vores værste mareridt en realitet. 

Vi går ved aftenstid på folden med følhopperne samt de hopper som mangler at fole, og hurtigt ser vi at vores smukke sorte hoppe Arabesque v.d Bloemhof er i gang med at fole. Inden vi kommer helt hen til hende ser vi at føllet kun har et forben fremme. Vi får hurtigt føllet presset helt ind igen, hvorefter vi finder det andet forben. I mellemtiden har vi selvfølgelig ringet til vores dyrlæge, som nærmest har brudt alle fartbegrænsninger for at nå frem i tide. Efter at vi har fundet det andet forben, tror vi at folingen vil forløbe efter bogen. Arabesque ligger og rejser sig flere gange, og er til sidst så udmattet at hun næsten ikke orker at presse mere. I samme øjeblik ankommer vores dyrlæge. Hun konstatere at føllet med garanti er dødt, da der ingen tegn er på liv og da vi kunne ane tungen som var helt blå lilla. Vi får i fællesskab "rykket" føllet ud og til vores alles overraskelse er der liv i føllet som ingen længe prøver at komme på benene. Vi jublede selvfølgelig over at vi denne gang kunne redde både hoppe og føl. Vi tager selvfølgelig alle nødvendige forholdsregler som sådan en hård foling kan føre med sig, og ligger derfor børstave i Arabesque, som også får får en hel del antibiotika. Vi aftaler med dyrlægen om at aflægge os et visit dagen efter, hvor hun ligger yderligere børstave i hende samt skyller hende. Der går ikke længe før at Arabesque mister appetitten og får feber. Tanken går mod fedtleder. Igen får vi dyrlægen ud, som tager blodprøver, som viste at fedtlever ikke var tilfældet. Igen ånder vi lettet op. Kl. otte næste morgen finder vi Arabesque ligge død i hendes boks. Hendes 3 dage gamle føl går ved siden af hende, og kan ikke forstår at "mor" ikke rejser sig op ;(  Vores dyrlæge mener at Arabesques dødsårsag er betændelse i bughulen, som en så kompliceret foling kan føre med sig. 

Arabesque var en af vores kommende show samt avlshopper, og vi havde virkelig set frem til mange dejlig år med hende, samt  få hende vist frem til hoppekåring næste sommer. I vores øjne var hun en helt unik type, smukke linier og prima bevægelse. Hendes far Balade v.d Römer tilhører en af vores absolutte favorit hingste, og er egentlig den primære årsag til købet af Arabesque, da hans hoppe afkom gør det særdeles godt som show samt avlshopper. Derfor var glæder selvfølgelig også rigtig stor, da det lykkedes os at købe hende sidste forår, og hun levede da også til fulde op til vores forventninger. 

Arabesque som 3 års

Selvom at tabet af Arabesque har været svært at acceptere, og gjort os rigtig trist til mode, kan vi dog ikke undgå at få et lille smil på læben når man ser på smukke Skattens Creol, som pryder vores folde, vores 3 dejlige føl som vi nyder rigtig meget, og så selvfølgelig vores nye hoppe Mosbækmindes Trafalga. Vi har nemlig lige siden vi mistede Alice tilbage i 2007 forsøgt at finde en hoppe i samme sodrød/leverrød farve og som indeholdte de samme kvaliteter, som bl.a. omfatter blodlinier, type og bevægelse, det mener vi at have fundet i Trafalga, som også er ud af 1.klasse forældre som yderligere har lavet 1.klasses afkom. Vi har faktisk søgt lige siden i samtlige lande, Holland, Sverige, Norge, Finland osv. men uden held. Derfor var overraskelsen stor da vi fandt denne hoppe hos "nabo stutteriet" Mosbækminde ved Hans Christensen.

Mosbækmindes Trafalga - netop ankommet

Med denne smukke hoppe fulgte også hendes dejlige cream dun hoppeføl Mosbækmindes Tikita. Vi har gennem tiden købt flere rigtig dejlig ponyer hos Hans Christensen, Stutteri Mosbækminde, bl.a. vores brune champion hoppe Mosbækmindes Gry 1.kl, Mosbækmindes Minnie BIS og 1.kl samt Mosbækmindes Flora 1.kl. Vi tror at vi bliver mindst lige så glad for Trafalga som vi er og har været for de øvrige ponyer som er indkøbt hos Mosbækminde. ;) 

Mens vi venter på vores sidste føl som bliver leveret at Nancy v.d menger, er vi i gang med træningen til hoppekåringen. Vi har tilmeldt 3 hopper, nemlig Aarupgaards Morgana, Aarupgaards Miranda samt mosbækmindes Trafalga. 

  Herunder lidt billeder;)

Aarupgaards Galina Lee & Aarupgaards Alano Lee - Begge efter Verano Lee v.d Zandkamp

Mosbækmindes Trafalga og hendes creamdun hoppeføl

Aarupgaards Galina Lee med sin mor Mosbækmindes Gry

_______________________________________________________________________________________  

D.5/6-2011

Endnu er meget dejligt føl er kommet til - et cream dun hoppeføl. Denne gang ud af vores brune champion hoppe Mosbækmindes Gry. Føllet er i øvrigt en helsøster til Aarupgaards Galliana, som har stået først mange gange, og har bl.a. høstet 1x43 & 1x42 samt Res BIS på udstilling. Hvis denne hendes lillesøster gør hende kunsten efter, så går hun en meget spænende fremtid i møde. Føllet skal hedde Aarupgaards Galina Lee og ses herunder 6 timer gammel. 

  

Mosbækmindes Gry med hendes yngste datter Aarupgaards Galina Lee

I anledningen af det dejlige sommervejr, fik vi taget nogle nye billeder af Skattens Creol, som vi har på station i år. Han er lukket i stod med vores 4 gold hopper, og ser ikke ud til at "klage" over selskabet. ;) Herunder et billede fra dagen, der kan ses flere billeder på hans egen side. 

Skattens Creol - Smuk som få !

Aarupgaards Morgiane er netop blevet 3 år, og efter som vi kun havde et føl billede af hende synes vi det var på tide at få hende fotograferet. Der vil dog komme  nogle bedre når hun er fældet helt af. Hendes farve er set med vores øjne, meget i øjnefaldene, hun ligner nærmest en buckskin, uden at kunne være det. Men bedøm selv ;) 

Aarupgaards Morgiane på sommergræs 2011

_______________________________________________________________________________________

D.25/5-2011

Meget er sket siden sidst ;) 

Først har vi været tilskuer ved årets hingstekåring, en dag som vi ser rigtig meget frem til hvert år. Det er altid utrolig spænende at se de forskellige "tilbud" til den danske avl om kommende avls og top-hingste. 

Vi så bl.a. i år flere hingste som faldt i vores smag. En af dagens smukkeste set med vores øjne, var 3 års hingsten Bon Fire v.d Hagenstee som overlegent vandt sin klasse og modtog avlsgodkendelse for 2 år med meget flotte 43 point. Han løb i øvrigt senere med titlen som Over All Res. champion. Stor tillykke til Bettina Boysen og fam. De Baan. 

Bon Fire v.d. Hagenstee

Vi glæder os over at Bon Fire er efter Friso v.d Heuvelshof, og er dermed bror til vores egen Alinia v.d Zandhoeve.  

En anden hingste som fyldte meget i vores øje var den røde Prins v.d Bekkenkamp. Prins indtog fløjen i et stort 5 års og ældre medium hold med 41 point. Prins er dog i vores øjne klart en hingst som burde stå i 1.klasse. Hans mor Lea v.d menger, er i øvrigt helsøster til vores egen Nancy v.d menger. 

Prins v.d Bekkenkamp

Også Stjernens Picasso fladt vores øje for. En stor og betydelig hingst, som har fremtiden foran sig. Picasso vandt hans klasse for 4 års standard hingste, og var 1 af de 2 hingste på hele dagen som fik en rød roset og der med 1.klasse. Hans mor Pia v.d Mulder er en søster til vores egen Rikie v.d. Benninkdijk. Picasso er ejet og udstillet af Tina Sørensen, Stutteri Stjernen, stort tillykke med det flotte og velfortjente resultat. 

Stjernens Picasso

Over All Champion blev Sandfords Galaxy, en virkelig skøn skimmel betydelig hingst. Stort tillykke til opdrætter Ann Sandford samt ejer Stutteri Hola. 

Over All Champion 2011 Sandfords Galaxy,

Vores eget opdræt Aarupgaards Duracell var også at finde på kåringspladsen. Han blev fremstillet i 3 års standart holdet til en 2 årige avlsgodkendelse. Duracell faldt denne gang ikke i dommernes smag, og fik derfor ikke licens, lidt uforståeligt for os. Vi kan dog sagtens se at Duracell på nuværende tidspunkt ikke skal stå først, da han slet ikke er så færdig udviklet som de første i holdet. Vi havde håbet og troet at han lige akkurat fik  nok points til at gå igennem, så han på den måde havde yderligere 2 år til at udvikle sig i, inden han bliver stillet til endelig kåring. Han fik bl.a. 6 i ben og med en kommentar om smalle baghove, hvilket vi slet ikke er enige i. Men omvendt nytter det jo heller ikke noget at omstøde dommernes ord, bare fordi man ikke er enig, så må man jo bare bevise senere at den har udviklet sig i rigtig retning. 

Aarupgaards Duracell foran dommerne. 

Duracells far Markeslevgårds Bogart blev selv afvist til kåring som 3 års og han fik senere 44 point og en Over All Champion titel, også Mosbækmindes Yves og Sandagers Chanas blev afvist inden de blev kåret i 1.klasse begge to, Yves endda med 45 point og en champion titel. Med alt dette i mente så mener vi stadig at der er håb og tro på at Duracell om et par år kan opnå licens.   

Vi har de sidste par år ladet os inspirere af vores meget dygtige svenske naboer, og derfor lavet en siden med billeder af alle hingstene (næsten), deres mål, samt deres point. Vi tænker at man i Norge, Sverige, Finland, Holland m.m. også har interesse i at se hvordan man bedømmer i Danmark, ligesom vi har stor interesse i hvordan det går dem til deres nationale shows og kåringer. 

Vi håber at  den danske forening vil se svenskerne "lidt over skulderne" og lave noget tilsvarende på den danske forenings hjemmeside. ;) 

Resultaterne for hingstekåringen kan ses ved at klikke HER 

Så har de første føl også set dagens lys...;) 

Da vi kom hjem fra hingstekåring kl. 21.45 stod der et meget smukt brunt hoppeføl ved siden af Diva. Det ser ud til at alt er gået lidt efter bogen. Diva vogter over hende som en høg - nøjagtig som Smevallens Dilemma gjorde i sin tid med Diva. Føllet skal hedde Aarupgaards Divana og ses herunder 2 dage gammel. 

Aarupgaards Divana - 2 dage gammel

Også Alinia v.d Zandhoeve har fået sit første føl, og har nok "leveret" årets overraskelse, nemlig et meget dejligt cream dun hingsteføl med stjerne. Vi vidste dog godt at Alinia kunne have rødt anlæg fra hendes far Friso v.d Heuvelshof, dog har Verano Lee altid uden undtagelse givet basis farve efter hoppen. Vi havde derfor forventet sort et blue dun ud af hende. Vi er dog meget tilfreds med denne "pudderkvast" , og han er da også Verano Lees første afkom i denne smukke farve. Han skal hedde Aarupgaards Alano Lee og ses her 2 timer gammel. Hvis dette føl får sin mors hårpragt, ja så bliver han en meget hårfagre herre..;) 

  

Aarupgaards Alano Lee - 2 timer gammel

_______________________________________________________________________________________

D.17/4-2011

Lang tid er gået siden vi sidst har fået skrevet her i dagbogen. Tiden har ganske enkelt ikke været til det, og må desværre også erkende at vi heller ikke har orket. Det skyldes bla. at vores smukke og betydelig avlshoppe Rikie v.d. Benninkdijk har været haste indlagt med en nærmest galopperende fedtlever. Rikie har været ret hårdt medtaget og har haft alle odds imod sig. Hun har fået taget flere blodprøver som viste ALT for høje fedtprocenter i blodet. Jeg har ganske enkelt ikke troet på at jeg nogen siden skulle få hende hjem igen. Men efter at have været i vores meget dygtige dyrlæges varetægt i 10 dage har vi atter fået hende hjem, hvilken lettelse ! Rikie er igen frisk og spiser godt.   

Rikie v.d. Benninkdijk

Rikies sygdomsforløb har desværre også betydet at hun har kastet hendes føl. Rigtig rigtig ærgerligt, da hun jo også sidste år kastede hendes føl pga. virus abort. Begge føl efter Verano Lee v.d. Zandkamp, som i dag står i Finland, så et match mellem ham og Rikie bliver desværre aldrig en realitet.  

Det skal heller ikke være "nogen hemmelighed" at vi har været ret langt nede, og vi har også på  disse seneste 10 dage ofte spurgt os selv om det er "meningen" at vi skal avle ponyer, efter som vi også sidste år mistede alle vores føl efter Verano Lee. Jeg synes efterhånden at vi har været ret hårdt prøvet. 

Noget som virkelig bringer gejsten tilbage er når det går godt for de ponyer som er født her... ;) 

Vi tog nemlig turen til Vestbirk d. 2/4-2011 som tilskuer for at overvære et af sæsonens første plagskuer og for et glædeligt gensyn med 3 af vores tidligere ponyer. 

Alt i alt synes vi det så ganske fair ud, nogen fik måske lige rigeligt og andre knap. 1 pony fik 42 point, 2 ponyer fik 41, og ikke mange fik 40 og 39 point. Der blev ikke givet ved dørene, hvilket vi bestemt heller ikke er tilhænger af! 

Først i ringen var Aarupgaards Montana som ejes af Jessica Stutteri Stald Haven. Montana var den absolutte mindste i holdet med hendes blot 71 cm. Vi havde ikke de store forventning til hende da det kan være en umulig opgave for sådan en lille mini hoppe at placere sig foran store standarter, men alligevel fik hun en rigtig positiv beskrivelse og endte som nr. 8/12 med 37 point.  Bedste mini hoppe Vestbirk 2011 fik 38 point, så Montana var reelt bare ét point for at kunne gå med i kampen om denne fornemme titel ;) 

 

Aarupgaards Montana Vestbirk 2011. 

Aarupgaards La-Belle fik også sin debut som kommende showpony. La-Belle har vi haft glæden af at se hos Jessica mange gange under flere rigtig hyggelige besøg, og hun var været i en rivende udvikling og udvikler sig fortsat. Belle blev placeret som nr. 4/8 i et flot og stærk hold af 2 års hopper med flotte 40 point og dermed kvalificeret til at gå med i ringen om BIS titlen, hvor hun endte som nr.13 af 22 og modtog ærespræmie

 

Aarupgaards La-Belle Vestbirk 2011. 

Sidst på dagen blev det tid til 3 års hingste hvor vi bl.a. kunne finde Aarypgaards Duracell i holdet. Et meget spænende gensyn for os, da vi ikke har set ham siden Stutteri overfussing købte ham for lidt over et år siden. Duracell er  første afkom efter vores ubetinget favorit hoppe Ekskogens Diva, så også af denne grund følger vi ham med stor spænding. Duracell fik 39 point fordelt 9-8-8-7-7 en meget positiv beskrivelse, og måtte stå som en flot nr. 2 i holdet efter Skovmosens Rustik som fik 40 point. Duracell fik også adgang til den store BIS finale, hvor han endte son nr. 11/22 og modtog ærespræmie. 

Aarupgaards Duracell Vestbirk 2011

Stort tillykke til alle med de flotte resultater og tak for rigtig hyggelig dag i godt selskab. Alle resultaterne fra dagen kan ses HER.

_______________________________________________________________________________________

D.3/3-2011

En meget stor drøm er gået i opfyldelse ! 

Som det ses af forsiden som prydes af smukke Skattens Creol, som vi har været så heldige at kunne lease for 2011, hvilket også betyder at der endnu engang er redigeret i vores bedækningsplaner. Vi har flere år sukket over denne meget betydelig brune hingst samt hans afkom. Han har gjort det særdeles godt i showringen, bl.a. flere gang BIS i Norge, med 46 point som det meste, noget hans afkom virkelig gør ham efter! Vi glæder os til at benytte ham til størstedelen af vores hopper 2011 og forventer at han vil matche vores hoppemateriale særdeles godt. Creol tager ikke imod fremmede hopper. 

Skattens Creol 44 point i Norge. 

Der kan læses mere om afkom, afstamning og resultater ved at klikke HER

_______________________________________________________________________________________

D.29/1-2011

Her på Aarupgaard er vi så småt begyndt at længes efter forår og solens varme stråler, hvilket også medfører planlægning af bedækninger, hvem skal ifoles og hvem skal gå gold, samt hvem skal udstilles. Vi har ikke været så aktive på udstillings fronten de seneste år, men det håber vi at vi kan rode bod på i den kommende sæson. ;o)

Bedæknings planerne er redigeret en smule, stadig ikke definitivt fastlagt, men stor sandsynlighed for at de holder. Vi har besluttet at både Alinia v.d Zandhoeve og Arabesque v.d Bloemhof skal gå gold i år. De venter formentlig begge deres første føl til sommer som 4 års. Jeg tror at det har gjort dem begge rigtig godt at blive sat ifol, hvilket har udviklet dem begge betydeligt. Vi regner med at stille dem begge til kåring i 2012 uden føl ved siden. 

Vores "egne" unghopper Aarupgaards Miranda og Aarupgaards Morgana er også med i vores bedækningsplaner for første gang, så vi håber at kunne vise afkom efter disse to bruge unge avlshopper i 2012. Dette er vel det, som gør det rigtig spænende, at være avler, når ens eget opdræt sættes i fol og får at se hvordan de selv præger deres eget afkom. 

Miranda er 5 år i år og har altid været ret godt udviklet, dog har vi aldrig kunne finde den fornødne tid til at få hende vist frem. Hun er bl.a. en af dem som vi håber på at kunne stille til kåring denne sommer og bliver sat i fol med super hingsten Skattens Creol, som vi altid har haft et rigtig godt øje til, og nu hvor han står i DK er der mulighed for at benytte denne helt igennem vidunderlig hingst, med en stamtavle og nogle resultater som ligger langt ud over det sædvanlige. Vi formoder at disse to vil supplere hinanden særdeles godt. 

Morgana er med hendes 84 cm vores mindste hoppe, men absolut også en af de mest yndige, så en lille hingst til hende er selvfølgelig er must. Vi avler jo "ikke" miniature mere, men vi forstiller os at et føl mellem Morgana og Halstock Chester Cat må blive et meget lille kvalitets føl. Vi har set en del føl efter Cat, og vi vurdere at de er helt i orden, meget små og betydelige for deres "ringe" størrelse samt virkelig god bevægelse. Morgana er i øvrigt også en af de hopper som er med i vores tanker angående kåring i 2011. 

_______________________________________________________________________________________

D. 30/12 - 2010

December er atter over os og lige om nogle dage, tager vi afsked med endnu et år og hilser det nye år 2011 velkommen. Men inden dette sker, mindes vi på Aarupgaard år 2010 med en stor portion glæde med også med et stik i hjertet. Der er i årets løb sket en hel del glædelige ting og alt i alt er det som tæller, når det endelige regnestykke skal gøres op.

I året der er gået er der flere ponyer som har fundet nye hjem, her i blandt Aarupgaards Duracell som er flyttet til Randers hos stutteri Overfussing, hvor han er udstillet med 40 point og ærespræmie, samt Aarupgaards Montana og Aarupgaards La-Belle som begge er flyttet til stutteri Stald Haven. Vi har, og får jævnligt en opdatering fra de respektive ejere, om hvordan det går ”vores” ponyer, hvilket vi værtsætter utrolig meget. Vi glæder os til at se disse unge ponyer sammen med deres ejere i fremtiden, og glæder os over at de ser ud til at stor trives. Herunder Aarupgaards La-belle og Aarupgaards Montana i deres ny hjem. 

Foto: Jessica, Stutteri Staldhaven.

I maj måned plejer at være en glædelig tid for os hestefolk, hvor føllene begynder at melde deres ankomst. Det er hvert år rigtig spænende at se hvad vores tanker og antagelser om et godt produkt kan blive til og føre med sig. Mange år har vi endda ønsket os nogle speciel designet briller, som er i stand til at se hvad hopperne gemmer i maven. :o)

Som mange ved gik det ikke sådan for os i år, da vi blev ramt af virus abort, hvor alle hopper, på nær en kastede deres føl. Rikie, som tilhører en af vores favoritter, leverede det føl som vi har drømt om i flere år, et dun hoppeføl, som så ud til at være lige så velskabt som de to andre føl vi har fået efter Verano Lee v.d Zandkamp. Om Rikie levere et sådan føl til os, til sommer, er vist for meget at håbe på. Vi synes i hvert fald selv, at vi har lidt til gode ;o)

I forbindelse med denne abort har Betina Retvig stillet Verano Lee v.d Zandkamp til rådighed igen i år, da han var far til de føl vi mistede. Jeg har svært ved at udtrykke hvor taknemlig jeg er, over at endnu engang at få lov til at låne denne skønne, og set med mine øjne helt unikke hingst, men Betina, jeg håber, at du alligevel er klar over det ;o) 

Vi har også tilføjet vores hoppebestand med endnu en sort perle, nemlig hollandske fødte Arabesque v.d Bloemhof. Hende er vi ualmindelig godt tilfredse med, nok er hun rigtig smuk at se på, med hendes lille hoved og kraftige hårvækst, men hun er også noget af det sødeste vi hår gående på vores folde. Vi mener at hun er drægtig ved Verano og vil blive stillet til kåring i 2012, sammen med Alinia v.d Zandhoeve, som vi også mener er drægtig. 

Arabesque v.d Bloemhof.

I årets løb har vi, som tilskuer, deltaget i den årlige hingste – og hoppekåring. Dette er for os noget helt specielt og det er nogle dage som, for os, sættets utrolig højt på prioritetslisten. Jeg (Steffen) har i sommeren taget en meget intensiv matematik kursus som resulterede i, at der ikke for mit vedkommende var nogen sommerferie, da jeg gik direkte fra at være fastansat hos Telenor, til at være studerende på fuldtid. Dette kursus skulle bestås for at kunne komme ind på mit studie i september. Jeg bestod heldigvis efter meget slid med flotte karakterer. Af denne grund måtte jeg tage en pjækkedag, for at komme til den årlige hoppekåring, som jeg altså ikke vil være foruden. ;o)

En af grundene til at denne weekend var så vigtig for mig, var selvfølgelig fordi Aarupgaards Disya skulle have sin dommer kåring, og da hun er det første fremstillede afkom med vores navn, var hendes dom på forhånd ventet med stor spænding. Hun høstede hele 42 point som den eneste i hendes hold, klassevinder og mini champion Jylland 2010. Hvor er jeg i dag, glad for at jeg tillod mig at tage denne fri dag. ;o) 

Foto venligst udlånt af Kari Geneser. 

Vores tidligere avlshoppe Skovlundens Lea, ejet og fremstillet af Jessica Stutteri Stald Haven fik også en rigtig flot kåring med 41 point. Lea er i mine øjne klart en hoppe som burde stå i 1.klasse, hvilket hun måske kan opnå når hun er mere ”scene vant”.

I efteråret deltog vi for første gang til materielprøve i Jylland. Dette var en rigtig skøn dag, hvor der var det dejligste solskin. Vi deltog for første gang, men at fremvise Wilco v. d. Meysberg, for Jessica og dejligt var det, at Wilco høstede en rød roset. 

Nu, hvor vi begge er studerende er vi garanteret en dejlig lang sommerferie, hvor vi har mulighed for at tage lidt revanche på udstillingsfronten, hvor vi håber at stille ponyer til hoppekåring i 2011. Hvis vi skal tale om et have et nytårsforsæt, ville dette være et godt bud :o)

 Til slut vil vi gerne ønske jer alle en glædelig jul samt et godt og lykke bringende nytår. Tak for alle de gode stunder i det gamle år -  vi ses i det nye år 2011.  

_______________________________________________________________________________________

D. 11 / 11 - 2010

Så blev der endelig en ledig stund til at få vores hjemmeside opdateret, og der er faktisk sket en hel del siden sidst. Grunden til den manglende tid skyldes at jeg (Steffen) er startet på HA almen på Aalborg Universitet, og det tager selvfølgelig en hel del af min tid, samt Serina har skrevet bachelor opgave på jurastudiet, som også har udløst en rigtig flot og velfortjent 10 tal. ;O) 

Så har Aarupgaards Galliana også afsluttet udstillings sæsonen på fornemmeste vis for hendes ejer Lene Sønderskov. Hun fik bl.a. hele 43 point til Store Hestedag i Roskilde, hvor hun stod som nr. 2 i holdet, efter en skøn sort hoppe som fik samme points som Galliana, og senest til Fynboskuet hvor hun indtog fløj pladsen i 2 års hoppeholdet med flotte 42 point, og senere på dagen tog hun sig af titlen som RES BIS. 

 

Galliana har gjort det afsindigt godt rundt på årets udstillinger. Det er blevet til flere fløjpladser, flotte point og meget smukke beskrivelser. Det glæder os helt utrolig meget at se, hvor meget glæde og fornøjelse Lene og Galliana har af hinanden - de er et virkeligt godt team. 

Vi glæder os også over at Gallianas mor Mosbækmindes Gry formentlig er drægtig ved Verano Lee v.d Zandkamp, da de har gået sammen stort set hele sommeren. Vi håber på en Galliana-look-a-like. ;O) 

Stort tillykke til Stald Sønderskov med alle de flotte resultater. 

...MEN...

Det er ikke kun hopperne som gør en god figur for vores stutteri. Aarupgaards Duracell, som er første søn ud af min ubetinget favorit hoppe Ekskogens Diva, har været udstillet og også her et virkelig flot resultat. Duracell blev udstillet til Sulsted føl og plag skue, hvor han blev oprangeret som en flot nr. 2 og samlet 5x8=40 points, nr. 10 i BIS finalen samt hjemtog en ærespræmie til hans ejer Stutteri Overfussing. 

Vi synes Duracell ser rigtig godt ud, og er passende udviklet for bare at være en 2 års hingst, og så er 40 point et rigtig godt udgangspunkt for en evt. kommende avlshingst, særligt når der ved dette skue ikke blev "givet ved dørene". Vi har selv beholdt Duracells 1 år yngre lillebror Aarupgaards Dorano Lee, som vi selv vurdere som et evt. hingsteemne, han skal i hvert fald spares for fremtiden. 

Vi ønsker stort tilllykke til Stutteri Overfussing med det flotte resultat. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til både Sønderskov og Overfussing, for alle de dejlige billeder, mails og sms´er som vi får i ny og næ. Det er rigtig dejligt at vi "må" være lidt med på sidelinien. 

I år var også første gang vi deltog i Materialprøven. Jeg (Steffen) havde indvilliget mig i at fremvise Wilco v.d Meysberg, som er en skøn hingst, som jeg tidligere har ejet, for Jessica, stutteri Staldhaven. Jeg synes at det var meget nærliggende at Wilco skulle fremvises for vogn, da jeg selv har kørt ham til for et par år siden og da jeg synes at han gør sig virkelig godt foran vognen. Da jeg som overnævnt er startet på universitetet, har jeg desværre ikke haft mulighed for at træne ham så meget som jeg egentlig gerne  ville. Wilco er ikke kørt siden hans kåring, og det blev kun til 3 x kørsel inden materiale prøven. 

Med alt dette i mente, så var det jo fantastisk at resultatet blev til en rød roset og topkarakteren 10 for hans temprement, et resultat som jeg er meget tilfreds med, særligt da det også var min debut som kusk. Selvom at Wilco ikke ejes af os, så kan vi ikke undgå at være lidt stolte af ham. ;O) 

I forbindelse med materielprøve skal der lyde en stor tak til Lisbeth og Flemming, for hjælp til tilpasning af seletøj, vogn m.m. ;O) 

Vi så i øvrigt mange veltrænede ponyer på dagen, dog havde vi selvfølgelig ikke mulighed for at se alle. Jeg selv var meget imponeret over den brugsprøve som Lisbeth fra Vedtofte aflagde med hoppen Overbys Hyacinth, virkelig virkelig smuk ekvipage, hvor man tydeligt kunne se samarbejdet hest og kusk imellem. En sand fryd for øjet. Det kom dog heller ikke som nogen overraskelse at Lisbeth og Hyacinth høstede dagens højeste point. Stort tillykke med resultatet.  

Herunder lidt billeder af Wilco fra prøven.  

 

Wilco opvarmes inden prøven begyndes i ridehallen.

 

Foto: Flemming Knudsen

Så er prøven i gang ;O)

Så er materialprøven veloverstået med en rød roset.

_______________________________________________________________________________________

Herunder lidt efterårs billeder af nogle af vores ponyer. 

  

Mosbækmindes Gry & Søgaardens Gry

  

Ekskogens Diva & Alinia v.d Zandhoeve

     

Rikie v.d Benninkdijk & Nancy v.d Menger 

  

Aarupgaards Dorano Lee & Arabesque v.d Bloemhof

_______________________________________________________________________________________

25/7/2010

Så er et af årets højdepunkter overstået og for mange veloverstået. 

Vi havde desværre ikke selv nogle hopper med pga. af denne abort virus, så de ponyer som var planlagt til at komme med i år, må vente til næste år. Selvom at vi ikke selv stillede hopper til den danske hoppekåring, så havde vi faktisk en hel del at glæde os over ;O) 

Først og fremmest, og størst af alt, så blev Aarupgaards Disya, som vel og mærke tilhører én af vores første årgange i shetlænder avl, en meget overlgen klassevinder, da hun blev som den eneste i hendes hold blev kåret i 1.klasse. Dette gav hende en "adgangsbilliet" til at dyste om championaterne om lørdagen. Her dystede hun mod de øvrige mini hopper som omfatter alle 5 års og ældre mini hopper som havde opnået kåring i klasse. Disya fandt nåde hos de to engelsk dommere, og høstede titlen som Mini Champion i Jylland 2010 ;O) 

Det skal ikke være nogen "hemmelighed" at Disya gjorde hendes opdrætter rigtig glad og stolt. ;O) 

Aarupgaards Disya Mini champion 2010 Jylland.

Stort tillykke til Disyas ejer Kari Geneser, som har gjort et særdeles flot stykke arbejde med hende, siden hun købte hende som ungt føl for 4 år siden. Dette var dog ikke Disyas første titel, idet hun i både 2007 og 2008 blev bedste mini shetlænder til skuet i Skanderborg, hvor hun modtog æresrpræmie og pokal for bedste mini. Som 3 års blev hun udstillet på Aulum dyrskue, hvor hun på lige fod dystede med både medium og standard hopper, alligevel lykkedes det hende at indtage fløjen med flotte 23 point. Med alt dette i mente så må Disya vel vurderes til at være én af de mest vindende mini unghopper. 

Et andet resultat som var meget glædeligt set med vores øjne var Hesseldals Gelindes meget flotte og velfortjente kåring i 1.klasse med hele 43 point, og som én af de eneste på dagen som blev belønnet med 9-9 for bevægelse. Gelinde er efter Sibrand van´t Hoogeland, som er bror til vores egen Rikie. Vi håber at Rikie vil give os, samme betydelige afkom som dem vi har set efter Sibrand. 

Stort tillykke til Betina Retvig, som er ejer samt opdrætter af den skønne 4 års hoppe. 

Hesseldals Gelinde 1.klasse 43 point. 

Resultater fra hoppekåring fredag kan ses ved at klikke HER

Hoppekåring bød også, for os, med et gensyn med en af vores "gamle ponyer" nemlig Skovlundes Lea, som fik en en flot kåring i 2A med 41 point (9-8-8-8-8). Stort tillykke til Jessica Pousset.

Vi har i øvrigt en rigtig dejlige unghoppe efter Lea, som ser rigtig lovende ud. Aarupgaards La-belle kan ses på vores slagsside. 

Vi ønsker alle tillykke med de flotte resultater. 

Vi har i øvrigt været så heldige at Mosbækmindes Madame, har leveret helt uden problemer, et rigtig skønt og sundt føl. Hun har fået navnet Aarupgaards Montana, og er også allerede solgt. Hun er med hendes blot 49 cm, vores hidtil mindste føl. 

 

Mosbækmindes Madame med hendes få timer gamle føl. 

_______________________________________________________________________________________

3/7 -2010  

Vi har igen i år været tilskuer ved landsskuet i Herning, nogle rigtig hyggelige og varme dage. 

Resultater fra landskuet i Herning kan ses ved at klikke HER

Det var iøvrigt et meget glædelig gensyn med Aarupgaards Galliana som fik 22 point og en rigtig positiv beskrivelse. Galliana er slet ikke færdig udviklet, hun ligner allermest en 2 års hoppe, hvilket jo præcis er hvad hun er. Hun fik desuden stor ros for hendes eminte skridt og tilsvarende trav. 

Aarupgaards Galliana som 2 års til Landsskuet i Herning. 

_______________________________________________________________________________________

27/06-2010

Så er der igen tid til en opdatering. ;O)

I anledningen af at vi har indkøbt nyt kamera, er der flere nye billeder af vores ponyer. Herunder er to af vores 1.klasses hopper - begge efter hingsten Liam of Borgie.

 

   

Efter vores øje at dømme, så er disse vores absolutte smukkeste hopper!

Sidste år ifolede vi 7 hopper og købte én hoppe ifolet, men det er ikke altid lig med at der bliver 8 føl. Det lader desværre til at Søgaardens Gry, Mosbæksmindes Gry og Ekskovens Diva alle "har snydt" os i år, på trods af at de alle ser drægtige ud, særligt "brune Gry" ( billedet ovenfor taler vist for sig selv

Diva blev afprøvet ved hånd og var ikke i brunst, men det kan jo ske mange komplikationer undervejes i drægtigheden og hun kan have absorberet føllet tidligt i drægtigheden uden at vi har set dette. Ligeledes blev Søgaardens Gry afprøvet ved hingst  og her var der heller ikke nogen tegn på brunst.

Omvendt er det for os ret positivt at disse hopper ikke venter føl i år, da vi har set hvad kastning og virus abort kan gøre ved ellers rigtige sunde og velnærede hopper. Nancys tilfælde var ret ekstremt, og hun mistede desværre meget af hendes volume, på trods at det, så ser hun idag ganske nydelig ud, og er 100% fit for fight. 

Men det lader til at Mosbæksmindes Madame stadig er drægtig ved Kristof v.d Bolster, men hun lader tydeligvis vente på sig ;O) 

Som før fortalt har denne abort virus også rokeret rundt på vores bedækningsplaner for 2010. Vi har i sammen råd med vores egen dyrlæge besluttet at vi ikke har mulighed for at sende vores hopper ud, i hvert fald tidligt 6 uger efter sidste kastning, og efter som Madame stadig ikke har folet, tør vi ikke tage nogen chance, derfor var det selvfølgelig ekstra glædeligt at Betina endnu i år har stillet Verano til rådighed. Tusinde tak Betina. 

Herunder et par billeder af Verano med stod. 

_______________________________________________________________________________________

16/5-2010 

Som man også kan læse her i "dagbogen" så har vi købt en ny sort 3 års hoppe, som er født i Holland og importeret fra Sverige. Vi har i mange år ledt efter en kommende avlshoppe efter super hingsten Balade v.d Römer, men uden held. For flere måneder siden fandt jeg denne Balade hoppe i Sverige, og måtte selvfølgelig høre om hun ikke var til at købe. Det var hun bestemt ikke, men ejeren lovede dog at skulle hun nogensinde sælges ville hun tage kontakt til mig. Her først i maj måned fik jeg en dejlig mail hvor det stod at nu kunne jeg komme hendes Balade hoppe - Arabesque v.d Bloemhof og her er hun så. 

  

Arabesque v.d Bloemhof fotograferet på en regnvejrsdag i maj 2010. 

Vi var også i weekenden til den årlige hingstekåringen, denne gang kun som tilskuer.

 

Sønderskovs Diskovery - 1. klasse X

Vi har lavet en side med resultater og billeder fra dagen. Denne kan ses ved at klikke HER

_______________________________________________________________________________________

9/5-2010.

Vi som "bare" troede at vi var rigtig uheldig med vores første foling, men klogere blev vi hurtig. 

Det har desværre vist sig, at vi har fået en såkaldt virusabort, som har medført at vores hopper kaster deres føl meget sent i deres drægtighed, og i nogle tilfælde går de terminen ud hvor føllet er født enten svag eller død ved ankomsten. 

den. 2/5 tidligt om morgenen blev jeg (Steffen) mødt af et forfærdeligt syn! Jeg husker tydeligt hvilken fornemmelse jeg havde da jeg gik ud for at sige godmorgen til ponyerne, nemlig at der var noget rivende galt. Jeg har min daglige rutine, hvor jeg først deler foder ud til unghopperne, giver vand og sikre mig at alt er som det skal være. Denne morgen uden at tænke nærmere over det, går jeg over til avlshopperne, som går lige ved siden af vores hus og altid under opsyn. Rikie har folet i løbet af natten eller tidligt om morgenen, uden det mindste tegn på en forestående foling. Føllet ligger stadig i hammen, helt sammenkrøllet og heller ikke nogen tegn på at der nogensinde har været liv. 

Rikie var meget ulykkelig, og da hun ser mig kalder hun på mig, går lidt frem og tilbage, går mig i møde, vender om og går tilbage til føllet. Jeg går hen til hende, og "pakker" føllet ud af fosterhinden, et meget smukt dun hoppeføl efter Verano Lee v.d Zandkamp. Rigtig rigtig ærgerligt. 

Jeg er selvfølgelig dybt chokeret, da vi som først antaget troede at Yvonnes dødfødte føl var ren uheld, men 2 lige i træk, kan det virkelig passe ?

Det har været rigtig hårdt for Rikie at skulle acceptere hendes dødfødte føl, og der gik også flere dage inden hun kunne forlade det. 

Kort tid efter, begynder Nancy v.d Menger at blive rigtig, rigtig dårlig. Hun mister appetitten og hendes ellers så gode volume rasler af hende på mindre end 10 dage. Hun kunne knapt gå eller stå, og når hun endelig flyttede sig, slingrede hun så hun var lige ved at vælte. Jeg var 100% sikker på at dette kom hun ikke igennem, særligt da jeg tog kontakt til vores egen dyrlæge, som mente at det stod rigtig skidt til.  

Nancy kom hurtigt på stald, og mine forældre har flittigt kigget til hende hver time også om natten. Det lykkedes os at få lidt foder i hende, men ikke meget. Efter nogle dage på stald, foler hun som de to andre, et dødfødt føl, hvilket selvfølgelig var som forventet. 

Nancy er heldigvis kommet sig ganske godt uden mén. 

De sidste uger har for os, været et sandt mareridt. Vi har været "helt nede at vende" med hensyn til vores hestehold. Jeg tror ikke man som avler kan forestille sig noget værre end det vi går igennem lige nu. Vi håber og beder til at vi får lov til at beholde vores avlshopper.

I disse dage er der langt mellem smilende, noget der dog kan få os til at trække på smilebåndet er vores nye sorte hoppe Arabesque v.d Bloemhof, som er født i Holland, og efter Balade v.d Römer. Mere om hende følger snarest. 

Noget andet som kan få de helt store smil frem er når det går godt for vores ponyer. Aarupgaards Galliana har igen været udstillet, denne gang fik hun meget flotte 43 points og blev desuden bedste shetlænder og nr. 7 i BIS på tværs af alle racer. Galliana blev for nogle ganske få ugen siden udstillet til Vestbirk unghesteskue, hvor hun blev placeret som nr. 10 ud af 13 med kun 35 point - meget uforståeligt for os. Galliana er heldigvis tilbage i den helt rigtige ende.

Galliana er som de 3 føl vi har mistet i år, også efter Verano Lee v.d Zandkamp. Hendes flotte resultater gør selvfølgelig at vi ikke ærgre mindre, Verano giver i vores øjne nogle meget smukke afkom, hvilket dette års føl bestemt også har været. Heldigvis har vi en 1 års dun hingst efter Verano, som også bliver her, og vil blive vist frem som hingst i fremtiden. 

 

Aarupgaards Galliana 43 point - Foto Lene Sønderskov.

_______________________________________________________________________________________

4/4-2010

Meget lang tid siden vi har fået opdateret hjemmesiden, hvilket skyldes, at der desværre ikke rigtig har været de store nyheder at fortælle om. 

Nu begynder de første forårstegn heldigvis at vise sig; græsset gror, vintergækkerne er at finde i vores have, og hoppernes maver vokser rigtig meget dag for dag. Så er der vel for alvor forår i luften ;O) 

Her hos os byder foråret både på godt og ondt. 

Vores 2 årige hingsteplag Aarupgaards Duracell er solgt til Stutteri Over Fussing, et godt og meget heste kyndigt hjem, som ønsker at vise og matche Duracell frem som hingst i fremtiden. Det glæder vi os selvfølgelig ualmindeligt meget til. 

Herunder et par billeder af Duracell i hans nye hjem. 

 

Fotograf: Stutteri Over Fussing

Som skrevet ovenfor, så går det ikke altid som planlagt ;O( 

Vores smukke veteran hoppe Yvonne v. Waterstraat har desværre folet et dødfødt hoppeføl. Der har ikke været noget usædvanligt at mærke op til folingen, og alt så ud til at gå lige efter bogen. Føllet så da også fuldstændig færdig ud, så hvad der er sket her ved vi ikke. 

Yvonne har det efter omstændighederne godt. Hun har fået boksro, bliver lidt ekstra forkælet, og så har hun hendes absolutte bedste veninde Nancy v.d Menger, i boksen ved siden af. De to nyder hinandens selskab utrolig meget. Yvonne bliver selvfølgelig bedækket i år, så vi håber selvfølgelig at vi kan vise føl efter hende næste sommer.  

Heldigvis venter vi stadig 3 føl efter Verano Lee v.d Zandkamp. Nancy v.d Menger skulle ifølge vores beregninger være den første til at nedkomme, men som det ser ud lige nu, kan det godt være at hun bliver "overhalet" af Søgaardens Gry, som er kæmpe stor lige nu, og evt. også Ekskogens Diva, som også står med noget spændt yver. 

Vi venter i spænding ;O)

_______________________________________________________________________________________

23/12-2009       

Så har der endnu engang været problemer med hjemmesiden. Den skulle fra nu af, gerne virke optimal fremadrettet ;O) 

Her hos os går det godt, og vi er alle kommet i julestemning. Ponyerne nyder sneen, og det gør vi tobenede faktisk også ;O) Der er ikke noget som en "hvid" december måned. ;O) 

Ponyerne er også kommet på deres vinterfolde, vi har været så heldig, at vi havde godt med græs helt hen til den 1. dec. 

Herunder lidt billeder fra dec. måned. ;O) 

 

Wilco v.d Meysberg & Mosbækmindes Gry

Nancy v.d Menger 

Vi har lavet en side om "året der gik", altså årets oplevelser, højdepunkter osv. Den kan læses HER

_______________________________________________________________________________________

17/11-2009

Hjemmesiden har været nede i et stykke tid, dog er det lykkes os at få hjemmesiden på rette køl og tilgængelig igen på internettet. 

Der er opdateret på diverse sider bl.a. på Rikie, Alinia, Nancy og Yvonne. 

Efteråret er nu på hæld og det betyder også at følene er taget fra. Så Dorano Lee og La-Belle er taget fra sine mødre og kommet på ungdyr fold sammen med Morgiane og Duracell. De hygger sig meget sammen og nyder deres tilværelse :o) 

_______________________________________________________________________________________

24/9-2009

Så er der ved at være tid til en lille opdatering. Tiden lige nu går rigtig stærkt her hos os, med fuldtidsjob og studie m.m. 

De fleste føl og plagskuer er nu afholdt og veloverstået, og igen i år kunne vi heller ikke "rykke" tiden ud af vores kalender, hverken som tilskuer eller udstiller. Vi glæder os dog rigtig meget over alle de flotte resultater som vi læser os til på diverse hjemmesider. ;O) Super godt gået !

Vi glæder os dog mest over de ponyer, som vi selv har avlet, og senere solgt. Som man kan læse her i "dagbogen" så har Aarupgaards Galliana for nylig fået nyt hjem, og hun har i øvrigt også været på sin første udstilling. Det gik, ifølge hendes nye ejer Lene Sønderskov, over alt forventning. Galliana fik meget flotte 41 points til Fynboskuet sidste weekend, og blev placeret som nr. 2 i kvalitet - iøvrigt samme point som fløjen i holdet, og senere nr. 11 i BIS finalen. Stort tillykke herfra.

Herunder Galliana i flot stil - Foto Lene Sønderskov.

 

Dette resultat glæder vi os selvfølgelig rigtig meget over, særligt da Galliana er første afkom efter vores brune champion hoppe Mosbækmindes Gry, og også fordi hun er første årgang efter Verano Lee v.d Zandkamp, som vi havde på station i år og derfor venter 4 føl efter ham til sommer. Resultatet af vores bedækninger glæder vi os selvfølgelig ualmindeligt meget til, og Gallianas flotte placering, gør at vi bestemt ikke glæder os mindre.;O) 

Det er også gået godt for andre ponyer som er født her og senere solgt, nemlig Aarupgaards Disya, som ejes af Kari Geneser. 

Disya blev bedste 3 års shetlænder hoppe til Aulum dyrskue med flotte 23 points, til trods for at hun "bare" er en "lille bitte" miniature hoppe. Stort tillykke herfra. ;O)

Da vi desværre må  reducere i bestanden, så udbyder vi lige nu flere brune unghopper tilsalg, som alle er af god kvalitet og alle særdeles velegnede til avl og udstilling. Herunder ses to af dem. 

 

Aarupgaards Morgiane født 2008 & Aarupgaards La-Belle født 2009

Disse to brune unghopper mener vi selv kunne være et særdeles godt bud på en kommende avlshoppe. De har begge super sind, bevægelse, afstamning og farve. 

Der kan læses mere om hver enkelt unghoppe under deres egen side.

Herunder et par billeder i det dejlige efterårsvejr. 

 

Alinia v.d Zandhoeve & Aarupgaards Dorano med Ekskogens Diva i baggrunden. 

 _________________________________________________________________________________________

30/8-2009

Efter en rigtig dejlig sommer og 3 super gode føl, som alle hver især udkom i den farve som de nu var bestilt i. Særligt har Aarupgaards Gabelle indtaget os alle med hendes store chame og meget venlige sind, og hun var da også helt sikkert en "beholder", super smuk type og fremragende bevægelse. "Nogen" undrer sig måske nok over hvorfor vi skriver at hun "var" en beholder, og ikke "er" en beholder. Vi fandt desværre Gabelle ligge død på folden fredag aften d. 28/8-09. Vi kan ikke beskrive hvilken følelse vi står med. Et føl som altid har været glad og energisk, en hoppe som var meget glad for hendes føl, og nogle ejere som så frem til mange gode oplevelser med denne "unge" hoppe. Vi har selvfølgelig kontaktet vores egen dyrlæge, som mener at Gabelles dødsårsag er tarmslyng.  Søgaards Gry, som er mor til Gabelle har det efter omstændighederne godt, hun bedækkes i øvrigt højest sandsynligvis ved  Tak v.st. Thuredrecht næste år, som var far til Gabelle.

  

Gabelle med hendes mor Søgaardens Gry og Aarupgaards Gabelle  3 dage gammel. 

Mosbækmindes Gry som også er konstateret drægtig hos Kantaborgs Sprite på Sjælland, ankom tilbage her på matriklen, men da hun så kom hjem viste hun tydelig brunst, og er nu scannet tom. Hun bedækkes nu om, vi håber og krydser fingre for at hun bliver ifol.  

I denne "mørke" tid har vi heldigvis også flere ting som vi kan glæde os over. Flere af vores brune unghopper har fået nye hjem. Aarupgaards Gazell er solgt til den bedst tænkelige familie og deres 3 årige datter, som Gazell skal være "veninde" for. Det forlyder allerede nu at det går særdeles godt, og at de to nye "bedste veninder" rigtig har fundet hinanden. Også Aarupgaards Galliana er solgt til rigtig godt hjem. Hun går en fremtid i møde som udstillings pony, vi håber og tror at hun står i den helt rigtige ende ;O)

Galliana fotograferet på en regnvejrsdag i August

Vi ønsker Lene og Michael, stald Sønderskov held og lykke med denne dejlige unghoppe.

I går lørdag d. 29/8 tog vi den lange tur til Sverige, sammen med Pia fra Degnelykke, Lisbeth fra Vedtofte og Betina fra Hesseldal for at overvære den svenske udstilling på Bjärsjölagård. Vejrguderne viste sig fra deres bedste side, med høj sol det meste af dagen, dog med et par enkelte regnbyger, men vi havde vores medbragte paraply med, så vi forblev heldigvis helt tørre hele dagen. 

Vi så flere rigtig smukke ponyer, og sjovt nok, var udstillingens smukkeste ponyer relateret til vores egen hopper, det glæder vi os selvfølgelig over. Vi havde i øvrigt også ved denne lejlighed mulighed for at se hvordan man udstiller i Sverige, hvilken type som falder i de sveske dommeres smag, hvilket kondition de fortrækker osv. Vi regner med at vi selv udstiller til udstillingen på Bjärsjölagård 2010. 

En af udstillingens smukkeste hopper var Pauline. v.d. Bloemhof, som i øvrigt er en friso-datter og dermed søster til vores egen Alinia v.d Zandhoeve. Pauline blev helt fortjent klassevinder, belønnet med 42 point og guld, og sikrede sig derfor en finaleplads i konkurrencen om Beste Sto.  

 

Pauline havde ydermere et meget dejligt hoppeføl ved siden, som også helt fortjent blev Champion føl og fik en guld medalje med hjem. Føllet er efter super hingsten Django v.d Römer. 

Stort tillykke til Bårarps Stutteri som er ejerne af disse smukke ponyer. 

Hingsten Perigueux v. Isala gjorde det særdeles godt ved denne udstilling, i det hans "børn" alle placerede sig som klassevindere i deres hold, og fik dermed følgende titler, bedste 1 års hingst, bedste 2 års hingst og bedste 2 års hoppe.

Perigueux er i øvrigt en storebror til vores egen sorte perle Rikie v.d. Benninkdijk, via deres far Libero W v.d. Hertraksestraat.

Herunder ses smukke Almnäs Tarantella - en Perigueux datter. 

Tarantella fik flotte 41 points og blev Champion Ung.Sto, og kvalificerede sig dermed til den store BIS finale. 

Stort tillykke til Torsten Jeppson, Almnäs Stutteri Sverige, som havde en forrygende dag med flere flotte resultater bl.a. Almnäs Minosa, som blev BIS med hele 44 point og også minihoppen Almnäs Outstanding, som ejes af Kristina Ahlström stutteri Axtorp, gjorde sig bemærket hos dommerne idet hun først vandt sin klaase, og senere løb med RES BIS titlen. 

Stutteri Axtorp havde i øvrigt også en helt fantastisk dag rent udstillingsmæssigt, idet de til sidst stod med Best In Show vinderen Almnäs Outstanding, samt deres eget opdræt Axtorps Crystal som blev bedste mini 1 års sto med 41 point og guldmedalje. I vores øjne en rigtig smuk 1 års minihoppe. Stort tillykke herfra til hendes ejere og opdrætter Kristina Ahlström

 

Axtorps Crystal 9-8-8-8-8 =41 point

Denne smukke hoppe fik også en guldmedalje med hjem, og blev opranceret som en meget flot nr. 2 med guld. Hun er iøvrigt en datter af gamle Wessel v.d Amstelhof, som også er far til vores egen Ekskogens Diva. 

Herunder 2 meget smukke guldmedalje ponyer. 

hingsten Pavarotti 42 point og hoppen Glimma 41 point. 

 

Störtbäckens Mynta og Ofrade v.h Houtdorp - begge fik guld og blev klassevindere. 

Mynta blev bedste farvede 2 års hoppe med 41 point. Bag hende stod danske Annagård Dafne som fik flotte 40 point og dermed også en guldmedalje.  Stort tillykke til Jette og Søren Annagård.  

 

Lillybelle of Northstar-  mini føl og guldmedalje og Birchwood Satin Slipper, mini.sto. klassevinder og Guld.  

Vi så i øvrigt også en meget smuk afkoms samling efter mini hoppen Birchwood Satin Slipper som ses her ovenfor. Samlingen bestod af stamhoppe, en 6 års hoppe, begge med føl ved siden, en 3 års hoppe og en godkendt hingst. 

Stamhoppen, Birchwood Satin Slipper blev selv klassevinder, med guld, det samme gjorde det føl hun havde ved siden, som i øvrigt også blev champion mini føl med 41 point. Datteren Enya fik medalje af samme karat. 3 års hoppen Hasselbos Havelka  blev også klassevinder med guld, og sønnen  Robbie Williams blev bedste mini hingst med hele 43 point. 

En virkelig imponerende samling. Stort tillykke til Hasselbo Stutteri, Sverige. 

 _________________________________________________________________________________________

8/8-2009

Flere ting er sket siden sidst. Mosbækmindes Minnie har fået et nyt dejligt hjem, En rigtig svær beslutning var det at sælge hende, da hun var en af de første ponyer som skulle indgå i vores avl,men efter som vi har 3 brune unghopper efter hende, vil vi hellere beholde dem i stedet. Ydermere har vi også fået en stigende interesse for de "store" ponyer på omkring 1 meter, hvilket også er årsagen til at vi har indkøbte 4 store standard hopper i foråret. Vi mener i øvrigt ikke at det ville være værdigt for sådan en lille hoppe som Minnie at skulle tilføres urimelige store hingste blot fordi vi gerne vil have mere størrelse på vores ponyer. Hvis man ønsker at avle standard, må man fra vores synspunkt, indkøbe ponyer derefter. ! 

Så er Verano også vendt hjem til Sjælland. Lidt vemodigt at skulle sige farvel og på gensyn til ham, i det han har tilbragt vinteren her hos os, og vi har alle nydt ham i fulde drag. Vi håber og tror at alle vores hopper er blevet drægtige ved ham.

 _________________________________________________________________________________________

2/8-2009

Sommeren er på hæld, og det varer heller ikke længe før efteråret og de første føl og plagskuer melder sin ankomst, men inden sommeren helt er overstået, skulle den danske hoppekåring også ”afholdes”, hvilket for os, er en af årets bedste dage. Det er altid utrolig hyggeligt at være sammen med ligesindede, og I år var det også for os ”ren afslapning”, idet vi ikke selv skulle have noget med, men til gengæld, så havde vi mulighed for at følge med i bedømmelsen, på ganske tæt hold. Set fra vores synspunkt så var det ganske fair hele vejen i gennem i Jylland. Vi have desværre ikke mulighed for at overvære den sjællandske hoppekåring, men ud fra billederne at dømme, så det fra vores øjne rimeligt ud. Nogle ponyer fik måske lige rigeligt, og andre knap, men det er et spørgsmål om smag, og dette kan være svært at diskutere. Dagen resulterede dog med nogle meget smukke hopper i finalen. Over Alle Championi Jylland gik til en meget smuk og typefast sortbroget 4 års hoppe med føl ved siden, Gena of Know, fra Stutteri Refstrup, Gadbjerg. En absolut værdig vinder! Stort tillykke herfra.

Gena of Know, fra Stutteri Refstrup, Gadbjerg - Foto Fam. Virhs

For os, var størst af alt, et dejligt gensyn med hoppen Mosbækmindes Flora, som vi købte af Hans Christensen, stutteri Mosbækmindes som føl. Vi solgte senere Flora tilbage som 3 års da vi havde for mange ponyer, og en del var søskende til Flora. Flora opnåede helt fantastiske 42 point og kåring i 1.klasse. Stort Tillykke. ;O)

Mosbækmindes Flora - Foto Louise Juul 

Vi havde igen i år valgt at tage vores ”kritiske briller” på, med henblik på at se og bekendt gøre, hvilke hingste som stiller med det bedste afkom. I vores øjne har særligt 3 hingste markeret sig i den danske avl, og efter vores mening burde det også belønnes, nøjagtig som de gør i Norge, Sverige samt Holland. Vi mener i øvrigt også at vi her i Danmark burde følge med udviklingen, og lave et system hvor det er muligt for hoppe som såvel hingste ejere at få ponyen bedømt på deres evne til at forbedre afkommet set i forhold moderen.

Den gamle champion; Liam of Borgie stillede med flere hopper til dette års hoppekåring. 3 års hoppen Winthers Geluk samt Mosbækmindes Flora. Geluk fik flotte 41 point -  hendes mor er Skovlundens Ginger som selv er kåret i 2A med 37 point, her er der altså tale om en forbedring på afkommet med 4 point. Flora gik som nr. 3 i et hold på 15 5 års og ældre standard hopper, hun fik hele 42 point, og en super beskrivelse. Flora er ud af hoppen Abildores Frida, også hun er kåret i 2A, her er der igen en forbedring på afkommet.

  

Liam of Borgie

I 2005 og 2006 gik vores egne ”Liam døtre” Mosbækmindes Gry og Søgaardens Gry i 1. kl, Mosbækmindes Gry som fløj og årganges bedste. Året efter gik Mosbækmindes Yves og Mosbækmindes Guinness i 1.kl til den danske hingstekåring. Disse 4 Liam børn er alle kåret i 1.klasse, 2 som champions, og alle lavet på hopper som er kåret i 2A.

  

Mosbækmindes Yves 45 point, Medium Res. Champ & Mosbækmindes Guinness 43 point. 

Også den nu afdøde brune hingst Eastlands Thunder, har de senere år markeret sig i toppen som avlshingst. Thunder har selv 42 point og har flere gange stået først i hans klasse, noget som hans afkom gør ham efter! Thunder er bl.a. far til følgende;

Ørnhøj Nutella – Brun - Over All Champion 10-9-9-9-9 =46 point

Ørnhøj New Morning - Brun - 9-9-9-9-9 = 45point 

Labbenhus Bellis – Brun – 9-9-9-9-9 =45 point

Sønderskovs Filippa – Sort brun – Over All Champion 9-9-9-9-9=45 point

Sønderskovs Danielle – Brun - Junior Res. Champion 9-9-8-8-9 = 43 point

Sønderskovs Amy – Brun - 8-7-8-9-9 41 point

Simon af Bjergsted – Brunbroget – Godkendt hingst med 40 point.

 

Sønderskovs Filippa & Sønderskovs Danielle

Til dette års kåring høstede Sønderskovs Amina 41 point, blot et point fra at være en 1.klasses hoppe. Her er det altså tale om en hingst som er en fremragende hoppefader!

Også Over all Reserve hingsten fra 2009, nemlig Claylands Chieftain, gjorde sig bemærket i vores øjne, i det hans to tilmeldte døtre begge opnåede kåring i 1.klasse, den ene gjorde sin far kunsten efter ved at blive Over All Res. Champion 2009. Begge ejes af Ivan og Babara Tovgård.  Stort tillykke.

Apropos hoppekåring, så havde vi også et ret godt øje til hvordan de ponyer som er ”dansk bedømt”, altså ponyer som er bedømt af danske dommere, klarede sig. Generelt set, så stod det ikke for godt til. Mange af de ponyer som har klaret sig bedst på de danske skuer stod bagerst, og flere fik meget sparsommelige point. Det skal ikke være nogen ”hemmelig” at det er meget demotiverende for os, som ponyejer, at vide at de danske dommere er meget uenige med de udenlandske, ellers vægter de bare vidt forskellige ting.

Eksempelvis, så stillede vi vores egen Søgårdens Gry til kimbrerskuet 2006 hvor hun blev placeret 2. bagerst, med 22 point og en meget hård kritik, som lige så godt kunne havde udløst 21 point, hvis det altså ikke var fordi hun var smukt klargjort, som dommerne også bemærkede. Gry fik 8 uger tidligere en super beskrivelse og 43 point til den danske hoppekåring, hvor de engelske dommere kommenterede hendes type med ordene ”Excellente type”, og flere på tilskuerpladserne mente i øvrigt også at 10-tallet skulle ”falde”. Vi var selvfølgelig meget uforstående for hendes 22 point, da hun rent faktisk så endnu bedre ud til Kimbrer end til kåring, og at hun året før blev bedste 3 års shetlands hoppe med 23 point, og en super beskrivelse også i Års, bedømt af samme dommer !

Vi vil ikke sætte os til dommer overfor hvad der er rigtigt og forkert, vi undres blot! Særligt når man ser på de nationale bedømmelser i Sverige og Holland. De ponyer som er højest bedømt er også de ponyer som klarer sig bedst til deres præminering og internationale shows. Eksempelvis, så er den hollandske hoppe Mathilda v.d Römer ”top bedømt” i sit hjemland med adskillige 1 præmier, flere gange som Over All Champion. Mathilda står i dag i Sverige hvor hun er bedømt med 44 point, 10 på type, Champ.sto og blev endvidere udstillet til det internationale show i tyskland sidste år, hvor hun også stod først i sin klasse med guldmedalje. Her er der altså sammenhæng mellem dommerne og resultaterne på tværs af landegrænser.

Også miniature hingsten Robbie Williams som er godkendt i Sverige med 42 point med 10 på traven, flere gange BIS, og res. BIS, fik en guldmedalje med hjem til Sverige til det internationale show i Tyskland 2008. Igen er der stor enighed dommerne imellem, en ting vi savner meget i Danmark.

Dette kunne være et oplagt emne at diskutere i fremtiden.        

_________________________________________________________________________________________

12/7-2009

Så er der opdateret lidt over "hele linien", hvilket betyder nye billeder af flere af vores ponyer, bl.a så er der flere billeder på Wilcos side, og nye billeder af vores nyindkøbte hollandske unghoppe, Alinia v.d Zandhoeve m.m.

Som tidligere bekendtgjort her i "dagbogen", er Mosbækmindes Gry sendt til bedækning hos Kanteborgs Sprite, og er nu konstateret drægtig i første brunst...herligt herligt...;O) Skovlundens Lea er iøvrigt også scannet drægtig ved Verano, også hun er blevet drægtig i første brunst...;O) 

Vores egne hopper Nancy, Yvonne samt Rikie har vi ikke set brunst fra længe, så de vil blive scannet når tiden tillader det. Diva bliver ikke scannet i denne omgang, da hun d.d har vist brunst. Hun bliver selvfølgelig bedækket igen i den kommende brunst hvor vi håber hun bliver drægtig. Diva har ellers været utrolig nem at få i fol, og har desuden de gange hun er blevet bedækket holdt i første brunst. Hvis hun mod forventning ikke bliver drægtig i kommende brunst, kommer hun til at gå gold i år. Vi har i øvrigt også en "lille drøm" om at fremstille og vise hende i hendes "hjemland", Sverige, og det vil evt. være lettere uden føl ved siden - der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. ;O) 

Inden længe står årets hoppekåring for døren, og det var egentlig meningen at vi skulle fremstille vores 3 års hoppe Aarupgaards Miranda, men tiden har desværre ikke været til den store træning, så hun må komme med i byen næste år, evt sammen med hendes 1 årige yngre lillesøster Aarupgaards Morgana. 

Søgaardens Gry har også været på herrebesøg hos Piricles v. d. Wald  hos Jørgen og Anette Nielsen. Gry har i mange år været mest tilfreds med at være hjemme i vante opgivelser,  og kan dermed virke til at være en meget utaknemlig "gæst" at få på besøg, men det lader til, at hun i år, har stortrives hos Jørgen og Anette.

I den dejlige sommervarme har vi haft kameraet med i engen, hvor vi har taget nogle sommerbilleder :o) 

Vores Grand Old Lady Yvonne V.D. Waterstraat og Aarupgaards  Gabell i en hyggestund  

Fartglade ponyer i aftens sol. 

   

Aarupgaards Miranda & Rikie v.d. Benninkdijk

_________________________________________________________________________________________

14/6-2009

Så er Yvonne og Nancy slået fra, så vi krydser fingere og håber på at de begge er drægtige. ;O) 

Så Skovlundens Lea også ankommet til bedækning hos Verano. Hun er også gået i brunst og bliver nu bedækket imens Ekskogens Diva passer godt på hendes føl. Diva og Lea har alle dage været "hjerte-veninder" og selv om at Lea er solgt og at de ikke har set hinanden in over 3 måneder, så er der ingen gnister imellem dem. ;O) 

_________________________________________________________________________________________

6/6-2009

Vi er nu i fuld gang med bedækningerne. Mosbækmindes Gry er kørt på Stutteri Stjernen til bedækning hos Kanteborgs Sprite og Nancy og Yvonne går hos vores nabo sammen med Varano, som ser ud til at være godt tilfreds med hans "hoppe-selskab". Begge hopper er gået i brunst, og bliver bedækket i disse dage. 

Så er vores salgsliste også opdateret. Det er aldrig let at skulle sælge noget fra, men hvis alle 3 føl fra i år skal beholdes, må vi finde nye hjem til andre af vores ponyer. Det er heller ikke utænkeligt at andre ponyer kan købes, så skriv eller ring hvis noget har fanget din/jeres interesse. ;O)

Så er det i øvrigt også lykkedes vores nyindkøbte 2 års hoppe Alinia v.d Zandhoeve at "bryde" det ellers så stærke "brune 4 kløver" som hidtil har bestået af Miranda, Morgana, Morgiane samt Galliana. Disse 4 unghopper har holdt sammen i tykt og tyndt, og er, og har altid være uadskillelige, indtil Alinias ankomst. Så nu er det blevet til et 5 kløver med en sort perle i midten ;O) 

I anledningen af det gode vejr, har vi været i engen med vores kamera, det blev til flere dejlige billeder, disse kan ses ved at klikke HER. 

_________________________________________________________________________________________

24/5-2009

Så har sidste føl meldt sin ankomst! Et rigtig "ønske-føl". En meget skøn og kraftig bay-dun hingst, som er ud af Ekskogens Diva og efter Verano Lee v.d Zandkamp. Vi håbede meget på et føl med denne smukke og usædvanlige farve, og da føllets køn er total underordnet for os, er vi selvfølgelig ualmindeligt godt tilfreds. Navnet var bestemt på forhånd, så denne "lille" fyr hedder Aarupgaards Dorano Lee. ;O) Han ses herunder.

  

Dorano Lee 2 dage gammel

Dorano, er som sagt vores sidste føl fra i år, hvilket også betyder at vi i alt har fået 3 meget dejlige og sunde føl, i hver deres farve. Folingerne er forløbet på bedste vis, uden komplikationer osv. 

Så har Jessica, Stutteri Stald haven også sendt os en lille "update" med billeder af  Laes smukke hoppeføl. Dem synes jeg lige I skal se..;O) 

 

Som det ses af billederne, så har La-Belle, ligesom hendes mor "ben-tøjet" iorden..:;O) 

Søgaardens Gry har i år givet os et meget dejligt sortbroget hoppeføl med smukke aftegn. Hun vokser stødt, og er helt "fremme i skoene";O) Hun har desuden fået navnet Aarupgards Gabelle. Herunder lidt billeder af hende ;O) 

  

________________________________________________________________________________________

10 / 5 - 2009

Vi var i går til den danske hingstekåring, hvor begge hingste opnåede dansk kåring!

Et svensk ordsprog siger; "Dommeren har talt, dommeren har ret". I dette tilfælde har gårsdagens dommeren også talt, men ret kan diskuteres! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde svært ved at identificere os med hvad dommerne mente var rigtigt og forkert. Når det så er sagt, er vi selvfølgelig glade og stolte over "vores" hingstes præstationer , som begge kom i 2A med flotte beskrivelser. 

Wilco blev målt til 96 cm, og var dermed "mindste-mand" i et hold med store og robuste hingste på over 1 meter, og kommer derved til at syne en anelse ubetydelig. Han blev oprangeret som nr. 5 og det burde vi måske også være tilfredse med, men han fik blot et 7 tal for hans trav, som vi egentlig mener er noget af det bedste ved ham. Han fik i alt 38 point, og gode ord med på vejen. Wilco er kun 4 år, og i vores øjne et virkelig god 4 års hingst, så det er vel ikke utænkeligt at han fortsat udvikler sig særdeles positivt. Han fik bl.a. flere bemærkninger fra publikum om en særdeles god udstråling og godt "hingste-look". Flere mente i øvrigt også, at hans 7 tal i trav bevægelse ikke var berettiget. En ting er i hvert fald sikkert, han kommer igen, om et år eller to, om det bliver i Danmark eller udlandet må tiden afgøre!

Veranos kåring blev nok vores største overraskelse overhovedet! Han fik blot 39 og 8-8 i bevægelsen som slet ikke harmonere med vores opfattelse af ham samt hans svenske bedømmelse. Vi "hørte" også flere på pladsen som var meget begrejstreret over hans meget korrekte bevægelsesforløb. Vi kan kun glæde os over at han nu er "godkendt for life" og se frem til at han vises i Sverige når han skal op og "forsvare" hans kåring.

Verano måtte i øvrigt ikke oprangseres sammen med de øvrige hingste, hvilket skyldes at vi ikke kunne vise hans pas på dagen, og selvom at der i hingstekataloget fremgår på side 7, spalte 3 nederst, at hingstenens pas/registreringspapirer skal afleveres ved indsyningen. Vi medbragte selvfølgelig hans registreringspapirer, hvor hans chip nummer fremgik, og alligevel blev der vurderet, at han stadig ikke havde tilgang til oprangseringen. Det kan derfor undre os hvorfor man valgte som man gjorde, idet man selv har "lavet" disse regler, og reglerne står sort på hvidt! 

    

Verano Lee v.d Zandkamp & Wilco v.d Meysberg

Som mange måske ved, så har Stutteri Stjernen fået en meget fornem og velkendt "herre" på station i år, nemlig Kanteborgs Sprite, som er godkendt i Sverige, 5 x champion hingst, flere gange BIS, SUCH og vist med 9 på type, ben, bygning, skridt og trav, og senest godkendt i Norge i 2007 med 44 points. Her er der altså tale om en hingste med meritterne i orden. Sprite blev i går placeret i 2A, med samme point som vores egen Wilco! 

Vi er meget uforstående over, hvordan bedømmelsen at én hingst kan svinge SÅ meget! Vi vælger at tro på hans udlandske resultater - det samme gør vi med Verano. Kan det passe at alle de gange Sprite har været vist i Norge og Sverige, har dommerne fejlbedømt ham, eller er det "vores" engelske dommere der har bedømt forkert. Vi må "indrømme" at Sprite er en fantastisk smuk hingst, og kan fuldt ud tilslutte os hans Svenske og Norske bedømmelse. Et alternativ til den danske hingstekåring er at vise vores hingste i udlandet, hvilket vi på ingen måde opfordre eller har lyst til, men det kan måske blive nødvendigt for at få ens hingst bedømt, ikke for at hingsten skal "klare" sig bedre, men for at få en karakterstik som passer bedre til hesten. 

Over All Champion blev en dejlig hingst, Paradisets Tarok, som i øvrigt er bror til vores tidligere avlshoppe, Skovlundens Lea. Lea har desuden lige leveret det smukkeste lysebrune hoppeføl, som er ejet af os. Det glæder vi os selvfølgelig over ;O) 

Stort tillykke til Team Sønderskov med deres hingst Paradisets Tarok.

Så kan vi også glæde os over Stutteri Stjernens smukke hingst, Zilver v.d. Koerberg som opnåede en 2 årige avlsgodkendelse. Zilvers far er Paul v.d menger, som er meget tæt beslægtet med vores nyindkøbte Nancy v.d Menger. Nancy og Paul har samme far og deres mødre er helsøskende. 

Foto: Stutteri Stjernen

Stort tillykke til Stutteri Stjernen og Stutteri Liebas, Holland med deres nygodkendte hingst.  

Dagens skønneste hingst, set med vores øjne var Vlesco v.d. Hoeve. Vlesco blev klassevinder med 42 point og Miniature Champion. Stort tillykke til hans ejere Tanja og Michael Stutteri Egedal. 

Vi synes egentlig at man i Danmark bude fotografere alle godkendte hingste efter endt kåring, og ligge det ud til offentlig skue med bedømmelsen af hingstene. Dette giver andre lande muligheden for at se, hvad der "forgår" i Danmark til de danske bedømmelser. Vi følger i hvert fald noget med i hvordan det går andre lande til deres nationale kåringer og udstillinger. 

I forbindelse med hingstekåringen vælger flere hollændere, at tage turen for at overvære den danske bedømmelse, hvilket passede os rigtig godt, idet vi har købt en sort 2 års hoppe i Holland, som Wilfried Ten Dam, Stutteri Liebas havde med til os. Vi er ualmindeligt godt tilfredse med hende ;O) 

 

Alinia v.d Zandhoeve

Dagen efter kåringen, valgte Søgaardens Gry at nu måtte det være hendes tur. Så hun leverede uden problemer det smukkeste sortbrogede hoppeføl helt alene. Føllet målte 65 cm første dag. 

   

Grys nye "sommerbaby" 4 timer gammel. 

_________________________________________________________________________________________

19 / 4 - 2009

Så er der for alvor ved at være forår i luften, og her hos os varer  det heller ikke længe før det første føl melder sin ankomst. Ifølge vores beregninger, så skulle Skovlundens Lea være den første til at nedkomme, skarpt efterfulgt at Ekskogens Diva, som allerede nu står med noget spændt yver. Lea er jo solgt, og også rejst til hendes nye hjem, hvor vi ved at hun er i trykke og kyndige hænder ;O) 

Dette dejlige forårsvejr giver os selvfølgelig en lille smule "føl-kuller", og ventetiden kan i nogen tid godt virke en anelse lang, men indtil at føllene for alvor springer rundt på markerne, må vi "nøjes" med de de minder som vores kamera har fanget ;O) 

  

Mosbækmindes Minnie med Aarupgaards Morgana - 2007 & Mosbækmindes Gry med AarupgaardsGalliana - 2008

Foråret er også for alle os "hestefolk" en rigtig travl tid.! Hegnet og sommerfoldene skal ses igennem, vedligeholdes og forbedres, græsset skal have gødning, hopperne foler osv. I år mærker vi travlheden i særdeleshed, idet vi for første gang stiller hingste til den danske hingstekåring, og dette medfører jo noget større arbejde end vi plejer. Træningen af hingstene er også allerede i fuld gang, og de begge ser ud til at nyde opmærksomheden i fulde drag. Vi er i særdeleshed spændt på vores egen hingst Wilco v.d Meysberg, som aldrig tidligere har været vist. Wilco er en rigtig glad dreng, så om han kan beherske sig selv må vi lade tiden vise.;O)  

Det er vel heller ikke for tidligt, "at løfte sløret" for at der om ganske kort tid flytter flere nye ponyer ind. 2 af disse står allerede i Danmark og er begge kåret i 1.klasse. Her er tale om de 2 hollandske hopper Nancy v.d. Menger og Rikie v.d. Benninkdijk. Disse hopper er begge ud af den allerbedste afstamning. Begge ses nedenfor. 

 

Nancy v.d. Menger 43 point 2006 og Rikie v.d. Benninkdijk 42 point 2008

Der kan læses mere om begge hopper, på deres egen side. 

_________________________________________________________________________________________

28 / 2 - 2009

Det er med stor glæde og fornøjelse, at kunne meddele at vi har indgået aftale med stutteri Hesseldal, om at Verano Lee v.d Zandkamp virker her hos os i bedækningssæsonen  2009. Vi fremstiller ham til den danske hingstekåringn i maj 2009. Det bliver selvfølgelig rigtig spænende, måske også fordi vi også fremstiller vores egen brune 4 års hingst Wilco v.d Meysberg. Verano Lee er i forvejen godkendt i Sverige med meget flotte 42 points - dagens højeste af alle de hingste, som blev fremstillet første gang og næsthøjeste score blandt samtlige fremstillede hingste, som også omfatter avlshingste med gældende bedækningslicens. 

Vi synes, at Verano Lee har udviklet sig særdeles betydeligt, siden han opnåede hans svenske licens, og har derfor store forventninger til ham. Han er desuden utrolig samarbejdsvillig og besidder et virkelig godt gemyt, og har i det hele taget, taget hans flytning med meget ophøjet ro. 

Det er heller ikke første gang at vi har besøg af en hingst fra Stutteri Hesseldal, idet Tak v.st. Thuredrecht gik her hos os hele sidste sommer, hvor han bedækkede vores egen Søgaardens Gry. Tak havde vi alle utrolig meget glæde og fornøjelse af. Han er virkelig en skøn og meget let hingst at have med at gøre. Vi håber selvfølgelig at vi bliver lige så glade for at have Verano Lee gående her hos os, men mon ikke at vi gør det ? Jeg tror det næsten ;O) 

   

Verano Lee, er egentlig ikke ukendt for os, idet han er far til en af vores brune unghopper, nemlig Aarupgaards Galliana, som vi synes ser meget lovende ud og er i god udvikling.  Ydermere så er Ekskogens Diva også scannet drægtig ved ham i 2008, så vi skulle gerne om om ganske kort tid blive ejere af 2 "Verano-børn" :O)  

Verano Lee tager imod et meget begrænset antal fremmede hopper, så er man interesseret, kan vi kontaktes pr. mail eller telefon.   

Så har en af vores avlshopper, nemlig Skovlundens Lea også "forladt" os - heldigvis under meget glædelige omstændigheder, idet hun er solgt til Jessica, Stutteri Stald Haven. Jessica har i forvejen købt en af vores smukke sorte perler, nemlig Mejlholmgårds Dimma, som i år venter føl efter 1.klasses hingsten Bakkens Makalu. Dimma er i forvejen mor til Aarupgaards Disya, som blev bedste 1 og 2 års mini hoppe til Skanderborg 2007 og 2008, hun modtog desuden ærespræmie og vandrepokal. 

  

Mejlholmgårds Dimma & Skovlundens Lea

Lea er  i øvrigt scannet drægtig ved Markeslevgaards Bogart 1.kl.x, dette føl kommer til at tilhører os :o) 

_________________________________________________________________________________________

18 / 9 - 2008

2 af vores avlshopper har "fundet" nye hjem, nemlig Mejlholmgaarda Dimma samt Almnäs Dulcita. 

Vi ønsker begge familier et stort tillykke med deres nye avlshopper, og håber at de "indfrier" jeres forventninger...;O)

_________________________________________________________________________________________

21 / 7 - 2008

Så er en af årets helt store begivenheder og højdepunkter overstået, og for mange også veloverstået, her er nemlig tale om årets  hoppekåring. Den danske hoppekåring, er for os, noget ganske særligt, og meget spænende er den også, da man her får mulighed, for at se, hvordan andre avlerers ponyer klarer sig, og eksempelvis også hvilke hingste som stiller med meget eller lidt afkom, godt eller mindre godt osv, og hvilke hingste som udmærker sig særlig godt på afkom, hvilket nødvendigvis ikke behøver sige noget om den enkelte hingst kåring! Dette spørgsmål er i hvert fald noget som har interesseret os meget de seneste år. 

Vi synes egentlig at flere hingste som er at finde på den danske hingsteliste "kører lidt på frihjul", hvilket vil sige, at efter den enkelte hingst har opnået kåring, har den livstids licens i DK, og dermed ikke "behøver" at stille med en afkomssamling. Der er nemlig i Danmark flere eksempler på 1.klasses og Champion hingste som aldrig har haft afkom fremstillet til en endelig kåring. I vores øjne burde en hingst nemlig få år efter avlsgodkendelse fremvise et vis antal afkom til vurdering, om hvorvidt hingsten kan bidrage med noget positivt i avlen eller ej. 

Tilbage til hoppekåring.....:O)  

Vi bemærkede dog særligt at 3 hingste som er at finde på den danske hingsteliste stillede til "offentlig skue" med flere afkom, hvilket vi som avler synes er super dejligt, da man får mulighed for at vurdere hingstens afkom, hvilke kvaliteter han giver videre, og om man evt.  selv vil bruge hingsten på egne hopper osv. 

"Vores" Over All Champion Mosbækmindes Morries stillede med tre 3 års hopper, som alle efter sigende kom i 2A, da jeg skriver "sigende" er det fordi vi ikke selv havde mulighed for at være til stede fredag, og dermed ikke så hans afkom, men det må vel vurderes at være ganske flot ;O) 

Ulvercroft Tot Marshall 1.kl. stillede med 2 særdeles flotte afkom, som begge fik 42 points og derover, og dermed 1.klasse, der i blandt Mosbækmindes Regitze som fik flotte 44 points. Dette "resultat" vidner vel lidt om at her er en "kanon" hingst, som ikke bare kan begå sig i showringen men også bidrage og gøre sig bemærket i avlen. 

Sidst men slet ikke mindst er vores helt store favorit, nemlig Kristof v.d. Bolster, som er 2 x Champion i hans hjemland og også godkendt på livstid, på baggrund af hans afkoms resultater. I Holland er det nemlig sådan at en hingst ikke kan opnå "licens for life" hvis ikke den kan lave afkommet/føllet bedre end moderen. Kristofs ældste årgang i DK er blot 3 år i år og alligevel var der tilmeldt to hopper efter ham, nemlig Stjernens Overglow og Mosagers Dolores som begge blev Champion i hver deres størrelse, 1.klasse, og  Dolores løb med titlen som den tidlige Over All Res. Champ....!!! Dette er der altså ikke mange hingste som kan gøre kunstens efter. Blot 3 år i den danske avl, og allerede far til 2 Champion hopper, og nogen erindre måske også at der blev givet 39 points til 3 års hingsten Stjernens Indian Jones, som er en Kristof-søn, til den danske hingstekåring 2008. 2 1.klasses hopper og en godkendt søn i første årgang i DK, er i vores øjne helt utroligt flot, som vi ikke har set nogen steder før og synes at vi i Danmark skal være "stolt" over at have en sådan hingst stående på vores hingsteliste...!!

Herunder to "Top-hingste" som Danmark kan tilbyde..... 

    

Et stort tillykke skal lyde til alle med deres flotte kåringer.... ;O)

 

_________________________________________________________________________________________

10 / 6 - 2008

Kl. 06.30 ringede vores nabo, for at fortælle, at en af hopperne var i gang med af fole. Da vi kun mangler et føl, er vi selvfølgelig klar over hvem det er, Nemlig Mosbækmindes Minnie, som allerede har fået to smukke piger her hos os, og begge gange, trods skarp overvågning, leveret dem i nattens muld og mørke. Hele familien ud af sengen og ned i engen. Jeg ( Steffen ) ser at Minnie står lidt for selv, men ikke var begyndt at fole. Troede et kort øjeblik at vores nabo havde set forkert, da der går flere hopper  med føl på den  fold. Jeg går stille over til hende, og ca. 20 meter fra hende, smider hun sig på græsset, og folningen er i gang. Jeg nærmer mig med hastige skridt, og alligevel inden jeg er ovre ved hende er føllet ude... det hele gik bare utroligt stærkt.... Aarupgaards Morgana, fra sidste år har fået en meget smuk, brun og velskabt lillesøster som også er efter Kristof v.d. Bolster.... Morgana er i vores øjne en meget lovende og harmonisk hoppeplag, med super bevægelse, som bliver her på stutteriet. Meget spænende er det, at se hvad hendes nye lillesøster bliver til. ;O) De ligner hinanden meget, for undtagelse af farven. "lillesøster" som har fået navnetAarupgaards Morgiane, er meget lys  brun, nærmest guld, med mørk man og hale, ligner lidt en buckskin, men er det ikke, vi kategoriserer hende selv som Gulbrun. 

Dette føl var så Minnies 3. føl, alle føl er hopper og alle er brune i flotte nuancer. Meget spænende bliver det for hende næste år, idet hendes første datter Aarupgaards Miranda stilles til den danske hoppekåring 2009. Vi har købt alle vores ponyer ud fra at vi mente at lige præcis denne hoppe/pony havde nogle kvaliteter som vi ikke kunne se bort fra, men samtidig skal ponyen kunne videregive sine gode kvaliteter til afkommet, det mener vi at Minnie kan, men får syn for sagen næste år...;O)

For os er det ikke endegyldigt at stå som Champion, mere at hoppen/hingsten kan give sine kvaliteter videre til afkommet. Det er som sagt ikke "noget ved" at have en Over All Champion hvis den ikke formår at kunne stille med noget "ordentligt" afkom til kåring nogle få år efter avlsgodkendelse. 

   ________________________________________________________________________________________

3 / 6 - 2008

Så er endnu et føl kommet til.  Ja det går sørme godt for vores hopper med at snyde os, idet vores brune Champion hoppe, Mosbækmindes Gry leverede den smukkeste datter, uden nogen tegn på en forstående foling. Gry er temmelig godt i stand, men vi var selvfølgelig godt klar over at der var føl i hende, og at der ikke ville gå lang tid, men hun havde hverken voks eller spændt yver, så vi mente at hun kun ville have godt af at gå sammen med resten af flokken. Det er et meget livligt føl i en meget skøn farve, hun har fået navnet Aarupgaards Galliana, og målte 65 cm første. 

Dette føl er imødeset med meget stor spænding, idet det er Grys første føl, og dels da vi købte gry sidste år, hvor vi rent faktisk mente at hun var ifol. Det viste sig dog ret hurtigt, at hun ikke var, da vi nærmest trak hende ned af traileren viste klare brunst tegn. Så blev vi selvfølgelig lidt urolige, da hun havde gået med hingst 2 år, og ikke var blevet drægtig, men det var ikke noget Verano Lee ikke kunne klare...;O) 

Herunder ses Resultatet..

_________________________________________________________________________________________

29 / 5 - 2008

Vi har i dag været på stutteri besøg hos Stutteri Hola i Viborg, ved Gustav Larsen og Else Holm. Vi siger tusind tak for nogle hyggelige timer og en flot og spænende fremvisning i flotte omgivelser af alle deres flotte ponyer. 

I morgen går turen til Vils hos Åge From, da både Dulcita og Lea skal på "herrebesøg". 

_________________________________________________________________________________________

23 / 4 - 2008

Her til morgen fik jeg (Serina) den skønneste overraskelse man kan tænke sig. Ekskogens  Diva havde nemlig i nattens løb, og mutters alene, folet en meget dejlig brun hingst på hele 67 cm. I vores øjne er han jo temmelig stor, måske mest fordi han er noget større end de medium føl vi plejer at få. Han er et meget livligt, energisk og nysgerrigt føl, og har fået navnet   Aarupgaards Durazell ;O)

Diva bliver i år bedækket af VERANO LEE V.D. ZANDKAMP hos Stutteri Hesseldal Vest i Torsted ved Christian Holm. Verano er i vores øjne en fantastisk smuk hingst med mange virkelige åbenlyse kvaliteter. Han blev godkendt sidste år i Sverige med dagens højeste pointtal (42 point) hos de hingste som skulle vises for første gang.

 

I samme anledning bliver Søgaardens Gry ifolet hos TAK V.ST. THUREDRECHT. Tak fik en  meget flot 4års kåring i 2A med 40 point, og med en særdeles god kritik på hans bevægelser, og har siden kåringen udviklet sig virkelig betydeligt. Vi håber selvfølgelig på et kvalitets føl mellem disse to; et føl med Grys gode og feminine type og smukke rammer og Taks eminente og suveræne bevægelse. Skulle føllet blive broget, er det bare et ekstra plus. ;O)

_________________________________________________________________________________________

17 / 3 - 2008

Både Lea og Dulcita er desværre ikke drægtige, de begge besøgte champion hingsten, Markeslevgaards Bogart. Det er selvfølgelig utrolig ærgerligt, men det er vi jo ikke "herrer" over ;O) Vi må blot væbne os med lidt tålmodighed, før vi får føl efter disse kombinationer. Set med vores briller, så er det værst med Dulcita, da hun flere gange har "skrantet" lidt, og kastede hendes føl 2006, et rødt hoppeføl ved Kristof v.d Bolster. Dulcita er i mine øjne en prima shetlandshoppe, som har gjort det godt både som avls samt showhoppe. Hun er heller ikke helt "grøn" længere, så derfor vil vi gerne have et føl som kan føre hendes blodlinier videre her hos os. Hun ser på nuværende tidspunkt bedre ud end nogensinde, og vil evt. blive tilmeldt hoppekåring 2008 for veteran hopper. Hvorfor de begge ikke er ifol kan være svart at gisne om. Begge hopper har haft føl før, og viste meget normal brunst 2007, dog er vores egen Diva  med garanti drægtig også med Bogart, så det må vi glæde os over i stedet.  

Apropos Diva, så står hun med noget spændt yver, så der kan vel ikke vare så længe før der kommer føl....;O) 

_________________________________________________________________________________________

15 / 1 - 2007

Så er vi kommet hjem efter nogle dejlige dage i Holland, hvor vi har overværet den Hollandske hingstekåring. En helt igennem stor og super oplevelsen for dem der lige som os, er interesseret i shetlænderen, og kan kun opfordre andre til at tage hele turen til Holland . Den er det hele værd ;O)

_________________________________________________________________________________________

1/1 - 2007

Ikke alt nyt er godt nyt! Vi har desværre mistet en af vores absolutte smukkeste avlshopper; Alice, som er en af landets eneste hopper med denne specielle og meget smukke zodrøde/leverrøde farve. Alle vores ponyer er under opsyn flere gange dagligt, og denne dag var ingen undtagelse, og alligevel gik det galt. Da vi er ude på vores sædvanlige morgen rute, ser vi at Alice står og hænger i et hjørne af den fold som vores avlshopper går på, og hurtig opfatter vi at der er noget rivende galt! Vi får hende ind i stalden, og på mindre end én time har dyrlægen konstateret en nærmest galopperende fedtlever. Hu bliver selvfølgelig akut indlagt på hestehospitalet, og trods den intensive behandling, fik vi aldrig Alice tilbage. ;O(

Alice var set med vores øjne en alt i en pakke, dvs. super farve, eksteriør, temprement samt stamtavle. Vi nåede desværre kun at udstille Alice en enkelt gang, som var i oktober 2006 til Kimbrerskuet i Aars, her fik Alice flotte 23 points, og henviste ved denne lejlighed flere super hopper til pladserne bag ved, her i bla. Over All champion Noel og Knowe 46 points, samt vores egen 1.klasses hoppe Søgaardens Gry. 

 _________________________________________________________________________________________